Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nyt dødskriterium for organdonation på vej

Mens hundredvis af personer venter på et nyt organ, må lægerne gang på gang sige nej til organdonation, fordi den afdøde ikke lever op til hjernedødskriteriet. Det vil en ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om organdonation ved cirkulatorisk død ændre.

I Danmark har organdonation hidtil kun komme på tale ved hjernedød, som er defineret ved et ophør af hjerneaktivitet, og hvor legemet holdes kunstigt i live ved hjælp af en respirator.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen går på, at det fremover skal være muligt at donere organer fra en person, der lever op til det almindelige dødskriterie, nemlig at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå.

”Tidligere kaldte man det for hjertedød, men det er ikke hjertet, der dør. Døden indtræder, efter blodcirkulationen er stoppet. Derfor er det mere rigtigt at kalde det kredsløbsdød eller cirkulatorisk død, som også er den internationalt accepterede betegnelse, som fagpersonerne bruger,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Christina Rosenlund, donationsansvarlig læge ved Odense Universitetshospital, vil gerne understrege, at forandringen for patienter og pårørende mest af alt handler om procedure.

”Det kan fremstå i pressen, som om der er tale om nyt dødskriterie, og det er der ikke. Den her måde (cirkulatorisk død, red) har vi konstateret døden på, siden ruder konge var knægt, og for mange er det den ’rigtigste’ død. Døden indtræffer indiskutabelt, og det sker uanset, om der er taget stilling til donation eller ej,” siger Christina Rosenlund.

Samme organkvalitet

Ved udgangen af 2021 stod 389 personer på venteliste til organtransplantation, hvoraf de fleste venter på en nyre. Gennemsnitligt har der de seneste 10-15 år været 400-500 personer årligt på venteliste. 13 europæiske lande, herunder Norge og Sverige benytter den udvidede brug af dødskriterier ved organtransplantation, som også anvendes i USA og Australien. Det gør Danmark til en efternøler, når det kommer til organtransplantation.

”Vi anbefaler det her nu, fordi der er god viden om, at organerne doneret efter cirkulatorisk død er lige så gode til transplantation som organer doneret efter hjernedød,” siger Helle Haubro Andersen. Hun er leder af Dansk Center for Organdonation, der har været en del af den arbejdsgruppe, der er kommet med input til anbefalingerne. Udfordringerne ved donation efter cirkulatorisk død er, at organerne er uden blodgennemstrømning og ilt i en periode i modsætning til organer, som doneres ved hjernedød, men det kan nu løses.

”Lægerne er blevet bedre til at behandle og optimere organerne, inden de transplanteres, så kvaliteten nu er lige så god. Det er jo vigtigt for dem, der skal have transplanteret det nye organ, at funktionen ikke er dårligere,” siger Helle Haubro Andersen. 

No-touch periode

Det udvidede brug af donation efter cirkulatorisk død har fået Leif Vestergaard Pedersen, formand for det Etiske Råd, til tasterne. I et debatindlæg i Altinget udtrykker han bekymring for, at ændringen vil kunne svække den store opbakning, der i Danmark er til organdonation.

”Al organdonation giver anledning til en spænding mellem hensynet til at være helt sikker på, at patienten er død, og så hensynet til, at organerne er så friske som muligt,” skriver Leif Vestergaard Pedersen. Han peger på den no-touch periode, der er, efter at hjertet ophører med at slå. Her er dilemmaet, påpeger han, at ”jo kortere den er, jo bedre kvalitet vil organerne have, men jo større vil risikoen også være for, at hjertet ville kunne have genstartet af sig selv?”

Christina Rosenlund mener, at problemet udelukkende er hypotetisk. Hun står som organansvarlig læge med de patienter, der ikke kan overleve, og som derfor kan komme i betragtning til organdonation.

”Min patient er altid førsteprioritet, det er vigtigt for mig at understrege. Når vi afbryder behandling, er det, fordi vi har prøvet alt, og der ikke er mere at gøre,” forsikrer hun.

For de pårørende er det væsentligt, at der med en udvidet brug af donation efter cirkulatorisk død i udgangspunktet vil være tale om det samme dødsforløb for en patient, der har valgt donation, og én, der ikke har.

