”Vi har også mange danske forskningsgrupper, som arbejder på at finde ud af, hvorfor vi så dét i vores studie, som vi så. Det er det største spørgsmål for os lige nu,” siger Inna Chen. Foto: Pancreasnetværket/Kræftens Bekæmpelse

Patient havde fremskreden bugspytkirtelkræft - nu er han helbredt. Men hvordan?

Kun 11 procent af mænd med bugspytkirtelkræft er i live fem år efter diagnosen. Og hvis diagnosen er fremskreden bugspytkirtelkræft er ingen i live. Men efter immun- og stråleterapi er en dansk mand med fremskreden bugspytkirtelkræft ikke kun i live efter fem år - han er sensationelt blevet kureret. Men hvordan? 

En kombination af immunterapierne Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) plus stråleterapi gav god respons mod fremskreden bugspytkirtelkræft i et dansk fase II-studie, men for én patient var behandlingen umiddelbart helbredende – også fem år senere. Det er aldrig set før.

”Han siger selv, at han er kureret,” fortæller Inna Chen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital. Hun er førsteforfatter til fase II-studiet CheckPAC, publiceret i Journal of Clinical Oncology.

Hun tør ikke bruge ordet ’kureret’ selv, men patienten har ingen tegn på tilbageværende kræft fem år efter behandlingsophør, hvilket er ret så usædvanligt for bugspytkirtelkræft i fremskreden form. 

Faktisk er det første gang nogensinde, at en patient med fremskreden resistent kræft i bugspytkirtlen opnår helbredende effekt, der varer ved så lang tid efter behandlingsophør, og det gør studiet og denne ene patients resultat til en mindre sensation. 

Immunterapi har måske potentiale

Om bare en håndfuld år står bugspytkirtelkræft til at blive den anden mest dødelige kræftform i verden, kun overgået af lungekræft, selvom antallet af nye tilfælde af  bugspytkirtelkræft er langt lavere end andre udbredte kræftformer. Kræftformen er aggressiv og notorisk svær at behandle. 

Selv om nye tilgange til behandlingen af bugspytkirtelkræftt har rykket overlevelsen for patienterne de seneste 20 år, så er det stadig en ekstremt dødelig sygdom. 

Lige nu er standardbehandlingen kemoterapi mod fremskreden bugspytkirtelkræft, når patienterne har en god almen helbredstilstand. Alligevel er denne gruppes overlevelsesmedian kun 6,7 måneder, og behovet for nye behandlingsveje er altså fortsat stort, siger Inna Chen. 

Bugspytkirtelkræft er dog svær at behandle, og forsøg med immunterapi har ikke tidligere vist sig særligt frugtbare, da svulsterne er omgivet af et immundæmpende miljø, som man ikke har fundet effektive midler mod endnu.  

Der er dog alligevel tegn på, at immunterapi og anden målrettet behandling rummer potentiale mod den dødelige kræftform hos nogle patienter. Det ser man blandt andet i det danske studie. 

Her opnåede 37,2 procent af 43 patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft en klinisk meningsfuld effekt af nivolumab+ipilimumab og stereotaktisk stråleterapi. Det vil sige, at tumorer skrumpede eller stagnerede hos 16 patienter. 

Det mest overraskende var dog, at 1 af patienterne i denne arm opnåede eklatant respons uden tegn på tilbageværende sygdom på scanningsbilleder, og at det er vedvarende selv efter 60 måneder. 

”Det har man ikke set før hos patienter med resistent sygdom,” siger Inna Chen. Hvorfor denne ene patient trodsede alle prognoser og opnåede så markant effekt af kombinationsbehandlingen, mens en stor del af patienterne slet ingen effekt havde, er et spørgsmål, der har rumsteret i hende siden. 

”Det irriterer mig, at jeg ikke kan svare på, hvorfor det lige er ham, og hvorfor andre ikke har samme effekt af behandlingen. Det vil jeg så gerne vide,” siger Inna Chen. 

Den danske forskergruppe er nu gået sammen med internationale forskningsgrupper, blandt andet genetikere fra Johns Hopkins University i USA, for at blive klogere på, hvilke biologiske forskelle der kan ligge bag CheckPAC-studiets resultat. Håbet er, at svaret kan åbne for nye behandlinger. 

”Vi har også mange danske forskningsgrupper, som arbejder på at finde ud af, hvorfor vi så dét i vores studie, som vi så. Det er det største spørgsmål for os lige nu,” siger Inna Chen.

”Vi vil både kigge på de patienter, der har haft effekt, og dem som ikke har haft effekt af behandlingen. Vi har biopsier, afføring og blod, som vi analyserer. Spørgsmålet er, om der er nogen betydelige forskelle i deres biologiske materiale,” siger hun.

”Vi har mange ubesvarede spørgsmål. Forhåbentlig vil analyserne af det biologiske materiale fra CheckPAC-studiet bringe større klarhed på området,” siger hun. Inna Chen forventer, at de er klar med resultaterne i foråret 2023. 

Like eller del denne artikel