KAP-H har i sin audit fundet eksempler på, at Bispebjerg og Hvidovre Hospital afviser henvisninger, hvis det ikke er anført, at patienten er informeret om kræftmistanken, selv om resten af indholdet i henvisningen er i orden - det, selv om lægen blot kan have glemt at anføre, at patienten er orienteret. Modelfoto

Patienter afvises til kræftpakker, fordi henvisningerne ikke er udfyldt korrekt

Hospitaler har afvist patienter til kræftpakker, fordi henvisningerne ikke er udfyldt korrekt af den praktiserende læge. I nogle tilfælde kun fordi, at lægen enten med vilje eller i glemsomhed ikke har anført, at patienten er informeret om kræftmistanken.

Men hospitalerne i Region Hovedstaden bør ikke kunne afvise henvisninger til kræftpakkeforløb, bare fordi den ikke er udfyldt helt korrekt og mangler nogle få oplysninger. For det forsinker udredning og behandling af de livstruende sygdomme. Sådan skriver Region Hovedstadens og de praktiserende lægers fælles kvalitetsenhed KAP-H i sin afrapportering af en ny audit om afviste henvisninger baseret på en gennemgang af i alt 703 henvisninger udtaget ved stikprøvekontrol - heraf var 87 afviste henvisninger til kræftpakker. 

“Afviste henvisninger til kræftpakker udgør et særligt problem. Man risikerer, at kræftdiagnosen bliver stillet senere. Bør det overhovedet være muligt at afvise en henvisning til et kræftpakkeforløb?” skriver KAP-H i sin audit, som den understreger alene er tiltænkt som et dialogværktøj mellem praksiskonsulenten og hospitalsafdelingernes visiterende hospitalslæger. Udenforstående bør derfor være varsom med at tolke dens fund. 

Helt urimelig praksis

Auditten viste, at 94 procent af de afviste henvisninger samlet set og 91 procent af de afviste henvisninger til kræftpakkerne var rimelige i forhold til regionens opstillede krav, som f.eks. at henvisningen skal rumme alle relevante svar på blodprøver og andre undersøgelser, og at patienten er oplyst om, at der er tale om et kræftpakkeforløb. 22 procent af henvisningerne til kræftpakke blev afvist, fordi de manglede undersøgelsesresultater, 17 procent fordi patienten ifølge henvisningen ikke var blevet informeret om kræftmistanken, mens syv procent af henvisningerne var sendt til en forkert afdeling.

KAP-H har i sin audit fundet eksempler på, at Bispebjerg og Hvidovre Hospital afviser henvisninger, hvis det ikke er anført, at patienten er informeret om kræftmistanken, selv om resten af indholdet i henvisningen er i orden - det, selv om lægen blot kan have glemt at anføre, at patienten er orienteret - en praksis, som den i sin afrapportering kalder ‘helt urimelig’, og som den håber på er ophørt efter at have præsenteret dem for audittens fund.

Da Medicinske Tidsskrifter spørger, hvad fundene ellers kan bruges til, svarer KAP-H i en mail, at der er “behov for en større dialog mellem almen praksis og hospitalerne omkring problemstillingen mhp. at få kortlagt, hvor og hvorfor man oplever en stigning i antallet af tilbageviste henvisninger,” og at KAP-H derfor afsøger mulighederne for at etablere en endnu højere grad af systematisk dialog mellem almen praksis og hospitalerne på området bl.a. i form af dialogmøder.

“En vigtig læring fra denne proces og resultaterne af årets audit er, at auditmetoden ikke kan stå alene ift. at belyse omfanget af eller indholdet i en problematik som den aktuelle omkring afviste henvisninger. Der er derfor behov for at få indhentet mere data, som kan belyse omfanget af og årsager til tilbageviste henvisninger nærmere."

National audit på vej

At der mangler en ordentlig kortlægning af problemets omfang og årsager er de øvrige regioner såvel som Sundhedsstyrelsen enige i. Sammen er de derfor ved at udvikle og planlægge en fælles audit på området. De første indledende armbøjninger er taget, og næste skridt er et fælles møde i september, hvor styrelsen sammen med regionerne skal planlægge, hvordan det kan lade sig gøre at følge området, så alle parter har styr på kvaliteten af de afsendte henvisninger og visitationer og omfanget af afviste henvisninger.

“Det er desværre ikke muligt at trække valide data for henvisninger og tilbagehenvisninger, da der er forskellig registreringspraksis i regionerne. I regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet er det derfor aftalt, at Sundhedsstyrelsen og regionerne sammen arbejder videre med en audit-model, der kan vise årsager til tilbagehenvisninger, evt. uhensigtsmæssige forløb, og give indtryk af omfanget af problemstillingen på kræftområdet,” skriver styrelsens presseafdeling i en mail.

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel