Nyt værktøj afslører, hvor god en koloskopør er

Danske forskere har udviklet en ny score, som hurtigt og præcist vurdere koloskopørens diagnostiske evner i forbindelse med tarmkræftscreening. 

Det er forskere fra Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) på Rigshospitalet, der har udviklet koloskopiscoren kaldet CoRS (colonoscopy retraction score), som ud fra tre parametre og efter kun ganske få koloskopier kan give et billede af koloskopørens diagnostiske evner.

”Indtil nu har man skullet bruge rigtig mange koloskopier for at kunne sige noget om den enkelte koloskopørs diagnostiske evner. Vi har udviklet et værktøj, som med meget færre koloskopier kan vurdere kvaliteten, så man hurtigere kan agere over for koloskopører, som skal have hjælp til det diagnostiske,” siger ph.d. og postdoc på CAMES, Andreas Slot Vilmann, som har været med til at udvikle scoren.

”Vi håber også, at scoren kan bruges som et feedbacksystem til operatørerne, så de efter hver skopi får en score, som de kan forholde sig til. Scoren kan også gavne patienterne, idet en lav koloskopiscore måske skal udløse en ny procedure,” siger han - altså måske en fornyet undersøgelse. 

Koloskopiscoren er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Gastrointestinal Endoscopy med Andreas Slot Vilmann som førsteforfatter.

Lægen får som regel bedst oversigt, når skopet trækkes ud igen - derfor foretager man den mere grundige undersøgelse på dette tidspunkt. I de kirurgiske lærebøger er der udførlige beskrivelser af, hvordan man på optimal vis indfører et koloskop i tarmen, men beskrivelsen af udtrækningen (retraktionen) er mindre detaljeret. Det skyldes ikke mindst, at man har haft svært ved at definere, hvad en god retraktion indebærer. Men retraktionen er vigtig, for det er her, de fleste polypper opdages.

I øjeblikket måler man primært koloskopørens diagnostiske evner ud fra adenomdetektionsraten (ADR) – dvs. hvor mange polypper, vedkommende finder – men det kræver flere hundrede koloskopier, før man statistisk kan sige noget om koloskopørens evner. Som surrogatmål anvender man derfor retraktionstid. Man anbefaler, at retraktionen varer mindst otte minutter, da studier har vist, at koloskopører, som bruger mere end otte minutter, finder flere polypper. Men retraktionstiden er langt fra et optimalt mål, for selv blandt erfarne koloskopører, som bruger mere end otte minutter på retraktionen, er der store forskelle i ADR.

Koloskopiscoren er udviklet med data fra otte koloskopører med forskellig ADR’er, som har koloskoperet borgere i forbindelse med tarmkræftscreeningen. 

Ud fra data og ved hjælp af machine learning har forskerne fundet tre parametre, som tilsammen danner en score – CoRS – som har en tæt korrelation med den enkelte koloskopørs ADR. Dermed kan scoren hurtigt og præcist estimere koloskopørens diagnostiske evner.

De tre parametre er tip retractionretraction efficiency og retraction distance. De udtrykker groft sagt, hvor grundigt koloskopøren har udført koloskopien. F.eks. udtrykker retraction distance, hvor langt spidsen af skopet har rejst i tarmen. Jo længere det har rejst, desto grundigere er slimhinden undersøgt.

Kan møde modstand

Herhjemme vurderer man ikke koloskopørers diagnostiske evner på individniveau, men derimod på afdelingsniveau ud fra afdelingens ADR. Men ifølge Andreas Slot Vilmann er der en tendens til i stigende grad at fokusere på den enkelte koloskopørs evner, og her kan koloskopiscoren være nyttig.

Forskerne har nu igangsat et multicenterstudie, hvor koloskopører tilfældigt udvælges, så halvdelen får individuel feedback i form af en score efter hver koloskopi. Hypotesen er, at koloskopører, som får feedback, vil klare sig bedre end koloskopører, som ikke får feedback.

”Man kan sammenligne det med at spille et spil. Uden en score ved man ikke, hvor godt man klarer sig, men med en score kan man sammenligne med tidligere koloskopier og kollegaernes scorer. Vi forventer, at det vil forbedre kvaliteten,” siger Andreas Slot Vilmann. Han medgiver dog også, at idéen om en individuel score kan møde modstand hos koloskopørerne.

”Det er klart, at nogle vil være skeptiske, men vi kan som bekendt demonstrere, at scoren korrelerer med koloskopørens ADR, som er et anerkendt kvalitetsmål. Derudover har vi i lang tid arbejdet med koloskopiscorer i simulationsmiljøer i forbindelse med uddannelse af koloskopører. Nu er vi endelig nået dertil, hvor scoren kan anvendes i klinikken,” siger Andreas Slot Vilmann.

Han tilføjer:

”Jeg håber, at scoringssystemet vil blive brugt flere steder, og at det på et tidspunkt vil indgå i de faglige selskabers vejledningerne. Sker det, vil det hurtigt blive bredt ud overalt – i hvert fald de steder, hvor man har Olympus-udstyr. Skal scoren endnu bredere ud, skal vi udvikle et system, som virker uanset hvilket producent, man bruger, men så langt er vi ikke endnu.”

Like eller del denne artikel