”Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke tid”, siger Henrik Ullum, direktør på SSI.

SSI: Hver tredje voksne dansker har sandsynligvis været smittet siden november

Hver tredje voksne dansker har sandsynligvis været smittet siden november. Mellem en tredjedel og halvdelen har været smittet uden at få en positiv PCR-test.

Det viser en ny undersøgelse af donorblod, som giver en strømpil for, hvor stort det såkaldte mørketal er. Altså hvor mange smittede, der er, som ikke bliver testet, for eksempel fordi de ikke har symptomer. Fremskrivningerne, der er beregnet på baggrund af tallene, er dog behæftet med betydelig usikkerhed, understreger SSI.

Hver uge tappes ca. 6.000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i hele Danmark, og siden 18. januar har de i et samarbejde mellem Danske Regioner og Statens Serum Institut (SSI) hjulpet med at klarlægge, hvor udbredt smitte med coronavirus er i befolkningen. Det er sket ved at undersøge deres blod for antistoffer, som kun dannes, når man har været smittet med coronavirus. Ved tidligere undersøgelser har man ikke kunnet se, om antistoffer er dannet ved smitte eller vaccine.

”Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke tid”, siger Henrik Ullum, direktør på SSI.

De første resultater fra bloddonor-undersøgelsen er nu klar. I alt har 4.722 bloddonorer, som har givet blod i perioden fra den 18. til den 23. januar, hjulpet med at bestemme forekomsten af overstået covid-19.

”Overordnet har vi fundet, at 15 procent af donorerne har dannet antistoffer siden den 1. november. Men der er stor forskel mellem regionerne. Der var 22 procent af donorerne i Region Hovedstaden, der havde antistoffer, men kun 10-13 procent i de øvrige regioner”, siger Christian Erikstrup, professor og overlæge ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

Resultaterne viser forekomsten af overstået smitte tilbage i den første uge af januar. Det er fordi, det tager et-to uger, før antistoffer dannes efter smitte. Og også fordi, at donorerne bliver bedt om at holde sig fra at give blod i to uger efter en positiv test. Undersøgelsen har forsøgt at fremskrive resultaterne frem til i dag.

”Hvis vi fremskriver forekomsten i forhold til positive PCR-test generelt, anslår vi, at 32 procent af den raske voksne befolkning mellem 18 og 72 år har været smittet mellem den 1. november sidste år og den 28. januar i år. Forekomsten i Region Hovedstaden er højere end i resten af landet og anslås til at være 42 procent”, siger Christian Erikstrup.

”Resultaterne tyder på, at mørketallet udgør mellem en tredjedel og halvdelen af alle infektioner,” siger Henrik Ullum.

Testningen af bloddonorer fortsætter i de kommende for at følge forekomsten af overstået smitte og udviklingen af mørketal og befolkningsimmunitet.

Resultaterne bygger foreløbig på test af en enkelt uges donationer af blod, og beregningerne hviler på en række antagelser. Det skal også understreges, at fremskrivningerne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed.

Bloddonorernes blod er også tidligere blevet undersøgt for antistoffer. I oktober 2019 viste en undersøgelse f.eks., at kun ca. to procent på det tidspunkt havde antistoffer.

Bloddonorerne er blevet vurderet til at være velegnede til at kortlægge forekomsten af antistoffer, da de på mange måder er repræsentative for hele befolkningen. De er spredt ud over hele landet, der er en god fordeling aldersmæssigt inden for hele spektret fra 17 til 69 år, og kønsfordelingen af tapningerne er meget tæt på 50-50. Dermed er det muligt at tage højde for, at coronavirussen kan være skævt fordelt på køn, alder og bopæl. 

 

Relteret artikel

Tags: corona

Like eller del denne artikel