Lægeoprør vokser: 6000 protest-underskrifter på få dage

Lægeoprøret mod Styrelsen for Patientsikkerheds strammere kurs overfor fejl i sundhedssektoren breder sig. I dag kl. 10 har ca. 6000 læger landet over skrevet under på et mistillids-votum, forfattet af overlæge Kristian Rørbæk Madsen, som er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin på Odense Universitetshospital. Og underskriftsindsamlingen har kun været i gang i få dage.

Lægernes anklage er, at styrelsen fokuserer på straf og skyld frem for læring. I 2017 anmeldte styrelsen således 12 læger til politiet, hvilket er en seksdobling i forhold til året inden.

Kritikken kommer blandt andet efter det såkaldte Svendborgsag, hvor en yngre kvindelig læge fra Svendborg Sygehus blev idømt en bødestraf ved landsretten for at have udvist grov forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en diabetespatient, som senere døde.

Underskriftindsamlingen skulle slutte søndag, men Kristian Rørbæk Madsen går nu efter flest mulige underskrifter. Og opmærksomheden er da også blevet større, efterhånden som flere og flere medier skriver om sagen.

Styrelsen har indbudt til et dialogmøde med Kristian Rørbæk Madsen, men han har afvist. Han kræver ’handling’ i stedet.

»Lægeforeningen har brugt efteråret på at fortælle Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsministeren, hvilke ting der skal gøres. Men den har ikke kunnet trænge igennem til dem med vores otte kritikpunkter (se skrivelsen nederst i artiklen, red.) Med den fremfærd, som styrelsen og den bagved politiske linje markerer, truer man patienternes reelle sikkerhed. Vi har i loven pligt til at gå ud offentligt for at påpege alvorlige systemsvigt. Det er det, vi gør,« siger Kristian Rørbæk Madsen til Ugeskrift for Læger.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fortalte lørdag til Ritzau, at hun tager opgaven med patientsikkerhed meget alvorligt.

“Det er en alvorlig mistillidserklæring. Men jeg oplever, at Styrelsen for Patientsikkerhed tager lægernes kritik alvorligt. Og det gør jeg også,” sagde hun.

Hun mener ikke, at styrelsens 12 politianmeldelser sidste år er meget.

“Vi taler om 12 politianmeldelser ud af 39.000 læger og sundhedspersoner. Men de politianmeldelser, der er, handler ikke om små fejl. Vi ved godt, at der nogle gange er rigtig travlt ikke mindst på intensiv, men det er alvorlige sager, der bliver politianmeldt,” siger hun.
“Der er dog ingen tvivl om, at der er nogle udfordringer i forhold til at føre journal. Og der er måske nogle krav, der ikke matcher virkeligheden. Derfor har jeg taget initiativ til at en arbejdsgruppe skal undersøge hele jounaliseringsbekendtgørelsen, så vi sikrer, at lægerne ikke skriver ting ned, som ikke er nødvendige, og som tager tid fra deres vigtige arbejde med patienterne,” siger Ellen Trane Nørby til Ritzau.

 

Her er lægernes mistillids-votum til Styrelsen for Patientsikkerhed:

"Åbent brev til STPS: Mistillidsvotum fra xxx antal læger landet over


Kære Anne-Marie Vangsted, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed


Med dette åbne brev ønsker xxx antal læger landet over at overbringe dig som direktør for STPS et klart mistillidsvotum over Styrelsens aktuelle linje og fremfærd.
Baggrunden er følgende:


1) Svendborgsagen: STPS har vedholdende insisteret på placering af et juridisk individuelt ansvar hos de implicerede læger, selvom alt tyder på et organisatorisk og systemisk svigt. Man har anbefalet at anke byrettens frifindelse af de implicerede læger, og Styrelsen har sågar på sektionslederniveau og med opbakning fra direktøren - uden respekt for den foreliggende landsretsdom - klart udtalt, at man ønskede en hårdere kendelse, omfattende flere læger. Først efter politisk pres ændrede man sine udtalelser 180 grader, i øvrigt uden nye fakta i sagen. Dette afslører et manglende fokus på systemiske og organisatoriske fejl til fordel for en aggressiv blame-kultur fra ledelsesniveau i STPS, som uundgåeligt må være afsmittende på hele Styrelsen. Det bemærkes, at udtalelse og håndtering af Svendborg sagen i STPS ikke har haft nogen offentliggjorte konsekvenser for hverken direktør eller sektionsleder. Konsekvenserne for den dømte læge er derimod vidtrækkende.


