Lægeformand: Forkerte oplysninger i debatten om gencenter
Debatten kører i det høje toner om det kommende Nationale Genom Center, som regeringen bakket op af et bredt flertal i Folketinget vil oprette i 2018.
Kritikere, primært fra Dansk Selskab for Almen Medicin, frygter, at centret vil indsamle alle borgeres dna-oplysninger, uden borgerne spørge, og at hackere risikerer at få adgang til databasen, hvis sikkerheden ikke er god nok.
Men Danske Patienter, de lægevidenskabelige selskaber, LVS, og Lægeforeningen bakker op, og Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, advarer i Altinget om forkerte påstande og skræmmebillleder i debatten.
"Der florerer decideret forkerte oplysninger i debatten om genomcentret. For eksempel skal man huske på, at det ikke er alle danskere, der skal registreres i genomcentret. Det er et register for patienter og først og fremmest et behandlingsredskab," siger han til Altinget.
"Samtidig er der påstande om, at disse data skal kunne tilgås af forsikringsselskaber. Det er også decideret forkert," siger han.
Han understreger også, at formålet med det Nationale Genom Center er at sikre den bedst mulige behandling for patienterne.
"Der bliver i stigende grad udviklet lægemidler, som er tilpasset patienternes gener eller generne i de sygdomme, de har, for eksempel kræft. Det primære formål med Genom Centret er, at vi med personlig medicin kan lave bedre behandling og diagnosticering, og det støtter jeg fuldt ud," siger Andreas Rudkjøbing.
Andreas Rudkjøbing peger på, at der er flere muligheder for, hvordan patienterne kan få selvbestemmelse, bl.a. en såkaldt opt-out-model, hvor patienter i dag kan tilmelde sig, hvis de ikke vil have, at deres blod- eller vævsprøver bruges til for eksempel forskning.
"Opt-out er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Hvis man ønsker mere selvbestemmelse, kan man overveje en model med udbedt stillingtagen, hvor man ikke automatisk er med eller udenfor, men hvor man aktivt skal forholde sig til, hvad ens data kan bruges til," siger Andreas Rudkjøbing.