”Der er altså noget, der tyder på, at deltagerne, der fik inhalationssteroid, havde god effekt af dem. For det ser ud som om, at budesonid har en eller anden beskyttende effekt. Og det er interessant, for hvis man kan afkorte sygdomsforløbet ved blot at give patienterne behandling med et gennemprøvet og relativt billigt astma-præparat, er det fint,” siger Charlotte Ulrik og understreger, at studiet ville være mere interessant, såfremt det havde været et blindet placebo-kontrolleret forsøg.

Britisk studie antyder, at KOL- og astmamedicin har effekt på covid-19

Et smalt britisk studie peger i retning af, at noget så simpelt som inhalationssteroid har effekt på SARS-CoV-2 virus på flere parametre. Professor i lungemedicin Charlotte Ulrik finder studiet interessant, om end lidt tyndt.

Forskerne bag undersøgelsen undrede sig over, at der var en underrepræsentation af patienter med kroniske lungesygdomme blandt de tidlige kohorter af covidsyge. Deres hypotese var, at den udbredte brug af inhalationssteroid var årsag til, at så få lungesyge blev ramt af covid-19, og på den baggrund besluttede forskerholdet at undersøge, hvorvidt inhalationssteroid også kunne være en effektiv behandling af covid-19 i de tidlige stadier af sygdommen. 

”Når man ser på hele den periode, vi har været igennem med covid-19, tror jeg, at mange patienter med KOL har holdt sig indendørs og uden kontakt med andre mennesker, så det er nok en del af forklaringen på, at der ikke er mange af dem blandt de indlagte,” lyder det fra Charlotte Ulrik, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet. Overlægen fortæller samtidig, at der er kommet flere studier på det seneste, som klart peger på, at der er relativt få astmapatienter blandt dem, der bliver indlagt med covid-19. 

”Det kan man så overveje, hvad skyldes. Kan det være fordi, de får et eller andet præparat, som andre ikke får,” spørger professoren og understreger, at der allerede ved sidste års ERS konference var forskning, som viste, at genekspressionen af ACE2 receptoren i luftvejssekret, hvortil SARS-CoV-2 binder sig, er nedreguleret blandt patienter i behandling med inhalationssteroid, og derfor er det britiske studie et interessant tiltag i professorens øjne, om end det er en anelse tyndt, blandt andet fordi det ikke er blindet.

I STOIC studie deltog 139 patienter, hvoraf 70 blev behandlet med budesonid 800 μg to gange dagligt, mens de øvrige 69 alene modtog vanlig symptomatisk behandling, som andre patienter med milde covid-19-symptomer. Behandlingen med inhalationssteroid blev igangsat indenfor de første syv dage af sygdomsforløbet, og patienterne, der ikke var indlagt, blev besøgt af en lungesygeplejerske på dag 0, 7 og 14, ligesom de dagligt blev kontaktet pr. telefon af forskerholdet, som indsamlede oplysninger om iltmætning, temperatur og eventuelle bivirkninger.

Ingen af patienterne i studiet var forud for forsøget i behandling med inhalationssteroid.

Inhalationssteroid har effekt på SARS-CoV-2

Resultaterne fra undersøgelsen viste blandt andet, at mens 10 patienter fra gruppen, der modtag vanlig behandling, kom på hospitalet, på skadestue eller måtte til egen lægen pga. corona, var der blot en fra budesonid-gruppen, der måtte i kontakt med sundhedsvæsenet. 

”Der er altså noget, der tyder på, at deltagerne, der fik inhalationssteroid, havde god effekt af dem. For det ser ud som om, at budesonid har en eller anden beskyttende effekt. Og det er interessant, for hvis man kan afkorte sygdomsforløbet ved blot at give patienterne behandling med et gennemprøvet og relativt billigt astma-præparat, er det fint,” siger Ulrik og understreger, at studiet ville være mere interessant, såfremt det havde været et blindet placebo-kontrolleret forsøg.

Til spørgsmålet om hvordan inhalationssteroid hindrer covid-19 i at udvikle sig, svarer professoren: 

”Spørgsmålet er, om det ikke er fordi, at der ikke bliver dannet så mange ACE2 receptorer på cellerne i luftvejsepitelet, hvis man er i inhalationssteroid-behandling. Det vil sige, at det bliver sværere for viruspartiklerne at komme ind i cellerne. Det har tidligere studier peget på kunne være en mulig forklaring. Men vi ved det dybest set ikke.”

En billig løsning for tredjeverdens lande

Til gengæld mener Charlotte Ulrik, at såfremt kommende blindede studier bakker resultaterne fra det britiske op, kan behandling af covid-19 med inhalationssteroid være en alternativ løsning for lande, som ikke har økonomi til at investere i dyre behandlinger til hele befolkningen. 

”Det er måske særligt interessant for dem, der kommer fra et sted i verden, hvor man ikke har helt så mange penge og kan behandle med remdesivir, tocilizumab og lignende. Med det for øje vil det være rigtig godt, hvis det rent faktisk virker, som studiet her peger på,” pointerer overlægen, som ser frem til den håndfuld internationale studier om covid-19 og inhalationssteroid, der er undervejs. 

”I det laboratorieforsøg, der blev lavet i Sydkorea i begyndelsen af pandemien, kiggede forskerne på et andet inhalationssteroid, der hedder Alvesco (ciclesonid), som vi også har her i landet – og det viste også, at der er en form for interaktion eller beskyttelse i forhold til transporten af viruspartikler ind i cellerne,” sige professor Ulrik og understreger dermed, at der mest sandsynligt er tale om en klasseeffekt. 

Så mens det britiske STOIC studie peger i retning af, at man kommer hurtigere og lettere igennem en infektion med covid-19, hvis man i løbet af sygdommens første syv dage starter behandling med steroid, tyder andre studier på, at inhalationssteroid kan have beskyttende effekt hos patienter, der er i fast behandling med inhalationssteroid.

Tags: corona

Like eller del denne artikel