Ud fra en undersøgelse med 486 respondenter har Foreningen Ulykkespatient fundet frem til, at 77,4 procent ikke har hørt om henstandsordningen på apotekerne - en ordning, som tillader, at man kan dele sin betaling ud på 12 lige store rater.
Det samme gælder for 76,4 procent af de, som tager smertestillede medicin flere gange dagligt. Mens 64,4 procent af de, der får kronikertilskud, aldrig har hørt om ordningen.
Janus Tarp er formand for Foreningen Ulykkespatient. Han mener, at pilen peger på apotekerne.
”Når man kigger på kendskabsgrad til henstandsordningen, er det jo vigtigt, at dem, som skal kende til ordningen, kender den. For de, der virkelig har behov, kan det være afgørende for budgettet. De skal kende ordningen, og det gør de ikke i tilstrækkelig grad,” siger han og kommer med sin kritik:
”Det må absolut være apoteket, som har den største informationsforpligtelse, men ens egen læge har også et ansvar i forhold til at gøre borgerne opmærksomme på muligheder for at begrænse indhugget i økonomien,” siger han og uddyber:
”Men informationen skal i første omgang komme fra apotekerne, som har mulighed for at tilbyde en henstandsordning. I det øjeblik, man har en kronikergruppe, bør det slå ud på computeren. Det skal apotekerne gøre bedre - de skal være opmærksomme på, at man her står overfor en borger, der bruger mange penge på lægeordineret medicin. Og så af sig selv oplyse om henstandsordningen.”
Apotekerforening afviser kritikken
Dan Asmussen er vicedirektør i Apotekerforeningen. Han er uenig i, at apotekerne kan gøre det meget anderledes.
”Det er selvfølgeligt beklageligt, at så få af Ulykkespatientsforeningens medlemmer kender til henstandsordningen. Der kan være flere grunde til dette,” siger han og uddyber:
”Når apoteket uopfordret informerer om henstandsordningen, så oplever man ofte, at det af kunden opfattes som om, at apoteket stiller spørgsmålstegn ved betalingsevnen. Hvis kunden ikke selv på nogen måde giver udtryk for, at de ønsker at dele betalingen op, vil det være en svær vurdering fra apotekets side, om en henstandsordning kunne være relevant,” siger han og påpeger, at apoteket i ekspeditionsøjeblikket ikke har adgang til objektive oplysninger om f.eks. tidligere tilskudsårs slutdato og saldo.
”Derfor er det svært at målrette informationen til de relevante kunder. Adgang til CTR - det centrale tilskudsregister - hvor disse oplysninger findes, kræver altid samtykke fra kunden. Samtidig er det ærgerligt at foreslå kunden en ordning, som denne ved nærmere gennemgang alligevel ikke opfylder kriterierne til at kunne benytte. Derfor benytter apotekerne sig i høj grad af skriftlig information om henstandsordningen, f.eks. informationsbreve og artikler på apoteket.dk,” siger Dan Asmussen.
Stavnsbundet til apotek
Til gengæld kan Foreningen Ulykkespatient og Apotekerforeningen blive enige om, at henstandsordningen er uhensigtsmæssigt knyttet til et bestemt apotek. Ordningen følger ikke borgeren.
”Du skal som forbruger/patient købe al din medicin på et bestemt apotek for at kunne få henstandsordningen, og det er uheldigt. Hvis du indgår i en ordning, vil det typisk være det samme apotek, du kommer på, men det er jo ikke sikkert. Og apotekere er jo private erhvervsdrivende, der har en interesse i, at profitten kommer hjem,” påpeger Janus Tarp og understreger:
”Ud fra et borgersynspunkt giver det ikke mening at indrette sig efter, hvor ordningen er indgået. Det kan også være en forhindring for, at borgerne bruger det. Hvorfor er det ikke bare knyttet op på CPR-nummeret? Det ville være praktisk.”
Hertil svarer Dan Asmussen, at den nuværende ordning ’langt fra er optimal’.
”Aftalen skal indgås med det enkelte apotek, og det betyder, at man som patient er stavnsbundet til altid at benytte det pågældende apotek. Apotekerforeningen har mange gange peget på, at ordningen bør omlægges til en egentlig abonnementsordning, som administreres af en central offentlig instans. Det kunne være Udbetaling Danmark. En abonnementsordning vil betyde, at pengene automatisk bliver trukket fra borgerens konto, og at borgeren ikke behøver at bekymre sig om at huske betalingen. Desuden kan brugere af ordningen frit gå ind på et hvilket som helst apotek og hente deres tilskudsberettigede medicin uden at betale for den.”
På Christiansborg er man tilsyneladende med på ideen. Tilbage i 2017 pålagde Folketingets Sundhedsudvalg den daværende regering at indkalde til forhandlinger om en løsning, men sagen gik i stå.
”Nu ser der heldigvis ud til at være fokus på området igen. Sundhedsministeren har oplyst, at ’regeringen er ved at se på muligheden for at digitalisere og udbrede henstandsordningen således, at flere borgere kan undgå en stor egenbetaling i starten af tilskudsåret’,” siger Dan Asmussen.
