”COVID19 ser ganske rigtigt ud til at være en smule mere smitsom og alvorlig end en almindelig influenza, men ikke noget, som står mål med de meget kraftige reaktioner, som vi ser lige i øjeblikket,” siger Søren Paludan.

37 danskere døde af virus - influenzavirus. Så er corona værre?

Årets influenza-sæson er meget mild. Alligevel er der rapporteret 37 influenzarelaterede dødsfald blandt personer indlagt på hospital. Vinterens influenza har dermed hidtil kostet flere dødsfald, end Corona-virus COVID19 formentlig vil medføre i Danmark i de nærmeste måneder. Eksperter er dog ikke helt enige om, hvorvidt COVID19 overhovedet kan sammenlignes med en almindelig influenza.

Antallet af smittede med Corona-virus COVID19 ser ud til at være faldende i Kina, hvor virus opstod. Det viser bl.a. et studie fra 17. februar. Men smitten har nu bredt sig til andre lande - især i Italien, Sydkorea og Iran er smitte-tilfældene eksploderet, og i Danmark er der for nuværende konstateret seks smittede (tallet er fra tirsdag formiddag).

Spørger man de danske eksperter, er de enige om, at der ikke er grund til panik. Men de er uenige om, hvorvidt man kan sammenligne Corona-virus COVID19 med en almindelig influenza - eller om man snarere bør tale om en pandemi. COVID19 ser godt nok umiddelbart ud til at være på nogenlunde niveau med en helt almindelig influenza hvad angår antal smittede og dødsfald – men forskellige lande arbejder med forskellige estimater og udregningsmodeller for, hvordan virus vil udvikle sig henover den kommende tid.

Reaktioner ude af proportioner

Fra uge 40, 2019 til og med uge 8, 2020, har der på trods af en meget mild influenzasæson i alt i Danmark været 1189 personer indlagt på hospital med influenza type A og B. Der er registreret 37 influenzarelaterede dødsfald blandt personer indlagt på hospital, konstaterer Seruminstituttet i deres seneste opdatering. I 2017-2018, som var et hårdt influenza-år, var tallet et helt andet. Her døde 1.644 danskere af influenza.

Til sammenligning har Italien, som er det land i Europa, som lige nu har flest antal diagnosticerede tilfælde af Corona-virus COVID19 - per 2. marts 1.694 diagnosticerede tilfælde og 34 døde.

Dødeligheden for SARS lå på omkring 10 procent, hvilket understreger, at COVID19 altså på nuværende tidspunkt ser ud til at minde mere om en helt almindelig influenza.

Eksperterne synes enige om, at COVID19 virus er en smule værre og mere smitsom end en almindelig influenza, men at dødeligheden ligger på nogenlunde samme niveau. Ifølge virolog og professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, Søren Paludan, ligger dødeligheden for en almindelig influenza på omkring 0,1 procent i en sæson – hvor COVID19 ser ud til at ligge på et sammenligneligt niveau, nemlig på 0,3-2 procent. Han mener derfor også, at sundhedsmyndighedernes og mediernes reaktion er noget ude af proportioner, når det handler om håndteringen af COVID19:

”COVID19 ser ganske rigtigt ud til at være en smule mere smitsom og alvorlig end en almindelig influenza, men ikke noget, som står mål med de meget kraftige reaktioner, som vi ser lige i øjeblikket,” mener Søren Paludan. Han tilføjer, at man ikke bør ændre sin adfærd og ageren markant, men blot tage enkelte forholdsregler:

”Min anbefaling vil være, at man vasker sine hænder lidt hyppigere og mere grundigt end ellers – eller rettere som man bør gøre generelt. Derudover kan man måske trykke hænder lidt mindre,” siger han.

Risikerer større udbredelse den kommende tid

Også overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Gitte Kronborg, maner til besindelse. Ifølge hende minder COVID19 mest af alt om en almindelig influenza:

”Der er for nuværende intet, som tyder på, at COVID19 opfører sig anderledes end en almindelig influenza,” siger hun.

Dog er sundhedsmyndighederne naturligvis klar til at skifte gear, hvis der skulle være behov for dette, understreger Gitte Kronborg:

”Sandsynligheden for, at mange patienter vil have brug for lægehjælp samtidig, er til stede. Antalsvis ser det ud til, at COVID19 kan ramme et højt antal personer over det næste stykke tid, således, at vi formentlig vil opleve mange syge over en kortere periode, hvoraf en del har brug for indlæggelse samtidigt. Eksperter er nemlig enige om, at på verdensplan går mange mennesker formentlig rundt med u-diagnosticeret COVID19 i øjeblikket.”

Gitte Kronborg er i øvrigt enig med Søren Paludan i, at der ingen grund er til at ændre sin adfærd udover generelt at være opmærksom på sin hygiejne: ”Hold afstand til folk, som hoster og er syge og hold selv afstand til andre, hvis du er syg og hoster.”

Den seneste udmelding fra Sundhedsstyrelsen er da også i tråd med Gitte Kronborgs estimat om, at vi kan risikere at se en større udbredelse i Danmark den kommende tid.

”Det kan sagtens være 10 til 15 procent af den danske befolkning, der bliver smittet. Hvis vi får en epidemi til Danmark, hvilket jeg bestemt ikke kan udelukke, så vil vi få over en halv million smittede danskere, udtalte direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm i dag den 2. marts ved et pressemøde.

