Udenlandske forskere: Risikoen for alvorlige bivirkninger fra AstraZeneca er slet ikke så høj

Sundhedsstyrelsen har valgt at basere sin beslutning om at droppe vaccinen fra AstraZeneca på en dansk/norsk undersøgelse, der når frem til, at cirka en ud af 40.000 vaccinerede med AstraZeneca bliver ramt af VITT, som den sjældne form for blodpropper er blevet navngivet. Men udenlandske forskere mener, at risikoen er langt mindre. 

Det skriver Berlingske.

På et pressemøde onsdag fortalte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen havde valgt at droppe AstraZeneca-vaccinen. Regnestykket bag Sundhedsstyrelsen beslutning er udførligt beskrevet i et notat.  

Foreløbige og endnu upublicerede resultater fra dansk-norske registerdata tyder på en hyppighed af cerebrale venetromboser (blodpropper i hjernens store fraførende blodkar) blandt personer under 65 år (sundhedspersonale m.v.), der var vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, er på 2,5 tilfælde pr. 100.000 vaccinerede i de første to til fire uger efter vaccination. Det er "en betydelig overhyppighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvor der i en tilsvarende kort tidsperiode ikke ville forventes nogle tilfælde," hedder det bl.a. i notatet.

Ud af de ramte estimeres det, at 20-40 procent vil dø, hvilket svarer til at der kan være risiko for ét dødsfald for hver gang, at 100.000–160.000 bliver vaccinerede.

Rundt omkring i verden når forskere frem til en helt anden konklusion end de danske sundhedsmyndigheder, og helt centralt i beregningerne står valget af datamateriale.

Det gælder for eksempel forskere på Cambridge University, der har lavet en sammenlignende analyse, hvori de forsøger at opstille fordele og ulemper ved at benytte eller standse brugen af AstraZenecas vaccine – og hurtigt konkluderer, at fordelene langt overstiger ulemperne, skriver Berlingske. De finske sundhedsmyndigheder har fundet frem til 1 ud af 83.000 vaccinerede med alvorlige bivirkninger, mens det europæiske lægemiddelagentur når frem til, at de kan ramme 1 ud af 100.000. Og i en nyligt publiceret artikel i British Medical Journal vurderes risikoen blot at være en ud af 250.000.

Bag de vidt forskellige tal fra Danmark/Norge, Storbritannien og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gemmer sig også vidt forskellige måder at opgøre tallene på – og ikke mindst hvor tallene stammer fra.

Og typisk er der grund til at tro på sundhedsdata fra Skandinavien, fortæller Doris Stenver, der er tidligere overlæge i Sundhedsstyrelsen og i Lægemiddelstyrelsen. Mens hun var i Lægemiddelstyrelsen, sad hun også en årrække som dansk repræsentant i Det Europæiske Lægemiddelagenturs bivirkningskomité, PRAC.

»De skandinaviske lande har særdeles gode sundhedsdata. Ofte er det sådan, at det er sundhedsdata fra Skandinavien, som ender med at udgøre grundlaget for beslutninger, for eksempel om brug af lægemidler, som træffes i andre lande. Jeg tror ikke, at Sundhedsstyrelsen ville have truffet beslutningen om at stoppe for brugen af AstraZenecas vaccine, hvis den ikke var baseret på registerdata. Jeg kan ikke forestille mig, at man ville have stoppet brugen alene baseret på indberetninger fra læger. Ser man alene se på indberetninger, så ved man ikke, om man får alle data ind,« siger Doris Stenver til Berlingske.

Og den danske speciallæge er ikke alene med holdningen om, at netop brugen af data fra registre er afgørende i en situation som den med AstraZenecas vaccine. Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe nævner, at det i medierne bliver beskrevet, at syv millioner i USA har fået en vaccine, og der er indrapporteret seks tilfælde af blodpropper. Men tæller man, hvor mange der er blevet vaccineret og er blevet fulgt to til tre uger, så er det overhovedet ikke syv millioner.

 

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel