"Jeg synes, vi skal bruge de næste ti år på at undgå, at folk kommer på sygehuset,” sagde Venstres sundhedsordfører Martin Gertsen, da han var gæst i det politiske panel på overvægtskonference, som blev afholdt i Børssalen i København 24. marts.

Politikere på overvægtskonference: Vi har en national handlingsplan for rygning. Nu skal svær overvægt have massiv opmærksomhed

”Vi har brugt de seneste 20 år og mange ressourcer på at forfine sundhedsvæsenet og behandlingssystemet, mens vi har ikke brugt nævneværdige kræfter på den forebyggende indsats. Jeg synes, vi skal bruge de næste ti år på at undgå, at folk kommer på sygehuset.”

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Det sagde Venstres sundhedsordfører Martin Gertsen, da han var gæst i det politiske panel på overvægtskonference, som blev afholdt i Børssalen i København 24. marts.

Og ja, den målrettede opmærksomhed på svær overvægt er stadig meget ny. Konferencen er bare den anden, arrangeret af Overvægtsalliancen i samarbejde med Novo Nordisk og Dansk Erhverv. Der var afbud fra Socialdemokratiet og SF, men udplukket af ”blå” sundhedsordførere, der foruden Martin Gertsen (V) talte Liselott Blixt (DF) og Per Larsen (K), var enige om, at der er stort behov for en struktureret, national indsats og for at sætte en politisk bremse på stigningen i andelen af danskere med svær overvægt. 

Samfundets ansvar?

Peter Qvortrup Geisling lagde som ordstyrer ud med efterlyse en ansvarsplacering.

”Vi har selv ansvaret for, hvordan vi vil leve deres liv,” svarede Martin Gertsen. ”Men når det er sagt, er der også en lang række faktorer, der betyder, at mennesker ikke har de samme vilkår for at få et sundt og velfungerende liv. Og dem skal vi hjælpe og lave tilbud til.”

Og de tilbud skal, som Liselott Blixt pointerede, ikke være løftede pegefingre, der bare øger den stigmatisering, der følger med at veje for meget.

”Overvægt kan ikke blot rummes i en BMI-skala, for der er så mange ting, der afgør, om den enkelte får svær overvægt eller ikke kan holde vægten. Mobning, genetik, trivsel, familie, kultur og forandringer i kultur, økonomi, infrastruktur er bare nogle af dem,” sagde hun.

”Så selvom man har ansvaret for sit eget liv, er næste sætning ikke: ”Så find ud af det selv.”

Samfundets ansvar

Politikerne var enige om, at der med en stigning i andelen af svært overvægtige følger et samfundsansvar. Der er brug en national handlingsplan, som ifølge Per Larsen har til formål at hjælpe befolkningen over de udfordringer, de møder undervejs i livet.

”Overvægt er et kæmpe samfundsproblem, alligevel er der ikke sket så meget, siden vi sidst mødtes her i 2019,” sagde han.

”Vi har formuleret en national handlingsplan for rygning. Nu er det svær overvægt, der skal have massiv opmærksomhed. Vi skal forebygge, at folk får svær overvægt. Og de, der har, skal have hjælp.”

Corona har kastet lys på mange samfundsudfordringer. Vægten er en af dem. Den er steget, mens forældrene har arbejdet hjemme, og børnene er blevet hjemmeskolede i en tid, hvor der med Liselott Blixt ord har været ”noget kortere afstand til køleskabet end til motionstilbud”.

”Selvom alle snakker om de mange gåture, de har været på i naturen, er vægten alligevel steget. Ikke mindst har man set stigninger på mellem seks-otte kg blandt børn og unge,” sagde hun.

Per Larsen kaldte stigningen af svær ovevægt blandt børn for katastrofal.

”Her er virkelig noget at arbejde med,” sagde han.

”Forskningen viser, at 70 procent af de børn, der har overvægt, også har det, når de bliver voksne. Vi skal have de unge ud og dyrke motion og styrke foreningslivet. Hvis ikke der er en mor og far, der går forrest, sker der ikke noget. Vi har et samfundsansvar, for svær overvægt er både usundt for den enkelte og for samfundet f.eks. i form af tabt produktivitet.”

Den kommunale muskel

Fine ord og skåltaler i form af handlingsplaner er ifølge paneldeltagerne langt fra tilstrækkeligt, som Martin Gertsen understregede, skal der noget konkret strukturelt til for at skabe reel forandring.

”Denne problemstilling skal bæres ind i debatten om en sundhedsreform,” sagde han.

