Det svært at forklare, hvorfor udviklingen i antallet af brystkræft-tilfælde i disse år synes at have stabiliseret sig i Danmark. ”Dette mønster afviger fra visse af de lande, vi normalt sammenligninger os med," siger Anders Green.

Brystkræft er nu den kræftform med flest tilfælde i verden - i Danmark ser det overraskende ud

Brystkræft har overhalet lungekræft og indtaget førstepladsen som den kræftsygdom med flest nye tilfælde årligt på verdensplan, estimerer WHO i ny rapport om kræft i 2020.

De mange nye tilfælde af brystkræft skyldes sandsynligvis en række forskellige faktorer, som har indvirkning på, hvor hyppigt kvinder verden over diagnosticeres med brystkræft, vurderer Anders Bonde Jensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

”Når incidensen stiger globalt, er det et udtryk for ændringer i kvindernes levevis og livsomstændigheder,” skriver Anders Bonde Jensen i en e-mail til Onkologisk Tidsskrift efter at have kigget nærmere på WHO’s estimater og analyser. 

”Det er dels en stigende levealder, dels en ændret levevis, mere overvægt, mindre fysisk aktivitet, ændret fødemønster med mere. Det nogen vil kalde en bevægelse mod en mere ’vestlig livsstil’. Disse ændringer er størst i lande med dårlig eller moderat til dårlig økonomisk status,” skriver Anders Bonde Jensen og understreger, at incidensen for alle kræftformer vil stige, når vores levealder stiger. 

I rapporten, udarbejdet af The International Agency for Research on Cancer (IARC) for WHO, er der anført en række mulige forklaringer på den stigende hyppighed. IARC vurderer, at der er en sammenhæng mellem antallet af nye kræfttilfælde og det pågældende lands udviklingsstatus, vurderet ud fra det såkaldte ’Human Development Index’ (HDI). Jo højere levestandard, jo rigere og mere udviklet et land er, des større tendens til et højt antal nye tilfælde af brystkræft er der.

Der er flere faktorer, der kan forklare denne tendens, skriver WHO i en pressetekst, herunder at kvinder i lande med højt HDI føder senere og får færre børn – amning forebygger brystkræft. I disse lande ryger man mere, spiser i højere grad usundt, og har et lavere fysisk aktivitetsniveau. Derudover er overvægt mere udbredt i lande med højt HDI. Alt sammen noget, der øger risikoen for brystkræft. 

Kvindelig brystkræft i kedelig førerposition

Rapporten fra IARC estimerer, at i 2020 stod brystkræft hos kvinder for 11,7 procent af de samlede nye kræfttilfælde verden over. Det svarer til cirka 2,3 millioner nye tilfælde. Kvindelig brystkræft har således overgået lungekræft som den hyppigst diagnosticerede kræftform verden over. Det vil, ifølge IARC, sige, at cirka én ud af otte kræftformer, der blev diagnosticeret i 2020, har været brystkræft. 

Lige i hælene på brystkræft ligger lungekræft, der står for 11,4 procent af nye kræfttilfælde; dernæst kolorektalkræft, som står for 10,0 procent; prostatacancer, som står for 7,3 procent; og mavekræft, der står for 5,6 procent. Hos kvinder udgør brystkræft ét ud af fire kræfttilfælde og ét ud af seks kræftdødsfald, og sygdommen rangerer først med hensyn til incidens og dødelighed i de fleste lande rundt om i verden (i henholdsvis 159 og 110 lande), skriver WHO. 

Incidensraten af ​​brystkræft konvergerer over hele verden, men alligevel er dødeligheden for brystkræft højere i lande med en lavere HDI. Det skyldes hovedsagelig, at en større andel af de nye brystkræfttilfælde først bliver opdaget i et sent stadium i lav-HDI-lande, og derfor har landene generelt dårligere prognose. Det har WHO tænkt sig at gøre noget ved i 2021: 

"Verdenssundhedsorganisationen (WHO, red.) og IARC arbejder i øjeblikket sammen om at lancere et nyt globalt brystkræftinitiativ i 2021 med fokus på at forbedre rettidig diagnose og omfattende behandling for at forbedre befolkningsresultaterne," udtaler IARC’s direktør og læge, Elisabete Weiderpass. 

Justering for alder giver flad kurve i Danmark

Nordiske data viser, at incidensen for lungekræft i Norden er faldende, og at brystkræft er stigende - og samtidig står for højeste incidens (antallet af nye tilfælde i en vis periode). De nordiske tal understøtter altså det globale billede. Ser man på Danmark alene er den aldersjusterede incidensrate dog lidt overraskende.

”Incidensraten har været støt stigende op til cirka år 2000, hvor den tilsyneladende flader ud i nogle få år. Herefter kommer en kortvarig, men markant ’peak’ i incidensraten. Dette ’peak’ ses kun i de alderskategorier, som er relevante i screeningsprogrammet, hvorfor mønsteret skal forklares med implementeringen af mammografiscreening på landsplan i midt 00´erne. Efterfølgende ser incidensraten ud til at falde tilbage til det niveau, som den var nået op på, da screeningsprogrammerne blev gradvist udrullet,” siger Anders Green, professor ved Odense Universitetshospital og tilføjer:

”Dette mønster afviger fra visse af de lande, vi normalt sammenligninger os med - for eksempel Holland og Skotland, hvor den aldersjusterede incidensrate har været støt stigende uden ’peaks’ eller væsentlige knæk i en række årtier.”

Hvis man ser bort fra effekten af implementering af mammografiscreening, er det svært at forklare, hvorfor udviklingen i den danske aldersjusterede incidensrate for brystkræft i disse år synes at have stabiliseret sig, specielt når man sammenligner med lande som Holland og Skotland.

”Det virker overraskende og uden oplagt forklaring. Man skal nok kigge generelt på, hvorvidt udviklingen i incidensraten over tid kan forklares ved ændringer i forekomsten af kendte risikofaktorer i miljø og livsomstændigheder," siger Anders Green.

Data fra det danske cancerregister viser, at man nu efter indførelsen af screeningsprogrammet i højere grad end tidligere finder brystkræft i et tidligt stadie, siger Anders Green.

Tags: brystkræft

Like eller del denne artikel