Rose Anne Kenny.

KULTUR:

Ny, kompetent formidlet forskning giver opskrifter på et længere liv

BØGER. At leve et længere og sundere liv handler ikke kun om genetik, for 80 procent af vores livsstil bestemmer, hvornår og hvordan vi ældes, fastslår professor, forsker og gerontolog i ny bog fuld af de seneste års evidensbaserede råd om, hvad man kan gøre selv for at leve længere og bedre.

Ideen om, at det er vores fødselsdata og gener, der udgør de vigtigste faktor for hvor længe, vi vil leve, er ikke synspunkter, som professor Rose Anne Kenny, Trinity College, Dublin i Irland deler.

Rose Anne Kenny mener derimod, at vi selv har en stor grad af kontrol over vores aldring, og det har hun netop udgivet en bog om "Age Proof, The New Science of Living a Longer and Healthier Life", hvori hun kompetent og forståeligt gennemgår den seneste forskning om, hvorfor vi ældes, og hvordan vi selv har indflydelse på processerne.

Professor Rose Anne Kenny er leder af medicinsk gerontologi ved universitetet i Dubling og primær investigator på projektet The Irish Longitudinal Study on Aging (Tilda), Irlands førende prestige forskningsprojekt i aldring, hvor hun har fulgt 9.000 mennesker i en årrække. Og ifølge hende er det aldrig hverken for tidligt eller for sent at begynde at foretage ændringer, som vil kunne føre til et sundere, sjovere og længere liv.  

At nogle mennesker på 80 år kan løbe et maraton, mens man selv som 50-årig dårligt kan løbe 30 sekunder for at nå bussen, skal man altså hverken lade sig distrahere af eller bruge som undskyldning for ikke at komme i gang. I stedet skal man lade sig trøste og aktivere af, at vi selv har så stor indflydelse på livets mere ubehagelige bivirkning, nemlig aldring og død, mener professor Kenny, der dog samtidigt forklarer, hvorfor og hvordan nogle menneskers biologiske ur tikker meget højere eller lavere end andres. 

Og med "Age Proof, The New Science of Living a Longer and Healthier Life" giver Kenny således nu sine læsere en lang række evidensbårne retningslinjer for et længere, sundere og lykkelige liv, hvis vi da ellers kan formå os til at gøre noget selv og derfor acceptere hendes forholdsvis simple råd, som består i for eksempel kolde hav- eller brusebade, at stå på et ben og få opklaret eventuel snorken. Ligesom hun herudover fortæller hvilken betydning mad, genetik, sex, fysisk træning, venskaber, latter, søvn, glæde og mening med tilværelsen har for livslængden.

Nøglen til sund aldrig er således ifølge Rose Anne Kenny at engagere sig mentalt, fysisk, psykisk og socialt fuldt ud. Forestillingen om, at man bare kan lade sig dumpe ned i lænestolen, når man har nået skelsår og alder, kan man altså godt glemme ifølge bogen, hvis forfatter synes helt parat til at lokke, og ellers om nødvendigt så true, sine halvgamle og gamle patienter rundt i manegen med vandresko i den ene hånd og håndvægte i den anden.

Nu er det jo altid en god ide at være kritisk overfor mennesker, der hævder at være indehavere af quick fixes mod aldring. Men Rose Anne Kenny påstår ikke, at hendes råd er hurtige og smertefrie løsninger. Hendes mål er i stedet at fortælle, hvad der virker og hvorfor, og så er det op til læseren, om man vil leve op til det gamle bonmot: ’Jo ældre du bliver, jo sygere bliver du’ eller i stedet ved hjælp af sunde vaner at erstatte dette med: ’Jo ældre du bliver, jo sundere har du været’.

Det mærkes tydeligt, at Rose Anne Kenny har arbejdet med aldring og sundhed i mere end 35 år, og at bogen har ramt de internationale litterære hitlister er nemt at forstå, for hun skriver troværdigt, pædagogisk og levende, og de mange, mange forsøg og studier, som hun refererer, er dybt spændende at læse om.

Men selv om Rose Anne Kenny formentligt har ret i det meste, og selv om hun er en, kompetent, kyndig og dygtig formidler af de seneste års evidens på området, ændrer dette ikke ved, at summen af denne nye evidens endnu engang viser, at de bedste måder til et vitalt og langt liv fortsat langt hen af vejen kan koges ned til råd, der lyder, som de gjorde på vores bedsteforældres tid, nemlig spis sundt, motioner, få masser af søvn og hold dig væk fra dårlige vaner som drugs, smøger og sprut.

 

Blandt Rose Anne Kenny’s gode råd er:

Alder er ikke et tal:

Ifølge Rose Anne Kenny viser hendes forskning, at vi har den alder, som vi føler os:

”Vores arbejde og anden forskning bekræfter, at vi faktisk er så unge, som vi føler os. En af vores undersøgelser viste, at mennesker, der føler deres kronologiske alder, er mere tilbøjelige til at udvikle fysisk skrøbelighed og dårlig hjernesundhed end dem, der hævder at føle sig yngre, end de er. Ældre voksne med negative opfattelser af aldring vil sandsynligvis dø syv et halvt år tidligere, mest på grund af højere forekomst af hjertesygdomme.”

Glæde gør yngre:

At man også bliver fysisk yngre af at føle sig glad, viser et studie af 678 søstre fra School Sisters of Notre Dame i USA. De deltog i et longitudinelt studie, der gennemgik regelmæssige sundheds- og psykologiske tests, plus en post-mortem hjernepatologiundersøgelse:

”Overordnet set viste det sig, at de nonner, der udtrykte mere positive følelser, i gennemsnit levede et årti længere end deres mindre optimistiske jævnaldrende, og var mindre tilbøjelige til at få demens. I en alder af 80 år var 60 procent af de mindst glade nonner døde.

Find dit formål:

At have formål er en psykologisk styrke og nøglen til et tilfredst og længere liv ifølge Kenni, der mener, at vi nogle gange mister dette af syne, når vi bliver ældre, eftersom familier forsvinder, vi går på pension, og vores sociale liv skrumper. Så hvordan finder vi mening selv i de mest udfordrende situationer? spørger hun og anbefaler:

Bevist og effektiv pleje af vores kreativitet. Neurologisk forskning viser, at fremstilling af kunst forbedrer ikke kun humør, men også kognitiv funktion ved at danne tykkere og stærkere nye forbindelser mellem hjerneceller. I det mindste kan du besøge et galleri - selv at se kunst har en positiv effekt.

Omfangsrige data viser, at folk, der arbejder frivilligt, er mindre deprimerede og nyder bedre livskvalitet. For nogle giver religion mening. Samlet set er religiøs involvering, tro og spiritualitet forbundet med lavere depression og angst, bedre hukommelse, bedre planlægnings- og organiseringsevner og længere liv - selvom den sociale faktor kan være væsentlig i denne forbindelse.

Dyrk dine venner:

Gode venner føjer år til vores liv. De sænker niveauet af stress og stress-relaterede hormoner, hjertesygdomme og betændelse ifølge Rose Anne Kenny, der vurderer, at venner sænker niveauet af stress og stress-relaterede hormoner, hjertesygdomme og betændelse. 

Hun henviser blandt andet til et studie udført af Harvard-forskere, der for nylig påviste at gode venskaber og familiære bånd uafhængigt forudsiger lavere koncentrationer af fibrinogen, en koagulationsfaktor i blodet, en årsag til blodpropper og hjerteanfald og en indikator for inflammation. Hertil kom, at sammenhængen mellem fibrinogen og social isolation var omvendt bemærkelsesværdig – den var lige så slem som rygning.

Le og grin:

Vi griner mere, når vi er sammen med venner - latter binder os med andre. Ud over at øge endorfin-niveauet er latter en form for muskeltræning, god for kredsløbet og fordøjelsen, mener Rose Anne Kenny, der fastslår, at latter grundlæggende er en anderledes måde at trække vejret på:

”Vi bruger musklerne mellem vores ribben til gentagne gange at blæse luft ud af lungerne uden at indånde. Det øger trykket i brystet ved effektivt at holde vejret og stoppe den normale rytmiske luftstrøm ind og ud. Et godt grin nede fra maven giver træning af mellemgulvet, mavemusklerne og skuldrene - plus immunsystemet og hjertet. Det er gavnligt på et kemisk niveau, fordi det sænker stresshormonerne kortisol og adrenalin. Og lavt kortisol stabiliserer blodsukker og insulin, regulerer blodtrykket og reducerer inflammation.

Prøv at elske koldt vand:

At svømme i en køligt vand eller have et koldt brusebad (15-23 grader C) er fysiologisk stress. I små doser er denne form for stressfaktor godt for os. Især koldt vand gavner en række systemer involveret i ældningsprocessen, mener Rose Anne Kenny, der skriver, at noradrenalin, en kritisk neurotransmitter og en del af vores flugt- eller kamprespons, stiger fire gange ved eksponering for koldt vand - og frigives i hjerneområder, der styrer følelser, koncentration og hukommelse.

”Da vores følsomhed over for noradrenalin aftager med alderen, er alt, der øger dets aktivitet, vigtigt for aldringsfysiologien. Faktisk foreslår en af ​​mine neuropsykologiske kolleger ved Trinity College Dublin, at sådanne stimuli kan forhindre demens. Udsættelse for koldt vand frigiver også endorfiner og forbedrer immuniteten (en undersøgelse fandt ud af, at rutinemæssige kolde brusere førte til en reduktion på 54 procent i sygefraværet. Bonus: Varigheden af ​​brusebadet så ikke ud til at gøre en forskel.) Det øger også vores kalorieforbrænding i hvile og forbedrer cirkulationen. Og British Medical Journal har rapporteret om, hvordan svømning i koldt vand kan lindre depression.

Hvis selve tanken om dette efterlader dig kold, kan du i stedet overveje en tur til havet. Vores forskning har vist, at blot at se på havet har en positiv fordel for humør og velvære. Og at bo tæt på kysten er forbundet med bedre humør, mindre depression, mindre angst og større velvære. Det kan tilføje fire til syv år til levetiden. Pak din spand og spade... og badedragt?”

Rose Anne Kenny: "Age Proof, The New Science of Living a Longer and Healthier Life" kan købes på saxo.dk for 154 kroner

Like eller del denne artikel