Krigen i Ukraine påvirker danskere med psykiske lidelser negativt

De psykiatriske sundhedssystemer i de europæiske lande skal forberede sig på at imødekomme en øget efterspørgsel af psykisk behandling som følge af krigen i Ukraine. Sådan lyder det fra danske forskere, der i et nyt studie har set på, hvordan den russiske invasion af Ukraine har påvirket danskere med psykiske lidelser.

Studiet, derr er offentliggjort i i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica, viser, at selv mennesker langt fra krigen ser ud til at blive psykologisk påvirket af den. Og det tjener som et tidligt advarselstegn om bredden af de negative følger for den mentale tilstand som følge af krigen, skriver forskerne og tilføjer, at de hårdest ramte selvfølgelig uundgåeligt vil være den ukrainske befolkning.

Men at krigen påvirker patienter med psykiske lidelser langt ud over Ukraines grænser er, ifølge forskerne, i overensstemmelse med deres tidligere undersøgelser af, hvordan terrorhandlinger og krig påvirker fjernt fra åstedet og har en effekt på den generelle danske befolknings mentale tilstand og på flygtninge i Danmark. Og “i betragtning af omfanget og mediedækningen af ​​krigen i Ukraine, finder vi det desuden mere sandsynligt end usandsynligt, at den observerede tendens også vil ses blandt befolkningerne i andre (europæiske) lande,” hedder det.

I det aktuelle studie så man særligt på patienter med psykiske lidelser, som sandsynligvis er særligt sårbare over for ydre stressfaktorer som dem, krigen i Ukraine har ført med sig.

Forværring af patienters tilstand 

Studiet er udarbejdet på samme måde som forskernes tidligere undersøgelse af virkningen af covid-19 pandemien på den mentale tilstand i befolkningen. Dvs. man så på elektroniske patientjournaler i Region Midtjyllands Psykiatri i perioden fra 1. januar 2022 til 8. marts 2022, hvor journalerne beskriver forværring af patienternes mentale tilstand/symptomer, som syntes at kunne tilskrives krigen i Ukraine.

Ud fra disse data fra den daglige kliniske praksis kunne forskerne se, at den mest almindelige form for forværring af patienternes tilstand var angst (29  procent), uspecifik stress (21 procent), reaktivering af traume- eller stressrelaterede symptomer (19 procent) og vrangforestillinger/hallucinationer (11 procent). De hyppigste hoveddiagnoser hos patienterne var henholdsvis skizofreni (21 procent), bipolar lidelse (14 procent), PTSD (12 procent) og unipolar depression (16 procent).

Førsteforfatter på studiet er Søren Dinesen Østergaard, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Depression og Angst og professor på Aarhus Universitet.

Like eller del denne artikel