Forskellige lande - forskellige modeller

For Lone Simonsen, som er professor ved institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i pandemier, giver det ikke mening at sammenligne COVID19 med almindelig influenza.

”COVID19 er et nyt ’bæst’, hvor det for nuværende er vanskeligt at få has på spredningsgraden og dødeligheden. Det skyldes især, at de forskellige lande arbejder med forskellige matematiske modeller til udregning og derfor også estimerer forskelligt. Eksempelvis arbejder nogle lande med en dødelighed på helt op til 2-4 procent - og hvor den danske Sundhedsstyrelse taler om en smittespredning på 10-15 procent, så taler man eksempelvis i England om, at man vil se en smittespredning på op til mellem 40-70 procent i 2020.”

Ifølge Lone Simonsen er det derfor langt mere relevant at sammenligne COVID19 med en mild pandemi, og hun mener, at alvorlighedsgraden bør findes et sted mellem tre tidligere og kendte pandemier – nemlig den milde pandemi i Europa i 2009, den spanske influenza i 1918, og de to pandemier, som ramte Europa i 1957 og 1968.

”Jeg tror at vi skal placere COVID19 et sted i det spektrum, og vi bør tage den særdeles alvorligt, indtil vi forstår den bedre,” siger hun.

Det eneste ved COVID19, som Lone Simonsen reelt mener, at man kan sammenligne med en sæsoninfluenza er, at den ser ud til primært at ramme ældre og mennesker med svækket immunforsvar. En pandemi vil modsat typisk ramme andre grupper i befolkningen, fortæller Lone Simonsen. Pandemien i 2009 ramte således typisk folk under 60 år, og den spanske influenza ramte flest 20-40-årige.

Lone Simonsen mener i øvrigt ligesom både Gitte Kronborg og Søren Paludan, at der på verdensplan findes et højt antal u-diagnosticerede tilfælde af COVID19. Dette primært, fordi forskellige lande benytter sig af forskellige test-strategier.

”I nogle lande – herunder Danmark – tester vi i udgangspunkt kun personer med symptomer og med kendt rejsehistorie. I Italien har man valgt også at teste personer med symptomer, men uden kendt rejsehistorie. Det samme gør sig gældende i Iran. Jeg tror på, at hvis man tester, så skal man finde, og set i det lys, så er faktum helt utvivlsomt, at der findes en stor del ’community spredning’, som går under myndighedernes radar,” siger hun. 

Ældre og folk med svækket immunforsvar er i farezonen

Omkring 95 procent af de patienter, som bliver indlagt med en almindelig influenza, er typisk enten ældre eller har i forvejen ringe helbred for eksempel i form af en kronisk sygdom. Det samme gør sig gældende i forhold til COVID19. Den seneste viden peger altså på, at det især er ældre eller personer med svækket immunforsvar, som risikerer at blive alvorligt syge og dø af COVID19.

Dette bekræftes også på Sundhedsstyrelsens pressemøde den 2. marts – og direktør Søren Brostrøm understreger, at det er særligt den gruppe af befolkningen, som man vil koncentrere sin indsats om. 80 procent af de, som bliver ramt af COVID19 vil kun udvikle milde symptomer og vil ikke få behov for hjælp fra sundhedsvæsenet.

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også på Sundhedsstyrelsens pressemøde

 

Seneste opdateringer, antal diagnosticerede tilfælde, geografisk spredning og antal dødstal kan man finde her:

https://gisanddata.maps.arcgis.com/apps/opsdashboard/index.html#/bda7594740fd40299423467b48e9ecf6

 

 

Tidligere pandemier eller udbrud

  • 1918. Den spanske syge (A H1N1), der på mange måder ligner svineinfluenza, hærger og dræber op til 50 millioner mennesker I verden. Den koster op imod 14.000 danskere livet, og når at koste flere amerikanske liv i skyttegravene end krigshandlinger i 1918.
  • 1957. Den asiatiske influenza (A H2N2) hærger på tværs af kontinenter og dræber over en million mennesker
  • 1968. Hongkong influenza (A H3N2) bryder ud og slår omkring 750.000 ihjel på verdensplan. Heraf 33.000 i USA.
  • 1977. En række tilfælde af russisk influenza hos unge mennesker på flere kontinenter skaber frygt for en ny influenza-pandemi. Det bliver dog ved frygten.
  • 1997. Fugleinfluenzaen (A H5N1) bryder ud i Hong Kong efter sygdommen først findes i fjerkræ fra Kina året før. Fugleinfluenza har vist sit ansigt ved sjældne lejligheder lige siden. Der blev i alt konstateret fugleinfluenza på 28 lokaliteter i Danmark i perioden 15. marts til 30. juni 2006.
  • 2002. SARS (Severe Acute Respiratory Syndrom). Tilhører coronavirus-familien. Den dræbte ca. 800 mennesker - primært i Sydøstasien, men også 44 i Canada. Siden 2004 har der ikke været rapporteret flere tilfælde af SARS-CoV-infektion.
  • 2009. Udbrud af svineinfluenza dukker op, først I Mexico, siden også I USA, Canada og Europa. Det skønnes at mellem 123.000 og 200.000 mennesker mistede livet i denne pandemi.
  • 2012. MERS-epidemi i Saudi Arabien og i 2015 skete det i Sydkorea. Ca. 300 døde. Meget høj dødelighed på 36 procent. Tilhører coronavirus-familien.

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel