“Jeg er ikke bekendt med sammensætningen af personer. Det er nyt for mig, hvis der skulle være habilitetsproblemer,” sagde Magnus Heunicke.

Heunicke beder regionerne undersøge, om Medicinrådsformanden har et habilitetsproblem

Det åbne samråd i Folketinget sundhedsudvalg torsdag eftermiddag gav ikke meget håb til de patienter i Danmark med den fremadskridende muskelsvindsygdom SMA, som ikke kan få lov til at få det eneste lægemiddel mod sygdommen, Spinraza. Men sundhedsminister Magnus Heunicke vil dog undersøge, om der er nogle af de personer, som sidder med afgørelserne, der er inhabile.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) vil bede regionerne undersøge, om der skulle være habilitetsproblemer for de personer, som sidder i både Medicinrådet og de regionale lægemiddelkomiteer.

Det sagde han torsdag på et åbent samråd om lægemidlet Spinraza, indkaldt af Liselott Blixt (DF). Lægemidlet er endnu det eneste middel mod spinal muskelatrofi (SMA), men er meget dyrt. Oprindeligt kostede det flere millioner kroner om året, men hvor store rabatter virksomheden bag, Biogen, efterhånden har givet, er hemmeligt.

Problematikken med mulig inhabilitet er blevet aktuel, fordi den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden netop har sagt nej til, at 11-årige Mathias Agersø Nielsen, som har SMA, kan få Spinraza. 

Afvisningen skete på trods af, at Mathias´egen læge på Rigshospitalet mener, at drengen ud fra en konkret lægefaglig vurdering kan have gavn af medicinen. Lægen ønskede at gøre brug af det syvende princip, som er et af Folketingets syv principper for prioritering af dyr sygehusmedicin. Det syvende princip siger, at det skal være muligt ud fra en konkret, lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling af Medicinrådet.

Afslaget er underskrevet af lægemiddelkomiteens formand Steen Werner Hansen og næstformanden Hanne Rolighed Christensen.

De to er også henholdsvis formand og medlem af Medicinrådet og har altså tidligere besluttet, at Spinraza generelt ikke skal gives til børn som Mathias. I deres afslag bruger de også Medicinrådets beslutning som argument. Steen Werner Hansen er derudover også vicedirektør på Herlev Hospital.

Liselott Blixt under samrådet.

“Er det den rigtige struktur, vi har? Hvis det her var en virksomhed, ville man tale om dobbeltroller og inhabilitet. Det er jo ikke nye øjne, som vurderer. Det er mennesker, som skal sidde og vælge, om pengene til dyr medicin skal tages andre steder fra på deres budget. Det må ministeren da gøre noget ved og have en rolle i,” sagde Liselott Blixt indigneret under samrådet.

Dobbeltrollerne var åbenbart gået ministerens næse forbi.

“Jeg er ikke bekendt med sammensætningen af personer. Det er nyt for mig, hvis der skulle være habilitetsproblemer,” sagde han. Senere slog han fast, at han ville bede Danske Regioner undersøge sagen og lave en beskrivelse af, hvor der er sammenfald af personer. 

Identiske afslag

Direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, sagde tidligere på ugen til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at Muskelsvindfonden har set lægemiddelkomiteen give identiske begrundelser i afslag til patienterne. Så er der ikke tale om en individuel afgørelse, men en generel. 

“SMA-forløb er meget forskellige, og der findes ikke en naturlig baseline, man kan læne sig op af eller skille sig ud fra. Derfor kan det være uhyre vanskeligt vurdere på forhånd, om behandlingen har mere effekt på den ene eller den anden patient, og det betyder, at det 7. princip i praksis er sat ud af kraft for så sjældne sygdomme som SMA ," sagde Henrik Ib Jørgensen.

Martin Geertsen (V) spurgte under samrådet også ind til selve beslutningen i Lægemiddelkomiteen. "Kan en region systematisk overløbe en læges beslutning om behandling til en helt bestemt patient ved at henvise til Medicinrådets anbefalinger om generel ibrugtagning? Er det rimeligt?,” sagde han.