”Folketinget skal være med til at sætte rammerne for, hvad der foregår ude i regioner og kommuner. Vi skal have regionale videnscentre, som fostrer viden om overvægt og udvikler modeller til, hvordan vi undgår det. Og så skal kommunerne spille en mere markant rolle. Vi skal styrke det nære sundhedsvæsen og lægge bund i forebyggelsen i kommunerne. Der skal være nationale evidensbaserede standarder for, hvad de skal levere, og så kan den enkelte kommune variere over dem efter lokale behov og forhold. Jeg tror på en opsøgende indsats, hvor borgerne systematisk får præsenteret mulighederne og tilbud, hvad enten tilbuddet er kirurgi, diætistrådgivning, psykologhjælp eller motion. Kommunerne skal være musklen lokalt.”

En muskel med ressourcer

Og den kommunale forebyggelsesindsats skal, som Liselott Blixt understregede det, tage udgangspunkt i de enkelte borgeres meget forskellige, individuelle behov. Og standarder for kommunerne er efter hendes mening langt fra tilstrækkeligt. De skal følges op af reel handling og ressourcer.

”Vi har jo mange gange prøvet at formulere klare retningslinjer, men vi ved også, at projekter i kommuner stopper og ikke følges op, når de løber tør for penge,” sagde hun og fik opbakning fra Martin Gertsen:

”Der skal være evidens i forebyggelsestiltagene, præcis som vi har det på behandlingsområdet,” sagde han.

”Kvaliteten skal være ensartet på tværs af kommuner, og hvis vi reelt skal ændre noget, er vi nødt til at vide, hvad der virker.”

Strukturel forebyggelse

Strukturel forebyggelse er ofte oppe at vende i debatten om at knække overvægtskurver. På konferencen var der indlæg fra James Toop fra BiteBack, der fortalte om, hvordan man i England har grebet til lovgivning i forhold til fødevareproducenterne f.eks. med sukkerafgifter, begrænsninger i reklamer og krav til lmærkning af fødevarer. Erfaringerne har været gode og har også vist, at producenterne har taget imod og tilpasset sig lovgivningen. I Danmark har man for år tilbage forsøgt sig både med fedt- og sukkerafgift uden den store succes, og den politiske lyst til at styre sundhed med afgifter var ikke stor blandt paneldeltagerne.

”Men jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad var i debat med producenterne om de varer, de producerer og gør tilgængelige i supermarkederne, ligesom jeg heller ikke synes, at der skal stå colaautomater i skolerne. Det er ikke nødvendigt,” sagde Liselott Blixt.

Heller ikke Martin Gertsen og Per Larsen så umiddelbart strukturel forebyggelse som et politisk våben mod svær overvægt.

”Skal man lave strukturel forebyggelse, som vi jo ikke har haft gode resultater med, skal man allerførst have kloge mennesker til omhyggeligt at regne ud, hvordan det skrues sammen, for der er jo nok en grund til, at vi ikke er kommet nogen vegne med differentieret moms,” sagde Martin Gertsen.

Håndholdt og ikke håndsky

En af udfordringerne i forhold til at styrke forebyggelsen af svær overvægt er den stigmatisering, der følger med. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunerne, der blev offentliggjort i starten af marts, har udløst meget diskussion på grund af sit fokus på at opspore borgere med et behov. Anbefalingerne er et eksempel på, at det ikke bare er lige ud ad landevejen at adressere svær overvægt. Som Martin Gertsen sagde:

”Vi skal ikke skrue os ned i en stereotyp model, men vi må heller ikke være håndsky. Vi skal turde give folk den vifte af tilbud, de har brug for, så de får mulighed for at tage hånd om egen sundhed.”

Liselott Blixt er ifølge BMI-skalaen, som blandt andet ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, svært overvægtig. Hun kender på egen krop både til stigmatiseringen, den manglende effekt af ”gode råd” og stereotype opfattelser af, om overvægt er sundt eller usundt.

”BMI er en ubrugelig kasse,” sagde hun.

”Vi er nødt til at se på det hele menneske, på hvad der skjuler sig under toppen af isbjerget. Det kræver individuelle, håndholdte tilbud og en tværfaglig indsats i regionale centre, hvor det enkelte menneske kan få råd og støtte til at holde en sund vægt. Og så er vi nødt til at se på de grænser, der er for adgangen til de behandlinger, vi ved virker, operation og egenbetalingen til medicin.”

 

Tags: overvægt

Like eller del denne artikel