Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Putin har ikke kunnet styre covid-19 i Rusland

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Lige nu hjælper han med at få coronavaccineret danskerne.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Dårlig efterlevelse af restriktioner og mistro til myndighederne er formentlig den primære årsag til, at Rusland har været meget hårdt ramt af covid-19, skriver Christian Heibøll-Nielsen, der også kommer ind på vaccinetilslutningen herhjemme.

Covid er i disse dage så absolut ikke det mest interessante at tale om. Vi har krig i Europa. Rusland har overfaldet deres naboer i Ukraine, og vi står måbende tilbage i vesten, mens vi overvejer, hvad vi dog kan gøre. Men nu handler denne blog jo om covid, så lad os kigge lidt på det.

Officielt er 337.000 døde af covid-19 i Rusland. Det svarer til mere end 2.300 per million indbyggere og dermed kun lidt lavere end tallene for USA, der ellers har været hårdt ramt. Kritikere, blandt andre demografen Alexey Raksha, der blev tvunget ud af Ruslands statslige statistikkontor sidste år, anslår, at det sande tal er tættere på en million dødsfald. Det i et land med 144 millioner indbyggere. Og det i et land, der var det første i verden til at lancere en vaccine mod covid-19 – Sputnik-vaccinen.

Og det kan jo synes paradoksalt, at det i et land, der forgifter og fængsler kritikere, og i det hele taget sjældent tager fløjlshandskerne frem, er så svært at dæmme op for en sygdom som covid-19. Under deltabølgen havde man en uges lockdown i Moskva, som straks blev afløst af åbne restauranter og shoppingcentre. For sagen er den, at man i Kreml har regnet ud, at man ikke kunne stole på, at befolkningen ville overholde sådanne restriktioner. Og de ville dermed hurtig kunne ses som en svækkelse af styret.

Mistroen til myndighederne er i øvrigt formentlig også den primære årsag til en meget lav vaccinetilslutning. Under halvdelen af befolkningen er fuldt vaccinerede. Dog stadig lidt bedre end i lande som Bulgarien og Rumænien, hvor tiltroen til myndighederne heller ikke er i top. I øvrigt forekommer også udbredte forfalskninger af vaccinebeviser, som i visse jobs er påkrævet.

Så det er altså regeringens opfattede uærlighed og manglende transparens, der skader vaccinetilslutningen. Og ganske interessant er det især den ældre og sårbare del af befolkningen, der er skeptiske. Og informationskampagner fra myndighederne vil kun blive modtaget som den propaganda, man er så vant til i alle andre sammenhænge. Man har trods alt mange, mange års erfaring med den slags. Og det hjælper ikke på tilliden, at man haster en vaccine på markedet, før fase tre kliniske afprøvninger overhovedet er afsluttede.

De russiske tropper, der er udstationeret i Belarus og nær grænsen til Ukraine, har i øvrigt formentlig også været ganske hårdt ramt af corona. Så hårdt, at det reelt måske har kunnet forsinke de krigshandlinger, vi nu ser, selvom de russiske tropper generelt er mere vaccinerede end befolkningen generelt. Og i Ukraine er mere end 99 procent af soldaterne blevet fuldt vaccinerede.

Meningsmålinger fra det russiske Levada institut – sådan en slags russisk Gallup – viser i øvrigt, at russerne generelt ikke bekymrer sig om covid-19. Og den pragmatiske og foretrukne løsning synes at være at tage sig af sine egne problemer først og tænke på covid-19 til sidst. Meningsmålingen afslørede også, at en større frygt var, at staten skulle indføre vilkårlige afstraffelser mod dem, der ikke makkede ret, hvad angår corona. Set i det lys kan man selvfølgelig spekulere i, om også krigen mod Ukraine skal fungere som en slags afledning i forhold til statens magtesløshed. Det er dog nok at overfortolke noget. 

Vaccinecentre står tomme herhjemme

Nå. Det hele skal jo ikke handle om Rusland og Ukraine. For også herhjemme kniber det efterhånden med vaccinetilslutningen. Vaccinecentrene står for tiden gabende tomme og vil formentlig lukke helt med udgangen af marts. Det på trods af, at ca. en million stadig ikke har modtaget tredje stik. Men det er, som om, at lysten fordampede med afskaffelsen af coronapasset. Og måske også set i lyset af, at mere end 2,4 millioner indtil nu er testet positiv for coronavirus.

Historier om dårlig vaccineeffektivitet hjælper heller ikke. For vi ser jo store tal af smittede selv blandt revaccinerede, og sociale medier flyder over med historier om, hvor dårlige vaccinerne er. Og det er en skam. Hver tirsdag har Seruminstituttet indtil nu udsendt detaljerede data om både smitte, indlæggelser, død og test. Desværre tyder meget på, at det ikke vil blive ved. En beslutning, der yderligere fodrer konspirationsteorierne. Men jeg har kigget på tallene fra i tirsdags, og denne gang valgt at fokusere på indlæggelser. Her ser du en graf inspireret af de gode folk på Pandemix. Den viser, hvor mange indlagte der er blandt uvaccinerede, dobbelt vaccinerede og trippelvaccinerede.

Indlæggelser per 100.000. Data fra SSI

Det helt positive her er jo, at revaccinerede tilsyneladende har en betydeligt mindre risiko for at blive indlagte. Man skal dog være lidt varsom. For langt de fleste over 60 år er for længst revaccinerede. Og derfor er det reelle antal indlagte dog også langt størst i denne gruppe. Det er især i aldersgruppe 20-40 år, at mange ikke har fået tredje stik. Og i den gruppe kan vi se, at risikoen for indlæggelse er ca. dobbelt så stor, hvis man kun har fået to stik, som hvis man havde fået tre. Og lidt bekymrende, at den tilsyneladende er ligeså stor for dem med to stik som for dem uden vacciner. Og det er dårligt nyt. 

For det store spørgsmål er jo, hvad vi fremover kan forvente omkring vacciner. Skal vi vaccineres årligt, eller er vi færdige med tre? Her er det interessant at overveje tidsaspektet. For de fleste vil det jo efterhånden være mere end et halvt år siden, man fik det andet stik, mens det er betydeligt kortere tid siden, vi fik det tredje. Og kigger man på tallene i det perspektiv, kan der altså være grund til at frygte, at effekten overfor alvorlig sygdom også aftager hurtigere, end vi havde håbet.

Hvad angår risikoen for at dø med virus, er det lidt sværere at sige noget om. For langt de fleste, der dør, er godt oppe i årene og har modtaget alle vacciner. Og med den udbredte smitte for tiden er det i øvrigt svært at sige noget kvalificeret om, hvorfor de dør. For dø skal vi jo alle på et tidspunkt. Vi ved i øvrigt ikke, hvad det vil betyde, at hovedparten af os skal smittes med omikronvarianten, inden vi når frem til sommer. For ja. Det skal vi. Smitten toppede i øvrigt ifølge mine modeller i sidste uge. Det passer fint med, hvad vi kan se i spildevandsovervågningen. Du får modellen her.


Det bliver i øvrigt sidste gang, du får en model at se. Vi bliver ikke testet mere, og der er ikke længere gode tal til rådighed. Og når nu test- og vaccinecentre også lukker, kan vi med fordel koncentrere os om andre ting. Lige nu giver det sig selv hvad.



Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Del artikler