Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danske patienter de første i verden til at afprøve ny immunterapi

Danske patienter med lymfekræft er som de første i verden begyndt behandling med en ny form for immunterapi, nemlig et bispecifikt antistof. Lægemidlet retter sig mod to typer af celler, dels de syge celler og dels T-cellerne, der har til opgave at dræbe uønskede celler.

Antistoffet får T-cellerne bragt i berøring med de syge celler, og det aktiverer deres dræbende kræfter. Forsøgsleder, overlæge Martin Hutchings fra Hæmatologisk Klinik og Fase 1 Enheden, Rigshospitalet, har store forventninger til behandlingen.

”Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg første gang så mikrofilm af T-cellerne, der i forsøgsdyr og cellelinjer målrettet dræber og spiser tumorcellerne efter tilførsel af lægemidlet. Det lignede min barndoms Pac-Man-spil, med kroppens egne T-celler i rollen som Pac-Man (…) Vi har kun set begyndelsen af, hvad dette nye behandlingsprincip kan føre til,” siger Martin Hutchings i en pressemeddelelse.

Fase 1 Enheden indledte behandling af de to første patienter i foråret 2017, og sidenhen er ca. 10 patienter på verdensplan inkluderet i studiet, heraf halvdelen på Rigshospitalet. De danske patienter kommer fra hele landet, og det er planen, at i alt 15-20 danske patienter vil indgå i forsøget, ud af 90-110 patienter på verdensplan

Forsøget er i sig selv lidt af et gennembrud for lægemiddelafprøvning på dansk grund. Det er nemlig kun sket få gange, at en international medicinalvirksomhed har valgt en dansk forskningsafdeling til at være første forsøgscenter i et hæmatologisk forsøg som dette, der er afsæt for den videre kliniske udvikling af ny kræftmedicin. At valget falder på Rigshospitalet er ikke tilfældigt, men led i en positiv udvikling, som Martin Hutchings hilser velkommen.

”Vi har mange års erfaring i Fase 1 Enheden med at udføre såkaldte first-in-man forsøg, altså forsøg, hvor lægemidler for første gang gives til patienter. Men det er usædvanligt, at vi ligefrem er det allerførste center, der giver en ny medicin. Det viser, at vi ikke bare indenfor onkologien, men nu også indenfor hæmatologien, er et af de centre for tidlig, eksperimentel kræftbehandling, der virkelig er anerkendt internationalt. Det kan bestemt også mærkes på det store antal spændende studier, vi får tilbudt,” siger han.

En del af fremtidens kræftbehandling

Hidtil har andre former for immunterapi vist gode resultater ved at modificere, kopiere og opdyrke patienternes egne T-celler i milliardtal og sprøjte dem ind i blodet igen, for at forstærke immunforsvarets kamp mod kræftcellerne. En proces, der tager op til tre uger. Det nye lægemiddel er derimod ikke afhængigt af opformering af patienternes egne T-celler men virker direkte ved at aktivere kroppens eksisterende T-celler i det øjeblik, de kommer i kontakt med antistoffet. I modsætning til andre former for T-celleterapi (CAR-T og cancervacciner) er det nye lægemiddel altså ens for alle patienter, og der er ikke nogen ventetid, fordi medicinen ikke skal skræddersys til den enkelte patient.

”Alt tyder på, at der er tale om et særdeles potent lægemiddel som enkeltstof, og at der er gode muligheder for kombination med andre lægemidler. Både effekt og bivirkningsprofil er helt forskellig fra konventionelle kræftlægemidler, så vi har meget store forventninger til behandlingsprincippet som del af fremtidens kræftbehandling,” siger Martin Hutchings.

De første studier med de bispecifikke antistoffer retter sig mod hæmatologiske kræftsygdomme som lymfekræft og leukæmi, men behandlingsprincippet har mange perspektiver også inden for onkologiske kræftsygdomme med solide tumorer. 

Fase 1-studiet fortsætter ind i andet halvår af 2018, og flere studier med lægemidlet er på vej. Hvis forsøgene i dette studie viser de forventede, gode resultater, kan der stadig gå fem-otte år, før det nye lægemiddel bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og indført på danske hospitaler.

Tags: immunterapi, lymfekræft, Rigshospitalet, Martin Hutchings

Del artikler