Sundhedsstyrelsen: Først i 2023 vil strejken være afviklet
Samme dag, hvor regeringen besluttede at gribe ind i sygeplejerske-konflikten, kom Sundhedsstyrelsen med et notat, hvor styrelsen vurderede, at det vil tage op mod to år at få afviklet efterslæbet.
Sygeplejerskerne begyndte at strejke 19. juni 2021, fordi de vil have mere i løn. Strejken har indtil videre varet knap 10 uger, men onsdag aften var Folketingets partier til møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Soc). Her har ministeren meddelt, at regeringen vil gribe ind ved at lave et lovforslag, som vil afslutte strejken, hvis mindst tre ud af fire stemmer for i folketingssalen. Lovforslaget fremsættes torsdag og ventes at træde i kraft lørdag.
Sundhedsstyrelsen har løbende monitoreret konsekvensen af konflikten og gør nu i et notat status over omfanget af udskudte behandlinger pga. strejken indtil nu samt over konsekvenser af strejken for patienterne.
Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre ca. 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes at stige væsentligt i de kommende uger. Baseret på den aktuelle viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet vil kunne være afviklet om op mod to år. I vurderingen indgår, at efterslæbets afvikling vil kunne vare op mod 1–1,5 år, og hertil kommer, at personalet formentlig først kan begynde at afvikle omkring nytår, dels på grund af behovet for afvikling af ferie blandt de strejkende sygeplejersker, dels på grund af et muligt ekstra kapacitetspres hen over vintermånederne, som er normalt.
Flere regioner, særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden, var før strejken stadig i gang med at afvikle efterslæbet efter covid-19 epidemien, og der er derfor stadig patienter, som pga. epidemien endnu ikke er blevet behandlet. Det er også en væsentlig faktor i opgørelsen af de langsigtede konsekvenser af strejken.
Sundhedsstyrelsens vurdering er baseret på, at der kan afvikles fem procent yderligere aktivitet oveni den normale aktivitet pr. uge. Sygeplejerskerne skal altså løbe stærkere, når de kommer tilbage.
Vurderingen skal tages med en række væsentlige forbehold, understreger Sundhjedsstyrelsen. Bl.a. indgår det ikke i beregningen, at en del af de udskudte, planlagte operationer kan blive varetaget på privathospital, ligesom det er vanskeligt præcist at forudsige, hvor meget ekstra aktivitet sygehusene vil kunne afvikle efter strejken. Herudover er beregningerne alene foretaget for planlagte operationer.
Færdigbehandlede ligger på hospitalet og svækkes
Strejken kan dog få store konsekvenser for patienterne udover udskudte operationer. Strejken har medført overbelægning særligt på sygehusene i Region Nordjylland, men ses efterhånden også på sygehuse andre steder i landet. Overbelægningen skyldes bl.a., at der i kommunerne er mange sygeplejersker omfattet af strejken, og det betyder, at de vanlige tilbud om f.eks. genoptræning og rehabilitering efter indlæggelse på sygehus er vanskelige for kommunerne at opretholde, og derfor er det svært for sygehusene at få udskrevet indlagte patienter til videre forløb i kommunerne.
Det betyder, at der ligger færdigbehandlede patienter i sengene på sygehusene længere tid end nødvendigt.
"Sundhedsstyrelsen bemærker, at sådanne langvarige forløb på sygehus kan få sundhedsmæssige konsekvenser for patienterne og påvirke deres mulighed for komme sig bedst muligt," skriver Sundhedsstyrelsen.
Der er eksempler fra regionerne på, at patienter har været færdigbehandlede og indlagt over en måned efter deres planlagte udskrivelse, fremgår det.
"Sådanne langvarige forløb på sygehus kan medvirke til både kognitiv og fysisk svækkelse, bl.a. kan især ældre patienter blive delirøse/konfuse med kognitiv svækkelse og også i nogle tilfælde som konsekvens heraf kan risikere at falde og pådrage sig f.eks. fraktur på knogler," hedder det i notatet.
"I takt med at yderligere kommuner udtages, må der forventes yderligere ophobninger med risiko for overbelægning og deraf følgende konsekvenser som følge," skriver Sundhedsstyrelsen.
Sygeplejerskerne mener, at tjenestemandsreformen fra 1969 har skabt et lønsystem, som er skævt i forhold til traditionelle kvindefag. Sygeplejerskerne forkastede ved en urafstemning i marts den overenskomstaftale, der var blevet forhandlet på plads, som ville betyde godt fem procent mere i lønposen over de kommende tre år. En mæglingsskitse fra forligsinstitutionen blev også forkastet i juni. Mæglingsskitsen lagde op til, at sygeplejerskerne skulle omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til, men at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, så der kan rettes op på mange års uligeløn.
Regeringen lægger op til, at mæglingsskitsen ophæves til lov. Det vil siger, at de offentligt ansatte sygeplejersker får de fem procents lønfremgang, som de allerede tidligere har afvist, og der vil desuden blive nedsat en lønkomité.
Relateret artikel
Ti ugers strejke har udsigt til at ende forgæves for sygeplejerskerne, efter at regeringen i går m
Tags: konflikt