Ansigtsmasker giver hudreaktioner hos seks ud af ti hospitalsansatte

Risikoen for irriteret hud stiger markant i takt med, hvor længe man har maske på. Arten af hudirritation afhænger desuden af ens hudtype og eksisterende hudsygdomme, viser dansk undersøgelse.

Personer, der bærer ansigstmaske i længere tid hver dag, bør jævnligt tage masken af og tørre ansigtet, og desuden mindst én gang dagligt rense huden med en sæbefri ansigtscreme. Det anbefaler klinisk sygeplejespecialist Jette Skriveren ved Hudafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, efter at hun i en omfattende undersøgelse har fundet, at langvarig maskebrug giver hudgener hos flertallet af hospitalsansatte. 

Undersøgelsen er baseret på godt 10.000 selvrapporterede svar fra hospitalsansatte i Region Hovedstaden, og blev udført under anden bølge af covid-19 pandemien fra oktober 2020 til og med februar 2021. Resultaterne er blevet publiceret i det internationale tidsskrift Contact Dermatitis i en videnskabelig artikel med Jette Skriveren som førsteforfatter.

Blandt undersøgelsens 10.287 deltagere (44,7 procent af i alt 22.993 inviterede deltagere) benyttede næsten alle (94,2 procent) en form for ansigtsmaske i en større eller mindre del af arbejdstiden. Blandt alle undersøgelsens deltagere selvrapporterede 61,9 procent, at de oplevede en eller anden form for hudirritation i ansigtet på grund af maskerne.

2,6 gange større risiko

En mindre del af undersøgelsens deltagere (6,7 procent) anvendte kun masker i mindre end tre timer om dagen, og de blev anvendt som referencegruppe. I forhold til referencegruppen var risikoen for hudirritation 2,6 gange større hos dem, der bar maske mellem tre og seks timer om dagen. Og blandt dem, der brugte maskerne i mere end seks timer dagligt, var risikoen 4,1 gange større. Denne udsatte gruppe var samtidig den største og udgjorde 65,2 procent af alle deltagerne.

De selvrapporterede hudgener var mangeartede og afhang af typen af værnemidler. Kirurgiske masker gav primært anledning til knopper og bumser samt rød og irriteret hud (hos henholdsvis 37,2 procent og 35,4 procent), mens åndedrætsværn hyppigst var forbundet med rød og irriteret hud samt trykmærker (hos henholdsvis 27,3 procent og 23,8 procent). Disse to typer af værnemidler medførte desuden ofte hudirritation i form af kløe, tør, skællet eller brændende hud samt hævede øjne. Brugen af visir var forbundet med relativt få gener, der primært ytrede sig i form af kløe og trykmærker (hos henholdsvis 7,6 procent og 7,2 procent).

Hospitalsansatte, som i forvejen led af kroniske hudsygdomme, havde større risiko for hudreaktioner. Blandt personer uden en eksisterende hudsygdom udviklede mellem 61,1 procent og 61,8 procent hudgener ved brug af værnemidler. Hos personer med eksisterende akne, rosacea eller atopisk eksem var forekomsten henholdsvis 84,2 procent, 79,6 procent og 72,3 procent, og disse forskelle var alle signifikante (p<0,001). Hos personer med psoriasis udviklede 66,5 procent en form for hudirritation, men det var ikke signifikant flere end gruppen uden eksisterende psoriasis (p=0,101).

Undersøgelsen viser desuden, at hudtypen spiller en rolle i, hvor udsat man er for hudreaktioner ved brug af værnemidler. Hos personer med sart eller kombineret hud var risikoen for at udvikle hudreaktioner henholdsvis 78,8 procent og 73,2 procent, hvilket var signifikant højere (p<0,001) end hos personer med tør hud (54,3 procent).

På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler Jette Skriveren, at man jævnligt tager masken af og tørrer ansigtet, samt at man mindst én gang dagligt renser huden med en sæbefri ansigtscreme.

Tags: corona

Like eller del denne artikel