Her gav ministeren Geertsen ret i, at det 7. princip netop kan træde i kraft, når en bestemt patient falder uden for en generel anbefaling, men han gik ikke ind i den konkrete sag.

Det var i det hele taget tydeligt under samrådet, at Magnus Heunicke ikke var dybt inde i problematikkerne i sagen. Bl.a. sagde han, at han var oplyst om, at Medicinrådet var meget opmærksomme på, at det er svært at skaffe mange data for små patientgrupper, og at kravene til evidens derfor bør være nogle andre ved sjældne sygdomme, og at rådet netop derfor havde justeret deres metoder 1. januar 2019. Dermed lægger ministeren sig op ad den opfattelse, som en række patientorganisationer og politikere fejlagtigt har haft, nemlig at Medicinrådet har lempet kravet til evidens, når det gælder lægemidler til sjældne diagnoser. 

Som Sundhedspolitisk Tidsskrift skrev i marts 2020, så har Medicinrådets to patientrepræsentanter, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen og direktør i Danske Patienter Morten Freil, bedt rådet gøre Danske Regioner opmærksomme på vildfarelsen. Metodeændringen fra 2019 ændrede ikke vægtningen af data i forhold til faglig vurdering, men derimod Medicinrådets kategorier for lægemidlers effekt. De nye kategorier hedder henholdsvis stor, moderat, lille merværdi eller merværdi af ukendt størrelse, ingen dokumenteret merværdi og negativ merværdi. Samtidig indførte rådet en regel om, at det tydeligt skal fremgå af vurderingerne, i hvor høj grad der er lagt vægt på videnskabelig data og i hvor høj grad vurderingen er baseret på en faglig vurdering.

“Læger har fri ordinationsret, men..”

Det var tydeligt, at sundhedsministeren havde til opgave at bevare status quo. Han understregede, at det var nødvendigt med prioritering og var tilfreds med, at det var faglige eksperter i Medicinrådet, som tog beslutningerne, og at der var armslængde til politikerne. Modsat Liselott Blixt mente han også, at det 7. princip fungerer, og at læger har fri ordinationsret.

“Læger har fri ordinationsret, men indenfor nogle rammer. Og det er fint, at en læges beslutning skal forelægges ledende læge og lægekonference og et fagligt forum, inden lægen træffer endelig beslutning. De syv principper fungerer ligestillet, og et andet princip er mest mulig sundhed for pengene,” sagde han blandt andet.

Han mente, at det er vigtigt at holde medicinalindustrien i skak, og at der derfor skal være klare evidenskrav.

“Jeg siger ikke, at det er tilfældet i denne sag, men globalt set er der eksempler på noget, som ligner mere grådighed fra industriens side end lyst til at redde liv,” sagde han.

Han understregede, at hvis der kommer ny evidens for Spinraza, eller medicinalvirksomheden sætter prisen yderligere ned, så vil Medicinrådet behandle sagen igen.

 

 

Fakta: Regionernes vejledning om det syvende princip

Vurderingen fra Mathias´læge blev sendt til den regionale lægemiddelkomité i overensstemmelse med den vejledning, som regionerne har udarbejdet i relation til anvendelse af det syvende princip. I vejledningen står der:

”Oprettelsen af Medicinrådet ændrer imidlertid ikke ved, at der kan være tilfælde, hvor den behandlingsansvarlige læge efter at have foretaget en samlet vurdering af en patient vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at man bør overveje at tilbyde patienten lægemidlet. Vurderingen skal altid forelægges for den ledende overlæge og på en lægekonference, hvor flere speciallæger vurderer fordele og ulemper ved behandlingen for den konkrete patient. Før beslutningen effektueres, bør sagen forelægges for et faglig form fx den regionale lægemiddelkomité, som hurtigst muligt og inden 14 dage vurderer, om man kan anbefale ibrugtagning. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. Eventuel ibrugtagning af lægemidlet skal altid foregå protokolleret og med systematisk opfølgning”.



Tags: Spinraza

Like eller del denne artikel