I gennemgangen af alle klinikkens positive covid-patienter fandt praktiserende læge Bolette Friderichsen kun én patient, der var i målgruppen til at få Lagevrio.

Så mange pakker af omdiskuteret coronatablet har praksislægerne udskrevet

Færre end i alt 500 gange har landets 3.500 praksislæger ordineret Mercks omdiskuterede coronatabletter. Det oplyser Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der ikke mener, det begrænsede antal ordinationer skyldes modstand blandt landets praktiserende læger.

465. Så mange pakker med Mercks coronapille Lagevrio, der indeholder stoffet molnupiravir, er foreløbig blevet udskrevet af landets praktiserende læger. Det oplyser formand for DSAM, Bolette Friderichsen, der mundtligt har fået tallet oplyst af Sundhedsstyrelsen på et møde fredag den 7. januar. Meldingen kommer, efter tabletbehandlingen fra Merck har mødt faglig modstand, siden den blev anbefalet til brug i Danmark 16. december. Således har blandt andre infektionsmedicinere, Danske Regioners rådgivende udvalg vedrørende lægemidler mod covid-19 og DSAM rejst kritik af pillen.

Kritikken går dels på, at lægemidlet har vist begrænset effekt i det såkaldte Move-Out-studie, der ligger til grund for godkendelsen, og dels at der er tvivl om, hvorvidt behandlingen kan ventes at have en effekt i en befolkning som den danske. Men modstanden hos blandt andet landets praktiserende læger kan dog ikke nødvendigvis forklare det begrænsede antal ordinerede piller, mener Bolette Friderichsen.

”Smitteopsporingen skal oplyse folk, der tror, de er i risikogruppen, om, at de kan henvende sig til deres egen læge for at høre hvilken medicin, der er at få. Men jeg har haft nul henvendelser vedrørende pillen og har spurgt rundt blandt kolleger, der også har haft nul henvendelser,” siger hun og understreger, at noget derfor kunne tyde på, at Sundhedsstyrelsen har overvurderet antallet af patienter, der er i målgruppen for tabletbehandlingen.

Fandt kun én i målgruppen

Målgruppen for behandlingen med molnupiravir er patienter med en positiv PCR-test, der i højst fem dage har haft symptomer på covid-19. Samtidig skal man for at være kandidat til behandlingen være i øget risiko for et alvorligt forløb, enten på grund af alder, vaccinationsstatus, sociale forhold og/eller komorbiditet.

Det undrer Bolette Friderichsen, der peger på, at målgruppen i Move-Out studiet, som blandt andet er publiceret i The New England Journal of Medicine er en væsentligt anden. Her var alle deltagere uvaccinerede, og alle havde mindst en risikofaktor/kronisk sygdom. Den målgruppe, som Sundhedsstyrelsen har defineret, er med andre ord væsentligt bredere. Her er også færdigvaccinerede samt raske ældre personer inkluderet, ligesom listen over kroniske sygdomme er længere end i Move-Out studiet. Alligevel oplever Bolette Friderichsen – baseret på egne patienter i sin klinik i Hobro - at der ikke er mange, der kan inkluderes.

”Jeg har undersøgt alle mine positive covid-svar, fordi jeg ser det som en del af mit arbejde som formand for DSAM at undersøge, om ting kan lade sig gøre – og hvor stort et arbejde det vil være at lave en aktiv indsats, som Sundhedsstyrelsen har bedt os om,” siger hun og understreger:

”Det har været en stor mundfuld.”

I gennemgangen af alle klinikkens positive covid-patienter fandt Bolette Friderichsen kun én patient, der var i målgruppen. Det var en mand i slut-60’erne, der var ikke-vaccineret, overvægtig og med en kronisk sygdom. Han havde ifølge Bolette Friderichsen ”naturligvis rigtig mange spørgsmål til præparatet”, men endte med at takke ja.

”Alle andre er enten faldet på at være unge og vaccinerede eller ikke at fejle noget,” siger hun og påpeger, at en mulig forklaring kan være, at de sårbare uvaccinerede, der er i målgruppen, enten undgår at blive smittet eller simpelthen ikke bliver testet.

”Jeg får i hvert fald ikke nogen positive covid-svar i min indbakke fra målgruppen,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, der henviser til tidligere udtalelser om udrulningen af Lagevrio. Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har tidligere forklaret, at styrelsen løbende reviderer sine anbefalinger - ”særligt når der kommer nye data frem, eller når EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) har fremlagt yderligere analyser og godkendelser," sagde direktøren til TV2 i sidste måned.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har kontaktet Sundhedsdatatstyrelsen, der oplyser, at man tidligst kan offentliggøre data for antal af ordinationer i slutningen af januar.

 

 

Like eller del denne artikel