Patientforening: Hver femte dropper medicin pga. prisen

Hver femte patient med kroniske smerter dropper at købe medicin, fordi de ikke har råd. Det viser en undersøgelse fra UlykkesPatientForeningen. Formand Janus Tarp vil have ministeren på banen, men ministeriet henviser til, at loftet for egenbetaling ligger på 4.320 kr. årligt.

”Det er et område, der ikke er sket noget med længe, og jeg er helt ærligt ret træt af, at ministeren ikke vil bide til bolle her.”

Sådan lyder det fra Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen.

Harmen skyldes, at sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) siden 2019 flere gange har nævnt, at man ville se på tilskudsreglerne. I juni 2020 svarede han f.eks. følgende til DR, der havde området under lup:

”Man arbejder på at undersøge forskellige modeller og mekanismer for et prisloft, der kan mindske generne for borgerne ved prishop.”

Det er den slags meldinger, Janus Tarp gerne vil se opfølgning på.

”Vi har nogle udfordringer her, som ministeren faktisk har lovet en løsning på. Jeg synes bare det er en lidt ærgerligt, at han ikke vil komme med et bud på en løsning, når han kan se, at der er et problem.”

Hver femte hænger i bremsen

Ifølge en ny undersøgelse, der indeholder svar fra fra 533 medlemmer af UlykkesPatientForeningen, har 19,7 procent af patienterne oplevet, at de ikke har haft råd til lægeordineret medicin sidste år. Bl.a. pga. de prishop, der forekommer, siden priserne bliver forhandlet hver 14. dag.

”Mange patienter er afhængig af de her produkter for at fungere. Og det er måske ikke så meget den jævne pristigning, men de store prishop, der er problemet,” siger Janus Tarp og uddyber: ”Dvs. nogle mennesker har pludselig ikke midler til at dække deres udgifter. Når man ikke kan forudsige prisudviklingen, er det vanskeligt, og de stigende priser betyder, at den enkelte i sidste ende kommer til at vælge mellem måske lægeordineret medicin, mad, fritidsaktiviteter til deres børn etc.”

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvad kan man gøre ved det?

”Her har vi bedt om noget handling, så man f.eks. kan købe medicin på abonnement. På den måde skal man ikke håndtere disse prishop i sin økonomi, men man kan betale over en længere periode. Desuden bør man ikke være bundet til et enkelt apotek. Her kan man gøre noget ift. tilskuddet – så man kan henvende sig til det apotek, man ønsker. Det er to ting, man skal have gjort noget ved,” svarer Janus Tarp.

Sundhedsministeriet henviser til ordninger

Propatienter har efterspurgt en udtalelse fra ministeren, som ikke er vendt tilbage med en kommentar.

Ministeriets pressetjeneste skriver imidlertid følgende på mail som reaktion på udtalelserne fra Janus Tarp:

”Det er væsentligt at være opmærksom på, at medicinbrugerne får tilskud til deres lægemidler efter behov. Det vil sige jo større forbrug, jo mere tilskud. Borgernes maksimale egenbetaling på receptpligtige lægemidler i løbet af et tilskudsår er 4.320 kr., hvilket svarer til ca. 360 kr. om måneden. Det er uanset, om lægemidlerne går op eller ned i pris. Hvis en borger har svært ved at finde 360 kr. om måneden, har man mulighed for at søge sin kommune om tilskud til sine medicinudgifter.”

Ministeriet henviser desuden til disse muligheder for at få tilskud i dag: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/beregn-dit-tilskud/tilskudsgraenser/

Janus Tarp vil ikke angive, hvad et præcist beløb kunne være som maksimal egenbetaling, efter hans opfattelse.

”Det er svært at sige, men grundlæggende skal det ikke være nødvendigt at søge kommunen om dækning af egenbetaling. Enten må forsørgelsesydelserne hæves, eller grænsen for egenbetaling sænkes,” mener han.

Sundhedsministeriet oplyser i øvrigt, at der fortsat pågår et arbejde med at få afdækket fordele og ulemper ved forskellige modeller og mekanismer, der kan mindske generne for borgerne ved prishop.

”Under COVID-19 er det globale lægemiddelmarked blevet mere ustabilt end tidligere. Det er derfor en vigtigt prioritet for regeringen at sikre, at forsyningssikkerheden for lægemidler ikke påvirkes negativt af fremtidige tiltag, der kan mindske prishop,” lyder det fra ministeriet.

Det er et svar, der ligner det, ministeren har svaret på en forespørgsel fra Liselott Blixt (DF)

Et bud på en løsning

Janus Tarp erkender, at det er et komplekst område, og at en optimal løsning kan være vanskelig at finde frem til.

”Ja, det er superkomplekst, men det er jo ministeren selv, der for over to år siden ville se på en løsning af det her. Her burde man nu arbejde med at konstruere en model, der kan sikre, at man ikke kommer ud for de her situationer – med så mange, der ikke har råd til deres medicin,” siger han.

Janus Tarp foreslår, at man samler de relevante parter på området til en drøftelse.

”Ministeren har mange andre ting, ja, men så kunne han jo sige det – og give et bud på, hvornår embedsmænd skal tage affære. Mit bedst råd er at samle de relevante parter,” siger han og uddyber:

”Man burde samle nogle organisationer. F.eks. en brugerforening, Apotekerforeningen, Lægemiddelindustrien og de praktiserende læger. Det er jo deres patienter, der står med udfordringerne. Og så må vi sætte os ned og finde en løsning sammen. Det er rigtigt, at der er inflation i samfundet, men vi taler om nogle af dem i samfundet, som har den dårligste købekraft,” lyder det fra Janus Tarp.

 

Fra undersøgelsen, der indeholder svar fra fra 533 medlemmer af UlykkesPatientForeningen:

 

 

Fra Twitter 

Like eller del denne artikel