Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ulla Astman: Overvægtskurven skal knækkes med lovgivning

1. næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman (Soc.), efterlyser handling nu og ser gerne, at indsatsen overfor fedme bliver endnu bredere, inddrager endnu flere interessenter og samles under en dansk Folkesundhedslov efter norsk model.

{snippet tunge}

Mens antallet af borgere med overvægt bliver ved med at udvikle sig den helt forkerte vej, stiger også interessen for at gøre noget ved problemet. På finansloven 2019 blev der afsat penge til at etablere et videnscenter for svær overvægt på Steno Center Diabetes i Aarhus. Sydvestjysk Sygehus har afsat millioner af til en mere målrettet og individuel udredning og behandling af patienter med svær overvægt, og også regionerne er på banen med forslag om en samlet forebyggelsesindsats især i forhold til børn og unge.

"Vi ser jo en meget bekymrende udvikling, hvor ikke mindst antallet af børn og unge med overvægt stiger," siger Ulla Astma. "Der er behov for en ambitiøs indsats, hvis vi skal knække den kurve," siger hun.

Regionernes initiativ

Regionerne lancerede i april 2019 en plan med 17 punkter for, hvordan danske børn og unge skal sikres et sundere liv på lige betingelser. Herunder var der også forslag til en mere målrettet indsats i forhold til at forebygge, at børn og unge udvikler overvægt og dermed øget risiko for multisygdom.

I november 2019 stod regionerne desuden bag den rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der viser, at følgerne af overvægt er mere alvorlige end antaget. Ifølge rapporten er svær overvægt sammenlignet med andre livsstilsfaktorer som f.eks. rygning og alkohol den hyppigste årsag til udvikling af multisygdom.

"Rapporten viser tydeligt, hvor alvorlige konsekvenserne af et stigende antal borgere med overvægt kan blive," siger Ulla Astman. 

Spredt forebyggelsesfægtning

Det er ikke et nyt budskab, at udviklingen i overvægt og svær overvægt er alarmerende, og at der er behov for at styrke forebyggelse. Gennem de seneste mange år har eksperter råbt højt, og mange kommunale initiativer har forsøgt at løfte forebyggelsesopgaven. Karakteristisk for de kommunale tiltag har dog været, at de ofte har været båret frem af ildsjæle og finansieret af puljepenge med indbygget tidsbegrænsning. Ifølge Ulla Astman er der brug for længere perspektiver med en forankret forebyggelsesindsats, der bevisligt virker.

"Vi har set hundredevis af blomstrende forebyggelsesinitiativer. Og det er fint, at nogen tager stafetten," siger hun. ­

"Udfordringerne ved denne tilgang er dog, at det bliver spredt fægtning. Der er brug for forebyggelse med evidens og et overordnet, langsigtet formål," siger hun.

Samlet evidensbaseret indsats

Beslutningstagere og fagfolk skal ifølge Ulla Astman tænke forebyggelse på en helt ny måde.

"Der er mange erfaringer rundt omkring, men der er stort behov for at samle dem, tænke dem sammen og handle på tværs af sektorer. Vi skal samarbejde med alle interessenter, trække hospitalernes viden ind i de kommunale indsatser og omvendt," siger hun.

Den politiske vilje til at tænke nyt og skabe en mere virksom strategi, er efter hendes mening også til stede, og hun ser gerne den norske Folkesundhedslov som et forbillede for en dansk lovgivning.

"I Norge har man valgt at lovgive om forebyggelse, der er tænkt meget bredt ind i en samlet samfundspolitik," siger hun.

"Der er f.eks. krav om, at byplanlægning skal skabe muligheder for mere fysisk bevægelse, og at detailhandlen og fødevareproducenter indtænker sundhedsperspektivet etc." 

Behov for lovgivning

På samme måde som i Norge skal der efter Ulla Astmans mening også stilles større krav til danske kommuner og regioner om at sikre en forebyggende indsats. Ligesom landspolitikerne også bliver nødt til at lovgive for at fremme den sundhed, der ikke kan opnås ad anden vej.

"Afgifts- og momsregulering er en mulighed for at regulere tilgængeligheden af og prisen på sukker og alkohol, og det er da en af vejene, jeg synes, vi skal gå for at lette et sundt valg," siger hun.

"Selvfølgelig handler sundhed også om at påvirke vaner, men f.eks. erfaringerne fra rygning viser os, at kampagner ikke gør det alene. Forbud mod rygning på arbejdspladser, restauranter etc. har således rykket meget. Endnu ved vi ikke, hvad det betyder, at prisen på cigaretter er blevet sat op, eller om niveauet er det rigtige. Men i forhold til fødevarer er jeg overbevist om, at det bliver lettere at spise sundere, hvis fiberrigt brød f.eks. koster det samme som hvidt toastbrød," siger hun.

Fokus på børnene

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at overvægt og svær overvægt og de helbredsmæssige konsekvenser har social slagside. Den norske Folkesundhedslov har udligning af social ulighed i sundhed som et af sine hovedprincipper, og lighed i sundhed er derfor også et fokus for en forstærket dansk indsats, mener Ulla Astman. Og det begynder med børnene.

"En femtedel af børn i udskolingen er overvægtige. Det er meget alarmerende, når vi tænker på, hvad det betyder i forhold til at udvikle multisygdom, økonomisk for samfundet og for det enkelte menneske," siger hun.

"I forhold til børn og unge har vi en særlig forpligtelse, og vi skal sætte ind så tidligt som muligt både i forhold til familien og via praktiserende læger og sundhedsplejersker. Vi ved desuden, at børn med forældre, der begge har type-2-diabetes, har 80 procent  risiko for selv at udvikle sygdommen. Derfor skal vi også have fokus på børnene på regionernes Steno Diabetes Centre. Og så skal der gøres noget for at øge børns adgang til sundere mad f.eks. i daginstitutioner og skoler. I det hele taget er vi nødt til at tilrettelægge en forebyggende indsats i forhold til børn og unge, som både er meget bredspektret, struktureret og ambitiøs. Og det haster!"

 

Fakta

Folksundhedsloven

Den norske Folkesundhedslov trådte i kraft januar 2012. Loven skal bidrage til en samfundsudvikling, der fremmer folkesundhed og udjævner social ulighed i sundhedsvæsenet. Folkesundhedsloven bygger på fem grundliggende principper for sundhedsarbejdet:

  • Principperne om at udjævne social ulighed i sundhed
  • ”Sundhed i alt hvad vi gør” (Health in All Policies)
  • Bærekraftig udvikling
  • Forsigtighedsprincippet
  • Medinddragelse

Folkesundhedsloven stiller krav om politisk forankring af folkesundheden og en langsigtet og systematisk indsats, der bygger på evidens. Ansvaret for folkesundheden påhviler ikke blot sundhedssektoren, men alle sektorer, og loven er samordnet med plan- og bygningsloven, og den stiller bl.a. krav til kommuner og staten om dels at have et overblik over folkesundheden, dels at sikre, at der tages højde for sundhed i virksomheder, byudvikling etc.

Kilde: Den norske regering

 

 

Tags: overvægt

Del artikler