Jordemødre om aftale: Brug for dobbelt så mange jordemødre

Ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg for de fødende og 100 flere ansatte på landets fødegange. Det er hovedelementerne i den aftale om fødselsforholdene, som regeringen mandag landede med aftalepartierne bag finansloven. Men de 100 flere ansatte er ikke nok, mener Jordemoderforeningen. 

Aftalen er indgået mellem regeringen, dens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne.

Jordemoderforeningen mener dog, at der er brug for dobbelt så mange årsværk. Men overordnet er Lis Munk, formand i Jordemoderforeningen, glad for aftalen og for, at der afsættes penge til flere jordemødre på de regionale fødeafdelinger, samt at der afsættes en pulje, der skal være med til at rekruttere og fastholde personalet på fødeafdelingerne. For jordemødrene er der og kommer også ud i store tal de kommende år. Udforingen er at få dem til at komme til de offentlige sygehuse og fastholde dem, mener hun.

”Regionerne er nødt til også at tænke i økonomisk bonus for at tiltrække og fastholde jordemødre,” siger Lis Munk, der bifalder, at aftalen også indeholder en pulje til at honorere jordemødres fleksibilitet. 

Hun mener, at hvis regionerne vil konkurrere med de alternative jobmuligheder, som jordemødre har, så er regionerne nødt til at indgå i realitetsforhandlinger om en lønbonus, der kan mærkes.  

Finansloven 2022 afsatte 100 millioner kroner i 2022 til fødeområdet, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 og 150 millioner kroner i 2025. Aftalen mandag er derfor ikke en aftale om beløbet, men om, hvordan pengene skal bruges. 

Lis Munk havde gerne set, at der var blevet afsat flere penge netop til at forbedre jordemodernormeringen på fødeafdelingerne. 

”Bedre normering på vores fødeafdelinger er et must for, at regionerne kan leve op til de standarder, som Sundhedsstyrelsen udstikker, og som fastlægges i fødeplaner. Vi har i årevis normeret så lavt på fødeafdelingerne, at der ikke er nok jordemødre på arbejde til at varetage fødslerne,” siger hun.  

”Den systematiske undernormering er gået hårdt ud over mange kvinder, der ikke har haft den kontinuerlige tilstedeværelse af en jordemoder under fødslen og i tiden lige efter, som er så vigtig for et godt forløb med så få komplikationer som muligt," siger Lis Munk, der mener at de ledige stillinger, som i særlig grad belaster Region Hovedstaden og i Region Sjælland, er en konsekvens af den systematiske undernormering. Og problemet med at få stillinger besat breder sig langsomt til de øvrige regioner”, siger hun.

”Så både bedre normeringer og helt akut: økonomisk bonus, er helt centralt for, at vi kan fastholde og rekruttere jordemødre på de regionale arbejdspladser. Og derfor er jeg meget tilfreds med, at aftalen indeholder en pulje til at honorere jordemødres fleksibilitet,” siger landsformanden.  

Like eller del denne artikel