Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Træt af bøger om covid-19? Giv den her 6-stjernede bog chancen

BØGER. Er du drøntræt af at høre om de første uger og måneder af pandemien, så giv alligevel den yngre læge og tidligere prisbelønnede forfatter Roopa Farooki en chance. Hun er en fremragende skribent og går frygtløst til stålet i sin rå, vrede, ærlige og nogle også bitre kritik af den britiske hospitalssystem NHS’ håndtering af covid-19.

 

Jep, Roopa Farookis nye bog "Everything is true" handler om covid-19. Faktisk kun de første 40 dage af den britiske lockdown. Men selv om man skulle tænke, at man egentligt nærmest hellere vil have covid-19 end igen at høre om de første uger og måneder af pandemien, så giv alligevel Roopa Farooki en chance, for hun er en sjældent fremragende skribent, en syleskarp analytiker af både sig selv og sine omgivelser. Og så er hun tilsyneladende ikke spor bange for sin ledelse, som hun finder uduelig, inhuman og tenderende det kriminelle på grund af dens mange undladelsessynder.

Roopa Farooki er forfatter til seks skønlitterære romaner, der er blevet oversat til flere end ti sprog, og til en række børnebøger for Oxford University Press. Hendes forfatterskab er blevet tildelt John C. Laurence Prize og en Arts Council Award, og hun er tre gange blevet indstillet til den britiske litterære pris Women's Prize, hvoraf hun har modtaget én pris. Hun er desuden lærer på Masters in Creative Writing ved University of Oxford og ambassadør for den velgørende rådgivningsorganisation, Family for Relate. I 2020 blev hun tildelt Junior Doctor Leadership Prize fra sin arbejdsgiver, NHS Trust, for sit arbejde under covid-pandemien.

I ugerne før pandemien for alvor bryder løs, er Roopa Farookis knap 40-årige søster Kiron netop død af brystkræft, så for Farooki falder den globale katastrofe, de mange syge patienter og hendes egen intense sorg sammen. Hun ved allerede, hvordan det er at overleve døden og oplever, at hun går ’følelsesløs i søvne gennem pandemiens første dage, uden at bemærke dens udfoldende rædsler’, skriver hun i de dagbogsnotater, som udgør bogens rygrad, og hvori hun også skriver:

"Døden er overalt. Den er overalt, og luften knitrer konstant med dens afledte elektricitet. Lyden af hjerter i færd med at knuses er øredøvende."

Men Farooki har kun få dage til sit private sorgarbejde, før de covid-19 syge patienter begynder at vælte ind på akutafdelingen, hvor hun og kolleger hurtigt kommer til at arbejde i daglige 13 timers vagter plus overarbejde uden tid til mad, drikke og toiletbesøg og værst af alt uden relevant beskyttelsesudstyr, uden mulighed for at holde afstand til smittede patienter og kolleger. Og med risiko for at tage smitten med hjem til sin mand og fire børn.

Men langsomt viger hendes personlige sorg og erstattes af vrede over medier og politikeres militære sprogbrug i forbindelse med pandemien. Hun er ikke mere en læge, men nu en soldat ved frontlinjen, udstyret med kun et mundbind af papir som våben mod kugleregnen. Ferier og fridage inddrages, vagtskemaer skifter uden varsel, og alligevel er der ingen, der ved, hvem der er på arbejde og kan hvad:

”Det virker upassende at klage. Du er i hvert fald ikke død. Du keder dig i hvert fald ikke.

Du er tilbage på din vagt om seks timer. Det føles som om, du lige er kommet hjem.

Du går ind på hospitalet og går på jagt efter handsker. Så skynder du dig hen til afdelingen og finder en computer til at starte patientlisten forud for afdelingsrunden og læser notaterne fra de nye patienter, som er kommet til dig natten over. Du kommer ikke til at tisse, fra du starter klokken 8.30, til efter afdelingsrunden er overstået klokken 14.

Du spiser en sandwich med den ene hånd, mens du ordner patientplaner, skribler sedler og bestiller test.

Du sætter dig ikke ned. I princippet. Du er bedre, hvis du er på stikkerne.”

Og nej, Farooki klager sig egentligt ikke, men hun raser. Raser over, at det især er de fattige, de sårbare, de sorte og de brune, der dør af covid-19. Alt imens, at medierne bruger masser af plads til at fortælle om, at premierminister Boris Johnson bliver smittet på grund af egen uagtsomhed, mens ingen interesserer sig for hendes døde patienter, som smittes på arbejde for bagefter blot at blive begravet i stilhed som bad news. Hun raser over syge, men usmittede patienter, som dør unødigt, fordi adgangen til hospitalet er umuliggjort, og hun raser over, at patienter, som hun ved er døde på grund af deres covid-19 sygdom, alligevel registreres som døde af anden sygdom.

Men det er ikke kun Farooki, som er rasende. Det er hendes mand også. Han mener, at det er egoistisk af hende at gå på arbejde og således udsætte familien for risiko. Hendes børn spørger, hvorfor hun ikke bare kan være en ’normal’ mor igen og vende tilbage til at være fuldtidsforfatter. Eller bare melde sig syg? Hun græder i en erkendelse af, at familien måske har ret, og at grænsen mellem egoisme og uselviskhed kan være hårfin.

Faaroki mener dog fortsat, det er hendes forbandede pligt at fortsætte sit arbejde. For patienternes skyld og for kollegernes. Men i takt med at flere af hendes gamle kolleaer dør af covid, og en nær sygeplejerskekollega fra hendes egen afdeling også dør, begynder den ellers indtil da ret så frygtløse Farooki at blive skræmt. Og om manglende på PPE-masker skriver hun blandt andet:

"Du vil gå direkte ind i virussen. Du vil suge det op i dit hår som en svamp. Du får det også."

Og ganske rigtigt, en måned efter lockdown får Faaroki da også covid. I sin feberdelirium hører hun sin afdøde søsters anklagende stemme:

"For god ordens skyld, jeg synes ikke, du er en helt. Jeg synes ikke, du er modig. Jeg mener, du er en jævnt talentfuld excentriker, der er snublet ind i et dumt tidspunkt at begynde på medicin."

Umiddelbart er der måske ikke så meget nyt som sådan i Roopa Farookis oplevelser som yngre læge under pandemien. Men det er der i rigt mål så alligevel. Dels fordi hun giver sine chefer sandheden råt for usødet i håb om, at de vil lære heraf, og dels fordi hendes beskrivelser af, hvordan man som læge jonglerer det djøf-drevne og underfinansierede sundhedsvæsen med pandemiens traumer og privatlivets vigtige banaliteter, er enestående.

"Everything is true" er forbløffende ærlig og uden filter og kan snildt gå hen og blive det litterære monument over lægers og sygeplejerskes kamp for deres patienter under nedlukningens første måneder. Ikke kun i England, selv om Boris Johnson var længere om at lukke ned.

Roopa Farooki: "Everything is True: A junior doctor's story of life, death and grief in a time of pandemic" koster 194,95 kroner på Saxo.dk 

 

Tags: kultur, corona

Del artikler