Danske Patienter: Sygeplejerskekonflikt må stoppe nu

Fra midnat blev yderligere 225 sygeplejersker udtaget til strejke, hvilket betyder, at i alt ca. 5.700 sygeplejersker har nedlagt arbejdet. Konflikten går nu kraftigt ud over patienter, og paraplyorganisationen Danske Patienter opfordrer til, at man straks finder en løsning – enten ved forhandlingsbordet eller på Christiansborg.

Siden midten af juni har ca. 5.000 af landets sygeplejersker - på alle sygeplejerskers vegne - strejket, for at sygeplejerskerne kan få mere i lønposen, end en ny overenskomst havde lagt op til. Den nye udvidelse af strejken omfatter især operations-og anæstesisygeplejersker og forventes at forøge puklen af patienter, der står på venteliste til kirurgiske indgreb. I Region Nordjylland betyder udvidelsen, at al planlagt kirurgi vil blive udskudt, og bedøvelses-, operations og intensivafdelinger i Horsens og i hovedstaden vil også blive ramt.

25. august, 31. august og 5. september træder de øvrige varslede udvidelser af strejken i kraft, og 5. september vil antallet af strejkende sygeplejersker dermed være kommet op på 6.500. Flere og flere patienter vil altså blive ramt i de kommende uger.

Danske Patienter opfordrer til, at man straks finder en løsning, for konflikten risikerer alvorlige og langsigtede konsekvenser for mennesker med kroniske og langvarige sygdomme, mener formand for Danske Patienter, Klaus Lunding.

"Det er ikke vores opgave som patient- og pårørendeorganisation at vælge side i en lovlig arbejdsmarkedskonflikt. Men patienterne er taberne i den fastlåste situation, og derfor må vi på det kraftigste opfordre til, at der straks findes en løsning, så sygeplejerskerne kan komme tilbage til arbejdet," siger Klaus Lunding.

Danske Patienter peger på flere områder, hvor patienterne rammes hårdt:

• Forsinket udredning af patienter med demenssygdom.
• Udsatte operationer for mennesker med smerter og nedsat livskvalitet på grund af gigtsygdomme i hofter og knæ.
• Øget risiko for alvorlige infektioner hos nyrepatienter, der oplever længere ventetider på at få indopereret en fistel, der sikrer adgangsvej til at få blodet renset i dialyse.
• Barnløse, der får udskudt deres behandling.
• Overbelægning med øget risiko for fejl, fordi patienter ikke kan udskrives.
• Lungepatienter, der ovenpå en hård coronakrise risikerer at blive overset med deres ensomhed og uoprettelige funktionstab.

"Parterne må til forhandlingsbordet med det samme. Og hvis man kaster håndklædet i ringen, må regeringen på banen. Det nuværende ”chicken game”, hvor der ikke sker fremskridt, gør alle parter til tabere – men først og fremmest patienterne," siger Klaus Lunding.

De seneste orienteringsmøder mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner og KL har ikke givet resultater, og der er ikke aftalt nye forhandlinger. Det kan derfor meget vel ende med et regeringsindgreb.

Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov. Forligsinstitutionens forslag til et kompromis i denne konflikt blev klart afvist i juni af 65,5 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd.

Den afviste mæglingsskitse fra forligsinstitutionen lagde op til, at sygeplejerskerne skulle omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Til gengæld blev der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer. Blandt andet at parterne skulle forpligte sig til at se på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker, og at der skulle ses på sygeplejerskernes stillingsstruktur. Men vigtigst: At Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL skulle tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, så der kan rettes op på mange års uligeløn.

Senest regeringen greb ind i en konflikt mellem arbejdsmarkedets parter, var lærerlockouten i 2013.