2) Anmeldelse af en klinikchef på Rigshospitalet grundet påstået kriminel udfyldelse af dødsattest. Der er her tale om en ekstremt aggressiv tilgang fra STPS, hvor en klinikchef anmeldes til politiet, efter et lægefagligt skøn vedrørende et formodet naturligt og ikke medicolegalt anmeldelsespligtigt dødsfald. Styrelsen anerkender øjensynligt nu, at politiet siden frafalder sagen, men ”understreger, at man fortsat vil anmelde læger for fejlagtig udfyldelse af dødsattest, hvis Styrelsen mener, at uventet dødsfald er sket som følge af en fejl”. Igen er det åbenlyse tema STPS’ sanktionerende og ikke lærende blame-kultur, hvor man forventer, at vi som klinikere til hver en tid skal kunne gennemskue, hvorvidt et behandlingsforløb på en anden afdeling kan rumme fejl og derfor anmelde stort set alle forløb til medicolegalt ligsyn, hvis vi ikke selv vil politianmeldes for den manglende anmeldelse.


3) Registrering af behandlersted: Med indførsel af bureaukratisk gebyr og registreringskrav har STPS blot opnået at true lægevagtsdækningen og afskære landets borgere fra frivillig lægehjælp. Dermed er STPS til skade for patientsikkerheden.


4) STPS tilsynsvirksomhed: De ”risikobaserede tilsyn” er ikke reelt risikobaserede ud fra risikofaktorer for patientsikkerheden, men foretages aldeles tilfældigt, f eks uagtet at man som praktiserende læge netop er akkrediteret, ikke har mange klagesager eller udskriver meget afhængighedskabende medicin. Man passer bare sit arbejde. Der er tale om unødigt tidskrævende, petitesse-fokuserede, kontrollerende, belærende, sanktionerende tilsyn uden fokus på læring og samarbejde.'


5) Journalføringskrav: STPS’ ekstensive krav om journalføring og meningsløse detaljer er ude af trit med mulighederne og arbejdsforholdene i den kliniske virkelighed.


6) Klinisk lægefaglig ekspertise i Styrelsen: Af STPS udtalelser, krav og forventninger og ved mødet med Styrelsens udsendte medarbejdere fremgår det for mange klinikere, at STPS ofte ikke har forståelse for den komplekse dagligdag i Sundhedsvæsenet. Man forholder sig udelukkende til en papirvirkelighed. De fra STPS udsendte læger besidder ofte ikke den nødvendige lægefaglige indsigt på det område, de skal kontrollere.


7) UTH-systemet: STPS har med sin aggressive og sanktionerende fremfærd rettet stor skade mod det møjsommeligt opbyggede UTH system, idet mange læger, bla efter Styrelsens udtalelser i Svendborgsagen på ledelsesniveau, tvivler alvorligt på de påstået vandtætte skotter mellem UTH anmeldelser og politianmeldelser eller øvrige sanktioner, når man ved, at en alvorlig UTH kan havne hos medarbejdere i STPS med opfattelser af lægers virke som fremført af Styrelsen i Svendborgsagen.


8) Kommunikation: Trods anbefalinger fra EPSO - den europæiske myndighed for samarbejde mellem tilsynsmyndigheder - til STPS efter skandalesager i pressen om at sikre klar kommunikation også externt, herunder til landets Sundhedspersonale, har man med talrige uhensigtsmæssige kommunikationer på ingen måde levet op til dette som styrelse. Som eksempler kan nævnes presseudtalelser om enkelte lægers skyld uden respekt for Landrettens kendelser, upassende twitter udmeldinger (”Tju-Hej hvor det går” med indbetalinger) under en stor krise med landets læger om bureaukratisk registrering af behandlersted, pludselige og uvarslede meddelelser af helt generel og ikke personlig karakter til alle landets lægers personlige NEM ID sikrede E boks (hvor STPS ellers kun sender besked om klagesager og sanktioner) samt manglende svar på hundredevis af henvendelser fra landets læger vedrørende verserende sager.


Samlet ønsker vi at udtrykke et klart mistillidsvotum til Styrelsens aktuelle linje og fremfærd.
Såfremt tilliden skal genetableres til STPS, kræver det enten en nedlæggelse og omkalfatring eller som minimum en generelt mere afbalanceret linje, herunder en radikal omlægning af blame- kulturen i STPS, et reelt fokus på læring og systematiske/organisatoriske fejl samt en helt anden forståelse for de kliniske realiteter, som sundhedspersoner i Danmark arbejder under.
Kun på denne vis kan vi styrke patientsikkerheden og -behandlingen under samtidig retssikkerhed og tålelige arbejdsforhold for landets sundhedspersoner.

Tags: Styrelsen for Patientsikkerhed, Kristian Rørbæk Madsen, underskriftsindsamling

Like eller del denne artikel