"Den aktuelle danske corona-indsats er på ingen måde er sundhedsøkonomisk irrationel eller alt for dyr. Indsatsen er dyr, men det kan faktisk blive endnu dyrere, hvis vi ikke gør noget”, siger Jes Søgaard, som mener, at kun tiden vil kunne vise, hvad Covid-19 reelt kommer til at koste samfundet og sundhedsvæsnet.

Sundhedsøkonom: Nedlukning er ekstremt dyrt - men alternativet er dyrere for Danmark

I debatten om de økonomiske konsekvenser af corona har man ifølge professor og direktør ved CPop på Syddansk Universitet (SDU) Jes Søgaard glemt at indregne, at alternativet til at lukke Danmark ned ikke ville være en uforandret dansk økonomi, som før pandemien satte ind.

Alternativet til nedlukning af mange af samfundets aktiviteter ville være en endnu større epidemi med alvorlige konsekvenser for helbred og økonomi, mener han. 

”Og når man tager alternativet - ikke at gøre noget - med i sine beregninger, er prisen for samfundets lockdown ikke speciel høj. Jeg har beregnet mig frem til en pris på cirka 370.000 kroner per corona-QALY (QALY er en forkortelse for qality-adjusted life year eller kvalitetsjusteret leveår, red.) og ikke de 2,5 til 10 millioner kroner, som ellers har optrådt i medierne de seneste dage. Det er derimod således min bedste økonomiske overbevisning, at de for tiden cirkulerende milliardpriser per liv er stærkt overdrevne, og at de politiske indgreb måske tværtimod sparer både liv og penge”, siger Jes Søgaard og fortsætter:

”Egentlig burde vi nok slet ikke regne på samfundets omkostninger til coronasmitten, for vi har slet ikke tilstrækkelige data og viden endnu. Men det har jeg så valgt at gøre alligevel i lyset af de meget høje priser for coronaliv, som således florerer i medierne og som derved sætter økonomiske spørgsmålstegn ved fornuften i coronaindsatsen. Jeg er af den overbevisning, at vi er i en meget farlig situation, og at vi derfor som samfund bør handle på de områder, hvor vi kan gøre noget for at holde smitten nede," siger han.

Det er udmeldinger, som ”hvert reddet coronamenneskeliv koster godt tre milliarder kroner”, ”Man må gøre sig klart, at det her måske vil ende med at have kostet én til to milliarder kroner per menneskeliv« og »Rent sundhedsøkonomisk står den danske indsats ikke på rationel grund” fra danske sundhedseksperter og sundhedsøkonomer, der har fået Jes Søgaard til lommeregneren. Dels fordi han fandt tallene fejlbehæftede og mangelfulde, men også i bekymring for, at de uimodsagte høje tal ville kunne presse politikerne til en for tidlig genåbning af samfundet:

Cepos: 5-20 gange dyrere leveår end normalt

For eksempel har CEPOS offentliggjort et regnestykke, som viser, at en corona-QALY koster 5-20 gange over normalen i dansk sundhedsvæsen.

"Det er altså rigtigt, rigtigt dyrt," siger Jes Søgaard. "Normalt siger man i sundhedsvæsenet, at en QALY maksimalt må koste mellem en halv og en million kroner. Koster den mere, så er den pågældende indsats i princippet for dyr i forhold til, hvad man ellers kunne have fået ud af de knappe sundhedskroner. Selvfølgelig er der undtagelser, når vi snakker om sjældne sygdomme og særlige situationer. Men normen er ½-1 million kroner pr. QALY. Bestemt ikke ti millioner kroner. CEPOS frygter, at de høje priser på corona-QALY betyder, at vi om et par år står i en situation i Danmark, hvor vi »ikke har råd til medicin, der kan redde mange liv, fordi ressourcerne er brugt på at redde nogle få liv«. Og CEPOS står bestemt ikke alene med den frygt. Den deles af flere sundhedsøkonomer. Men er prisen beregnet korrekt? Nej, CEPOS-regnestykket overser to væsentlige forhold, som faktisk vil bringe prisen for en corona-QALY inden for normalen, altså under en halv million kroner," forklarer Jes Søgaard og fortsætter:

"For det første overser CEPOS, at en del af BNP-faldet (BNP står for bruttonationalproduktet og er et mål for et lands værditilvækst, red.) på forventeligt 150 milliarder kroner i 2020 (ifølge Dansk Industri) er en sum af to komponenter. En del af BNP-faldet skyldes selve coronaepidemien, altså det man kalder de eksogene sygdomsomkostninger for national- og verdensøkonomien. Dette fald forstærkes af de tab, som følger af de besluttede temporære samfundsnedlukninger, der er en del af coronaindsatsen, kuren om man vil. Hvor mange af de 150 milliarder kroner er eksogene, og hvor mange skyldes »kuren«? De eksogene sygdomsomkostninger er de tab, et land vil lide, fordi en epidemi betyder sygefravær, død og måske selvvalgt isolation og panik. For det andet overser CEPOS, at »kuren« må antages at have en dæmpende virkning på epidemiens spredning, og dermed på både hvor mange danskere der smittes og måske dør af COVID-19 og dens aftryk på nationaløkonomien.”

