Udgifterne til medicin er for mange danskere voldsomme. Og problemerne forstærkes af, at priserne svinger voldsomt - og at få i øvrigt kender til den tilgængelige henstandsordning.
En af de berørte er 49-årige Susanne Ryding, der for 20 år siden faldt ned fra syv meters højde og fik multitraume. Siden har hun været igennem en lang række operationer, og hun har behov for smertestillende medicin i dagligdagen.
”Jeg bruger i snit ca. 1.200 kr. månedligt den medicin, jeg skal tage resten af livet. Det kan være svært, når pengene ikke er så store - især fordi man aldrig ved, hvad medicinen koster næste gang. Det er altid en overraskelse,” siger hun og henviser til, at det bl.a. kommer an på, hvilke mærker der bliver udvalgt på medicinauktionen hver 14. dag.
”Den ene gang kan det koste 144 kr. for en pakke, og næste gang er det måske 1.200 kr. Det svinger virkelig meget,” siger hun, hvilket bekræftes af en række andre kilder.
Politikerne er over en bred kam enige i, at der skal gøres noget ved udsvingene i priserne. Et af våbnene er at opgradere henstandsordningen, så den bliver lettere at benytte. Det blev klart efter en forespørgsel fra Dansks Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Ministeren oplyste i begyndelsen af december følgende som svar til offentligheden:
”En digitalisering af henstandsordningen kan, afhængig af omfanget af den valgte løsning, gøre det muligt for alle borgere at indgå en aftale om en henstandsordning. Dette indebærer, at borgerne, mod at betale 350 kr. om måneden, kan få udleveret deres receptpligtige medicin på apoteket, uden at skulle betale på selve apoteket. Dvs. borgeren i den enkelte måned ikke vil opleve store prisstigninger, da udgifterne er fordelt ud på hele året. En borger vil med reglerne for medicintilskud i et tilskudsår ikke komme til at betale mere end 4.190 kr. lige meget, hvor dyr medicinen ellers er, forudsat at det billigste alternativ vælges.”
Svaret henviser til receptpligtig medicin, mens Susanne Ryding og andre også bruger en stor del medicin uden om receptsystemet. Ministeren mener i øvrigt, at lovgivning kan være nødvendig på området.
Han siger i et andet af i alt fire svar: ”Det har indtil nu ikke været muligt at indgå frivillige aftaler om f.eks. prisloft med den del af medicinalindustrien, der ikke er omfattet af de frivillige prisloftaftaler mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Lægemiddelindustriforeningen og Danske Regioner. Derfor vil jeg ikke afvise, at lovgivning bliver et nødvendigt redskab."
På et opfølgende spørgsmål fra Sundhedspolitisk Tidsskrift med henblik på at klarlægge, hvornår digitaliseringen af henstandsordningen kommer, svarer Sundhedsministeriets pressetjeneste følgende på mail:
”Ministeriet arbejder med inddragelse af øvrige relevante ministerier på at afdække, hvordan en digitalisering af henstandsordningen evt. vil kunne blive etableret. COVID-19 har forsinket ministeriets arbejde vedr. tiltag, der kan mindske generne for borgerne ved prishop. COVID-19 har dog gjort det globale medicinmarked mere ustabilt end tidligere, og det står f.eks. klart, at forsyningssikkerhed er et meget vigtigt element at tænke ind i fremtidige løsninger, der kan mindske prishop.”
Opposition vil se handling
Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, er imidlertid ikke helt tilfreds med svaret på sit spørgsmål.
”Det er trist at ministeren ikke har kunnet indgå en aftale om prisloft med medicinalindustrien. Derfor vil jeg da se frem til den lovgivning, som ministeren refererer til, kan være nødvendig,” siger hun og tilføjer med henblik på digitaliseringen:
”Vi har i en tidligere beretning aftalt, at der skulle sikres en digitalisering, som bedre kan jævne regningen ud, og jeg kan se af ministerens svar, at det kræver økonomi at finde den rigtige løsning. Det vil vi gerne arbejde videre med. Jeg forventer, at det er noget, som ministeren vil arbejde videre med i forhold til de løsninger, de ser på.”
Endelig giver Liselott Blixt et konkret forslag:
”I forhold til prishop kunne en mulighed være, at der var en abonnementsordning, som apotekerne foreslår - samt at man kan se hvilket apotek, der har den gældende medicin på lager. Dette bør sikres ved en digitalisering. De alment praktiserende læger kunne også være en del af digitaliseringen, så de kan se, hvilket apotek der har den gældende medicin.”
Læs samtlige svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke om sagen her:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/SUU/spm/171/index.htm
