Lørdag formiddag i Meningsministeriet i Allinge Havn blev der diskuteret alvorlige emner, som helbredelse, død og håndtering af vanskelige samtaler mellem patienter og deres læge. I panelet var Bo Snedker Boman (tv), psykolog med erfaring med fra kræftafdelinger, Mads Nordahl Svendsen, chef for kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital., Peter Meldgaard, en af landets mest erfarne lungekræftlæger fra Aarhus Universitetshospital og Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Patientforeningen Lungekræft. Paula Larrain, journalist og debattør, var moderator. Foto: Niels Meilvang

Tør patienten håbe? Tør lægen?

Danmark har taget store skridt i lungekræftbehandlingen. Nogle begynder ligefrem at håbe på, at sygdommen nøjes med at blive kronisk - eller at man ligefrem kan helbrede stadig flere.

Men hvor langt er vi egentlig? Hvad er hurdlerne, og hvad kan vi gøre for at hjælpe de nye behandlinger til at redde livet hos stadig flere.

Den situation – at lungekræft ikke længere en sikker dødsdom - blev drøftet i en debatsession på Folkemødet arrangeret af Sundhedspolitisk Tidsskrift. Sessionen blev holdt i Meningsministeriets telt på Midtermolen i Allinge Havn, midt i det mest tumultariske område på Folkemødet.

Det er naturligvis positivt at lungekræftbehandlingen er rykket en liga op. Men hvor står vi egentlig, er patienterne rustet til de valg og muligheder, de nu har? Er lægerne klar til at håndtere håb og fremtidsvisioner? Undervejs diskuteredes lægernes skræk for falske forhåbninger, risikoen for overbehandling og unødig udsættelse af den nogle gange uundgåelige erkendelse af, at sygdommen kan være dødelig.

Det var nogle af spørgsmålene som debatpanellet anført af Paula Larrain, journalist og debattør diskuterede og et publikum på 80-100 Folkemødegæster kom forbi teltet.

Panelet bestod af

Peter Meldgaard, en af landets mest erfarne lungekræftlæger fra Aarhus Universitetshospital

Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Patientforeningen Lungekræft

Bo Snedker Boman, psykolog med erfaring med fra kræftafdelinger og med forstand på kræftpatienternes sind

Mads Nordahl Svendsen, chef for kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

 

Her er et udpluk af pointerne fra debatten

”Håbet tages fra patienterne når de kan læse om deres prøvesvar i journalen på forhånd. Det er så vigtigt at patienten hurtigt får mulighed for en samtale med lægen, og at den samtale tager udgangspunkt i hvad patienten ønsker.  Jeg kan blive forskrækket når jeg på Facebook grupper se, hvordan patienter  misforstår informationer og at der florerer mange usandheder og misforståede oplysninger på de sociale medier. Det ødelægger håbet for patienterne.

Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Patientforeningen Lungekræft

 

”Som læger skal vi støtte patienten i deres ønsker. Også hvis patienten ikke ønsker nogen aktiv kræftbehandling. Men det sker rigtig sjældent, skal I vide. Som hovedregel ønsker patienter og deres pårørende al den behandling som findes på hylderne. Det er vigtig med den patient ansvarlige læge, som kender patienten godt, og efterhånden kan tage hul på den samtale som kommer, når mulighederne for behandlinger efterhånden udtømmes. Men det er krævende….”

Peter Meldgaard, en af landets mest erfarne lungekræftlæger,  Aarhus Universitetshospital

 

”Der er afsat beskedent med tid til at tale med og drage omsorg for patienterne. Systemet er nærmest udelukkende fokuseret på at få patienten ind til tiden og overholde kræftpakkerne . Sundhedsvæsenet honoreres ikke for at drage omsorg for patienterne ved at tale og informere. Konceptet med en patient ansvarlig læge er nærmest en umulighed at imødekomme som systemet er skruet sammen.”

Mads Nordahl Svendsen, chef for kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

 

”Før i tiden gik der ikke lang tid fra diagnosen lungekræft til bisættelse, men nu lever patienterne længere og overlever i højere grad. Patienter som er i behandling hos mig har flere gange efterspurgt at møde kræftoverlevere, men de hører kun om patienter som dør. Så foreslår jeg at de tager en halv time i Brugsen og der kan de olverleverei baner.”

Som sundhedsfaglige personer skal vi passe på ikke at ’blande’ sig i alt. Det kan være grænseoverskridende for den enkelte, hvis der spørges til om patienten ’har taget stilling til kistepynt’. Patienten kan reelt være et helt andet sted og stadig tro på håb om behandling.”

Bo Snedker Boman, psykolog med erfaring med fra kræftafdelinger og med forstand på kræftpatienternes sind

 

Debatten muliggjordes af et sponsorat fra Astra Zeneca.

Fotos: Nils Meilvang

Like eller del denne artikel