”Man afbryder behandling, fordi den ikke virker. Derfor afkobler vi respirator, standser medicin og venter på, at døden indtræder. Pårørende kan holde afdøde i hånden, mens de dør. Den eneste forskel er, at hvis der er ønske om organdonation, så vil den blive gennemført, efter at patienten er erklæret død, og det skal ske inden for en fastsat tidsgrænse efter, at respiratoren er frakoblet.”

Hun fortæller, at no-touch perioden i Danmark er sat til fem minutter efter, at hjertet er ophørt med at slå for at sikre, at hjertet ikke starter automatisk igen. Det er dobbelt så lang tid som de 2,5 minutter, der er videnskabelig dokumentation for, at et hjerte er registreret at starte af sig selv igen.

Genetablering af cirkulation

En anden etisk udfordring, Leif Vestergaard Pedersen peger på, er, at lægerne kan vælge at genetablere blodcirkulationen i kroppen, efter de fem minutter er gået. Det sker for at sikre, at organerne er i bedst mulig tilstand før transplantation. I de tilfælde vil lægerne vælge at afklemme blodtilførsel til hjernen, og Leif Vestergaard Pedersen mener, at det kan rejse spørgsmål i befolkningen om, hvorfor det sker.

Christina Rosenlund mener, at debatten er vigtig, men at det netop sker af respekt for den afdøde.

”Man afbryder cirkulation af blod til hjernen, lige præcis fordi patienten er død. Vi har gjort alt, der stod i vores magt for at redde dem, men det er umuligt, og ingen med respekt for sig selv vil forsøge at genoplive disse patienter,” siger Christina Rosenlund. Hun vil gerne understrege, at selv om det kan virke som om, at man genopliver legemet, når man genstarter blodcirkulation, så er personen død.

”Man kommer ikke til at tage organer ud på en, der ikke er stendød, det kan jeg godt love dig,” siger Christina Rosenlund.

Mening i sorgen

Dansk Center for Organdonation fortæller, at mange danskere har et stort ønske om at donere organer, og at pårørende ser det som noget, der kan give mening i sorgen. Det frustrerer derfor de pårørende, når donation af kliniske årsager ikke er muligt.

”En person, som dør af sine store skader i hjernen, men som ikke opfylder hjernedødskriteriet, kan i øjeblikket ikke donere sine organer, selv om vedkommende udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Det vil blive en mulighed fremover, og det er noget, vi ved betyder meget for de pårørende,” siger Helle Haubro Andersen.

Den udvidede donationsmulighed kræver ikke nyt samtykke, da dødskriteriet allerede bliver brugt i Danmark ved donation af hornhinder. Derfor gælder de allerede afgivne samtykker til organdonation også for den udvidede brug af DCD, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Samme patientgruppe

Dansk Center for Organdonation vurderer ikke, at den udvidede brug af organdonation efter cirkulatorisk død vil betyde, at en hel masse nye personer vil kunne komme i betragtning som organdonorer, når de dør på hospitalet. 

”Der er tale om den samme patientgruppe, som også i dag er potentielle donorer. Udgangspunktet er stadig, at patienten er indlagt på en intensiv afdeling med en svær skade i hjernen, der er så alvorlig, at behandling med overblik på overlevelse ikke længere er mulig,” siger Helle Haubro Andersen.

Universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg, Odense og Rigshospitalet vil som de første få mulighed for at implementere donation efter de udvidede dødskriterier, da de har omfattende erfaring med organdonation og transplantation.

Helle Haubro Andersen mener ikke, at forskellen vil opleves som særlig stor for de pårørende, men for hospitalernes ansatte er der en masse logistik, der skal på plads, for at det hele kommer til at fungere.

”Personalet skal undervises i samtalerne med de pårørende om donation efter cirkulatorisk død, og operationspersonalet skal være klar til at varetage de nye procedurer. De ansatte skal have det ind under huden, så de er godt klædt på,” siger hun.

 

 

 

Fakta

Høringsperioden for de nye anbefalinger om at udvide brug af organdonation efter cirkulatorisk død løber frem til d. 11 november 2022. Sundhedsstyrelsen opfordrer fagpersoner, borgere og andre med interesse for emnet at sende høringssvar via høringsportalen.

Like eller del denne artikel