Helt andre vurderinger

Jes Søgaard erkender, at de forhold, som han mener, at CEPOS overser, er svære at gøre op i tal og kroner, da corona-epidemien først lige er begyndt. Men ved anvendelse af en videnskabeligt anerkendt økonomisk model for verdensøkonomien, hvori effekterne af eksogene chok som f.eks. epidemier på enkeltlandes økonomier og på verdensøkonomien kan simuleres, når han frem til helt andre økonomiske vurderinger end CEPOS:

”Jeg har brugt tre epidemiscenarier fra det australske studie og overført resultaterne fra studiets tal om Tyskland til Danmark, selv om BNP-faldet procentvist måske bliver lidt større i Danmark, som har en lidt mere åben økonomi end den tyske. Herefter har jeg opstillet tre regnestykker under forskellige antagelser om, hvordan coronaindsatsen påvirker smittespredning og case fatality rate, altså hvor mange af de smittede, der dør. Spændet i resultater for dansk coronaindsats er meget stort i de tre regnestykker. De spænder fra en meget høj pris på 3,24 millioner kroner pr. QALY i et pessimistisk regnestykke til en win-win, hvor vi både redder mange liv og sparer penge i et optimistisk regnestykke. Det store spænd afspejler, at vi ikke har så mange data. Men i midten ligger et plausibelt resultat på knap 368.000 kroner pr. corona-QALY, så regnestykke to, som er mit bedste bud på nuværende tidspunkt, fortæller mig, at den aktuelle danske corona-indsats på ingen måde er sundhedsøkonomisk irrationel eller alt for dyr. Indsatsen er dyr, men det kan faktisk blive endnu dyrere, hvis vi ikke gør noget”, siger Jes Søgaard, som mener, at kun tiden vil kunne vise, hvad Covid-19 reelt kommer til at koste samfundet og sundhedsvæsnet.

” Vi skal nogle måneder frem, før nogen af os kan udtale os med større sikkerhed. For eksempel vil Sverige måske kunne give os større viden om de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af en lockdown. Også selv om Sverige med sine meget større landområder per indbygger og meget spredte befolkning udenfor de store byer er meget anderledes end Danmark,” siger Søgaard, der tilføjer, at corona-økonomien også skal ses i lyset af, at de politiske indgreb ikke kun handler om at behandle og redde de enkelte borgeres liv, men også om at redde samfundet.

 

FAKTA: DE TRE MODELLER

I alle tre regnestykker antager Jes Søgaard, at coronaindsatsen (dvs. den besluttede lockdown af økonomien) koster 103.221 millioner kroner i 2020. Det er forskellen på Dansk Industris skøn for det samlede BNP-fald i 2020 pga. coronaepidemien (155.000 millioner kroner) og de eksogene coronaomkostninger under scenarie 4 (51.779 millioner kroner). Han antager, at selv med den nuværende coronaindsats vil 1.820 danskere dø af COVID-19, svarende til CEPOS’ regnestykke. Søgaard antager også CEPOS’ beregninger for gennemsnitlig QALY-gevinst pr. reddet coronaliv, nemlig otte år.

  • Regnestykke 1- Den pessimistiske model

I det første regnestykke (mild epidemi) antages, at coronaindsatsen ikke giver reduceret smittespredning, men kun reducerer case fatality fra 5.800 til 1.820 dødsfald svarende til (5.800-1.820) liv × 8 leveår = 31.840 QALY. Omkostningen er 103.221 millioner kroner og dermed en QALY-pris på 3,24 millioner kroner.

Jes Søgaard kaldet dette for sit ’pessimistiske’ regnestykke.

  • Regnestykke 2: Den realistiske model

I det andet regnestykke (middelkraftig epidemi) antages, at coronaindsatsen yderligere giver reduceret smittespredning fra 20 procent til 10 procent. Så reddes 14.500 – 1.820 liv, som × 8 leveår giver 101.440 QALY. Indsatsomkostningen er stadig 103.221 millioner kroner, men nettoomkostningen bliver dette beløb minus de reducerede eksogene sygdomsomkostninger på 65.900 millioner kroner (117.679 – 51.779), altså 37.321 millioner kroner. QALY-prisen bliver dermed 367.912 kroner.

Jes Søgaard kalder dette for sit ’realistiske” regnestykke. 

  • Regnestykke 3: Den optimistiske model

I tredje regnestykke (kraftig epidemi) antages, at coronaindsatsen reducerer smittespredningen fra 30 procent til 10 procent. Så reddes 26.100 – 1.820 liv, som × 8 leveår giver 194.240 QALY. Nettoomkostningen er 103.221 – (204.762 – 51.779) millioner kroner = -47.762 millioner kroner. Altså en besparelse fordi Danmark med en indsats på 103.221 millioner kroner undgår den kraftige epidemi svarende til eksogene omkostninger på over 200 milliarder kroner ved 30 procent smittespredning og i stedet får omkostningerne svarende til den milde epidemi.

Denne win-win-situation kalder Jes Søgaard for sit ’optimistiske’ regnestykke.

Tags: corona

Like eller del denne artikel