Tag dig i agt for ulogiske forskningsresultater

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Lige nu hjælper han med at få coronavaccineret danskerne.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Der kommer til stadig forskning, som f.eks. fra Cepos, der sår tvivl om effekten af lockdowns. Men der er grund til at tage den slags forskning med et gran salt, skriver Christian Heibøll-Nielsen. 

Jonas Herby fra Cepos, som du tidligere har kunnet møde i vores podcast, har begået en videnskabelig artikel, hvor han sammen med forskere fra Lunds Universitet og John Hopkins kigger på lockdowns effekt på dødelighed. Han har også skrevet om artiklen i Berlingske under overskriften ”Nedlukninger har kun reddet fem danskere fra døden”. 

Det har været et stort arbejde at skrive artiklen, og det skal Jonas Herby absolut applauderes for. Men, og det er et stort men, man skal have den største forsigtighed, når man læser artiklen.

Det er nemlig i sagens natur umådeligt svært at sige noget særligt præcist om, hvordan en lockdown egentlig virker. Skulle man kunne det bedre, skulle vi have en kontrolgruppe. Man kunne forestille sig, at hele Danmark lukkede ned undtagen Vendsyssel. Og så kunne vi kigge på forskellen. Den slags forsøg lader sig dårligt gøre. Og tænker du, at vi da bare kunne kigge på lande uden lockdown, så er det sådan, at de stort set ikke findes. Og i hvert fald ikke lande, vi normalt ville sammenligne os med.

Men hvad så med Sverige? Og ja, Sverige havde en anden tilgang. At sige, at Sverige ikke havde nogen restriktioner, er dog decideret usandt, som du også kan se på grafen nedenunder. Den viser udviklingen i det såkaldte stringency index, som er et mål for, hvor hårdt vi sætter ind overfor epidemien. Her har jeg medtaget Sverige og Danmark - og også Storbritannien, som vi vender tilbage til senere.

 

 

Men først skal vi lige have en ting på det rene. Når vi laver indgreb og restriktioner, er det selvfølgelig med et håb om, at det vil nedbringe lidelse og død. Men det egentlige mål for restriktionerne er det berømte tal, som vi i Danmark har lært at kende som kontakttallet, men som egentlig hedder reproduktionsraten. Det tal er jo et mål for, hvor meget smitte vi har, og hvordan den udvikler sig.

Så når vi laver indskrænkninger i folks frihed, er det for at begrænse smitten. Effekter på død og indlæggelser er afledte effekter, som i øvrigt også kan påvirkes af mange andre ting. Her er det værd at tage et nærmere kig på Storbritannien. Her indførte man første lockdown 23. marts 2020 og så med det samme et fald i reproduktionsraten. Men mere interessant er det at kigge på den anden lockdown. Den begyndte 5. november 2020 og blev afblæst igen 2. december. Anden bølge var i øvrigt betydeligt mere omfattende end den første, måske fordi den engelske variant, som vi lærte at kende som b.117 og senere som alfa, begyndte at sprede sig fra september måned. Nedenfor kan du se, hvordan det gik med reproduktionsraten. På figuren er markeret datoer for lockdown og for ophør af samme.

Som du kan se, betød lockdown straks et fald i reproduktionsraten, der igen afløstes af en stigning i det øjeblik, at lockdown blev løftet. Nedenfor kan du se, hvordan denne udvikling kan aflæses tydeligt i udviklingen af døde med (og af) covid-19.

Bemærk, at dødsfald generelt kommer med tre ugers forsinkelse i forhold til smitte.

Når vi således ser på alle disse grafer, er det vældig vanskeligt at argumentere for, at lockdown ikke har en effekt. Sagen er bare den, at det hele er lidt mere kompliceret. For som bl.a. Cepos påpeger, har folks frivillige adfærdsændringer også en effekt. Og vores adfærd er påvirket af, hvordan smitten udvikler sig. Ligeledes påvirkes kontakttallet også af særlige begivenheder som f.eks. julen. Alt sammen gør det det vanskeligt at komme med præcise analyser. Men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at selvfølgelig har lockdowns en effekt. Nedlukninger begrænser smitten, og nedbringer på den måde også antallet af døde og indlagte.

Så hvad er det der gør, at der til stadig kommer forskning, som f.eks. fra Jonas Herby, der sår tvivl om effekten af lockdowns? Svaret handler mere om politik end om videnskab. Traditionelt er sundhedsvidenskabelig forskning ikke så følsom for politiske strømninger som for eksempel samfundsvidenskabelig forskning. Men helt sige sig fri kan man nok ikke. Men ganske interessant har vi i mange af de kritiske artikler, der publiceres, faktisk ikke med sundsvidenskabelig forskning at gøre. Der publiceres gerne i samfundsvidenskabelige eller økonomiske tidsskrifter, med en helt anden tradition for peer review. Så der er grund til at være på vagt.

Sagen er den, som du helt givet har bemærket, at coronasituationen er blevet en politisk kampplads. En frihedskamp, som det hedder i de mere ekstreme kredse. Det er det selvfølgelig fordi, restriktioner og lockdowns påvirker os alle på så mange måder. Og ikke på måder, vi bryder os om. Det er helt reelt også at ønske at undersøge negative konsekvenser af nedlukninger, for eksempel på børns trivsel, eller på behandlingen af andre patientgrupper. Det sker jo, når vi aflyser behandlingsgarantien. Det er derfor heller ikke nemt at svare på, om de samlede konsekvenser af nedlukninger er positive eller negative.

Vi må forvente, at der i den kommende tid vil komme ganske meget forskning, der kan belyse emnet. Men at så tvivl om, hvorvidt nedlukninger har en effekt på smitten, virker foreløbig fjollet. Og der er da også publiceret mængder af medicinsk forskning, der understøtter dette. Forskning, der i det store og hele er udeladt i det omtalte review. Så moralen er, at du skal være på vagt. Tag det med et gran salt, når du præsenteres for forskning, der giver umiddelbart ulogiske resultater. Og opsøg altid flere kilder. Sandheden er måske derude et sted, men den er ikke nem at finde.

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel