”Når man erkender den slags, vokser man kun. Det har jeg stor respekt for,” siger Ulrich Fredberg. Fra venstre Ulrich Fredberg, Mahican Gielen og Frede Olesen.

Parter glade for overraskende udvikling i Fredberg-sag

OPDATERET 8. oktober med præcisering fra Torben Riis Rasmussen. 

Det afføder respekt blandt Ulrich Fredberg og hans støtter, at formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har sagt, at gruppen i en udtalelse fra 2019 ikke har ønsket at komme med en tolkning af pakkeforløbet for lungekræft. Udtalelsen var medvirkende til, at Ulrich Fredberg tidligere i år blev fyret fra sin stilling ved Diagnostisk Center Silkeborg.  

Det er ikke alle mistanker, der skal føre til en henvisning til fulddosis CT-scanning med kontrast af brystkassen. Det handler om det samlede billede. Det pointerer formand for DLCG, Torben Riis Rasmussen. Udtalelsen var ikke en præcis gengivelse af pakkeforløbet for lungekræft, men det var heller ikke formålet, siger Torben Riis Rasmussen.

At DLCG medgiver, at udtalelsen ikke havde til formål at udlægge pakkeforløbet præcist, møder respekt og anerkendelse fra de personer, som har stået på den anden side og oplevet, at pakkeforløbet blev misforstået og brugt forkert. 

Det er blandt andet overlæge Ulrich Fredberg, der blev fyret fra sin stilling som ledende overlæge ved Diagnostisk Center Silkeborg med begrundelsen, at han ikke fulgte pakkeforløbet, sådan som det blev udlagt af DLCG.

”Når man erkender den slags, vokser man kun. Det har jeg stor respekt for,” siger Ulrich Fredberg. 

Flere læger anerkender DLCG’s udmelding

Frede Olesen, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, er ligeledes begejstret for udmeldingen fra DLCG.

”Nu er der endelig kommet klinisk fornuft ind i sagen igen. Dermed falder hele grundlaget for Silkeborgkonflikten væk. Nu er det endegyldigt slået fast, at der ikke har været et sikkerhedsproblem i Silkeborg under Fredbergs ledelse,” siger Frede Olesen.

Mahican Gielen, tidligere ledende overlæge i radiologi på Regionshospitalet Randers, er også ovenud begejstret for udviklingen i sagen. Hun var en aktiv støtte for Ulrich Fredberg, men blev fyret i september. 

”Jeg har stor respekt for, at de tør sige det. Alle kan lave fejl. Men jeg havde nok ikke forventet, at der vil komme en indrømmelse. Nu kan vi rettet op og få ro på tingene. Det er det, vi har ønsket hele tiden. Vi håber, at Sundhedsstyrelsen også ser, at det her beror på en misforståelse. Vi ønsker ikke at hænge nogen ud. Vi vil bare gerne rette op på tingene,” siger hun.

Torben Riis Rasmussen vil dog gerne præcisere i forhold til dette citat, at DLCG hverken kommer med en indrømmelse eller en erkendelse af fejl.

Læs mere om præcisionen her.

En samtale i foråret kunne have gjort underværker

Silkeborgkonflikten skulle have været løst med en samtale meget tidligere, mener Frede Olesen.

”Alt dette kunne være løst, hvis vi havde sat os om et bord i marts måned og snakket tingene igennem. Det bad jeg faktisk ledelsen i Region Midtjylland om.” 

Ulrich Fredberg ærgrer sig selvsagt over, at pakkeforløbets tekst ikke blev snakket igennem for længe siden, men håber også, at vi nu kan lære af denne sag og blive bedre til at stoppe lignende konflikt i fremtiden.

”Jeg må sige, at med alt den larm, denne sag har medført, der kunne man godt have ønsket, at nogen havde indkaldt til rundbordssamtale. Der må være nogle ledere og politikere, der nu skal sætte sig ned og spørge sig selv, hvordan det kunne gå så galt,” siger Ulrich Fredberg.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite, Onkologisk Tidsskrift, venter på svar fra Sundhedsstyrelsen i sagen. Styrelsen skal svare på, hvorvidt den vil tage hånd om sagen og forholde sig til, om det er pakkeforløbets ordlyd, den støtter, eller DLCG’s udtalelse fra december 2019.

Ikke alle mistanker skal føre til henvisning

Silkeborgkonflikten har rod i udtalelse fra DLCG fra 2019. I udtalelsen hævder DLCG, at der ved mindste mistanke om lungekræft skal henvises til fulddosis CT-scanning. Det er denne udlægning af pakkeforløbet for lungekræft, som Torben Riis Rasmussen nu trækker tilbage.   

Faktisk bliver ordet ’mistanke’ slet ikke brugt som grundlag for henvisning til CT-scanning i pakkeforløbets tekst. Først når CT-scanningen foreligger, og den bidrager til mistanke om lungekræft, skal lægen henvise patienten til pakkeforløb for lungekræft. Indtil da er det op til den enkelte henvisende læge at vurdere, hvilken udredning der er passende.

”Man skal som henvisende læge se på det samlede sygdomsbillede og sammenholde en række faktorer, inden man vurderer, om det er det rette at henvise til fulddosis CT-scanning. Hvis lægen herved vurderer, at der er en anden, mere sandsynlig forklaring på sygdomsbilledet end lungekræft, kan en anden undersøgelse være mere relevant,” sagde Torben Riis Rasmussen, formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe og lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, til Sundhedspolitisk Tidsskrift .

Der skal altså, ifølge Torben Riis Rasmussen, ikke henvises til fulddosis CT-scanning ved selv den mindste mistanke. Det handler om det samlede billede.  

 

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel