Danskerne har det dårligt, og især unge har det psykisk dårligt, viser ny kæmpe undersøgelse. Eksempelvis har 34,4 procent af unge kvinder i alderen 16-24 år det psykisk skidt. Både Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og patientorganisationer slår alarm.
Flere danskere har det psykisk dårligt, flere er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige.
Det viser en ny, gigantisk undersøgelse af danskernes helbred, Sundhedsprofilen 2021, som er udarbejdet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed og udgives af Sundhedsstyrelsen. Den er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som flere end 180.000 danskere svarede på i 2021. Den laves hvert fjerde år.
Da undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, var rammerne for vores liv markant anderledes på grund af en række restriktioner og tiltag i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien. Det har med stor sandsynlighed påvirket resultaterne.
Unges mentale sundhed bekymrende dårlig
Undersøgelsen viser blandt andet, at det går den forkerte vej med unges sundhed, hvor særligt udviklingen i den mentale sundhed og trivsel er bekymrende. Andelen, der scorer lavt på skalaen over mental sundhed, er højere hos de 16-24-årige end i den øvrige befolkning.
”Vi kan se, at særligt unge har en dårlig mental sundhed, og at den bliver dårligere for hver gang, vi har gennemført undersøgelsen. Det er stærkt bekymrende. Det er noget, som har konsekvenser for deres livskvalitet, og som kan medføre både fysisk og psykisk sygdom. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at styrke unges mentale sundhed og trivsel. Desværre er der ingen lette løsninger, men vi må tage et langt sejt træk for at ændre det,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
Selv om alkoholforbruget er faldet, har unge fortsat en alkoholkultur, hvor der bliver drukket meget. Samtidig lever over halvdelen af unge ikke op til WHO´s anbefaling om fysisk aktivitet.
”Den adfærd, man har som barn og ung, følger en i voksenalderen. Derfor skal vi have et stort fokus på, at mange unge drikker meget, ryger og ikke rører sig nok. Det kan være svært at ændre på den situation, når det først er blevet til en vane. Derfor mener vi, at det er yderst nødvendigt, at vi både nationalt, regionalt og kommunalt støtter unge i at få en bedre sundhed, både fysisk og mentalt,” siger Niels Sandø.
Stor ulighed
Undersøgelsen viser også en markant forskel på sundheden mellem kort- og langt-uddannede. Og det er også noget, der bekymrer Sundhedsstyrelsen.
”Vi kan se, at den sociale ulighed i sundhed findes, og er et reelt problem. Der er en ophobning af risikofaktorer som for eksempel rygning, overvægt, fysisk inaktivitet blandt dem med kortest uddannelse. Det gør, at de har en betydeligt højere risiko for sygdom og belastende tilstande. Derfor skal vi målrette forebyggelsen, så den får en effekt på uligheden i sundhed, og så skal vi tænke sundhed ind i andre områders arbejde, blandt andet i jobcentrene og i skolerne,” siger Niels Sandø.
Behov for plan for folkesundheheden
Den kommende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, mener, at danskernes haltende sundhed er en brændende platform under vores sundhedsvæsen og samfund.
"Det koster både penge og livskvalitet. En ny kurs for sundhed kræver politisk handling fra Folketinget, og i regionerne er vi parate til at bidrage. Vi foreslår bl.a. en folkesundhedslov, hvor alle politikområder og lovgivning bidrager. Og vi er ikke alene om ønsket. 70 andre organisationer bakker op," siger Anders Kühnau.
En folkesundhedslov kan bruges bredt: Fra afgifter på tobak og fødevarer til fællesskaber for børn og unge til gavn for deres mentale sundhed- og anlæg af legepladser og cykelstier i nye boligområder.
"I første omgang skal vi sætte mål for bedre trivsel blandt unge, som har fået det værre de seneste år. Og så skal vi sætte mål for at knække kurven for svær overvægt og forebygge udviklingen af flere kroniske sygdomme samtidig. Der er brug for en forpligtende indsats på tværs af politikområder og sektorer, hvor vi sammen går i takt," siger Anders Kühnau.
Ifølge direktør hus Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, kan bedre folkesundhed ikke reduceres til et spørgsmål om, at vi bare skal tage os selv i nakken, lette måsen fra sofaen og stoppe med at spise kage. Det handler om at indrette samfundet anderledes og ikke være bange for at bruge afgifter og lovgivning til at påvirke vores vaner. Et godt sted at begynde er det sundhedsudspil, regeringen vil præsentere inden 1. april, mener han.
"Der er stort fokus på, at Danmark skal være grønnere, rigere og flittigere. Men åbenbart ikke sundere. Vi kan ikke arbejde mere og længere, hvis vi har diabetes, KOL eller kræft. Så ud over en ’grøn omstilling’ har vi i den grad også brug for en ’sund omstilling’," siger Jesper Fisker.
Nedslag fra undersøgelsen:
- STRESS. Andelen med en høj score på stressskalaen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (52,3 procent) samt blandt arbejdsløse (47,4 procent), førtidspensionister (55,5 procent) og andre uden for arbejdsmarkedet (55,7 procent). I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning på 8,3 procentpoint i andelen med en høj score på stressskalaen.
- PSYKE. Andelen med en lav score på den mentale helbredsskala er større blandt kvinder (19,9 procent) end blandt mænd (14,9 procent). Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (34,4 procent). Stigningen for de unge kvinder i dårligt, mentalt helbred er steget 18,5 procentpoint i perioden 2010 til 2021, heraf med 10,6 procentpoint alene mellem 2017 og 2021.
- ENSOMHED. I alt oplever 9,1 procent af den voksne befolkning ofte at være alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. I perioden 2010 til 2021 er andelen, der ofte er uønsket alene, steget med 3,5 procentpoint.
- KOST. 17,7 procent af den voksne befolkning et usundt kostmønster. Andelen er større blandt mænd (22,3 procent) end blandt kvinder (13,3 procent)
- MOTION. 58,1 procent af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Der er en større andel blandt kvinder (60,7 procent) end blandt mænd (55,3 procent), som ikke lever op til anbefalingen.
- OVERVÆGT. 52,6 procent af den voksne befolkning moderat eller svær overvægt (BMI≥25), og knap hver femte (18,5 %) har svær overvægt (BMI≥30).
- SØVN. 15,0 procent af den voksne danske befolkning har været meget generet af søvnbesvær og søvnpro- blemer inden for de seneste 14 dage.
- ALKOHOL. I alt drikker 15,7 procent af den voksne befolkning mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge. Andelen er markant større blandt mænd (23,0 procent) end blandt kvinder (8,8 procent), og dette mønster ses i alle alders- grupper.
- RYGNING. 13,9 procent af den voksne befolkning, at de ryger dagligt. En større andel blandt mænd (15,2 procent) end kvinder (12,7 procent) ryger dagligt, og for begge køn er andelen størst i alderen 45-64 år.
Tags: Sundhedsprofilen
