Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter med kronisk migræne fredes foreløbig: Kan stadig få dyr, forebyggende medicin

For migrænepatienter, som står i kø til at afprøve de nye såkaldte CGRP-hæmmere til forebyggelse af migræne, var onsdag 22. januar en nervepirrende dag. 

Medicinrådet skulle nemlig tage stilling til en eventuel genbehandling af de to anbefalinger på migræneområdet, som rådet ellers havde fundet frem til henholdsvis 10. april og 27. november 2019. De to anbefalinger går på, at CGRP-hæmmerne Aimovig og Ajovy skal anbefales som forebyggende middel til patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på flere typer forebyggende behandlinger.

I værste fald kunne Medicinrådet onsdag beslutte at ændre de to anbefalinger, så patienterne alligevel ikke kunne få lov til at afprøve CGRP-hæmmerne. 

Årsagen til, at Medicinrådet igen kiggede på de to anbefalinger skyldes, at der i kølvandet på beslutningen i april sidste år opstod stor forvirring og tvivl om antallet af migrænepatienter, som kan opfylde kriterierne. Rådet havde i april regnet med, at der var tale om 350 patienter, men leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Jakob Møller Hansen, kaldte et par måneder senere antallet på 350 patienter "grotesk lavt".

”Mere end 20.000 patienter alene i Danmark er nok mere realistisk,” sagde Jakob Møller Hansen i juni 2019 til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

I Medicinrådet begyndte man at ryste på hånden. Da listeprisen på den nye migrænemedicin er på godt 40.000 kroner pr. patient pr. år, kan sådan et svimlende tal på op mod 20.000 patienter få fundamentet under ethvert sundhedsbudget til at slå revner. 

“Det er klart, at hvis vi er oppe i så store tal, så bør vi overveje at bruge forsigtighedsprincippet, for så taler vi om udgifter på halve og hele milliarder," sagde medlem af Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, til Sundhedspolitisk Tidsskrift 28. november.

"Medicinrådet har en ramme, som vi skal agere indenfor, og vi skal følge et såkaldt forsigtighedsprincip og må i så fald stille spørgsmålstegn ved, om vi ved sundhedsvæsenets nuværende bevillingsniveau kan opretholde anbefalingen, selv om værdien for den enkelte patient jo ikke vil være ændret," sagde han.

Ikke muligt at finde antal patienter

Siden sidste Medicinrådsmøde 27. november har medlemmer af Medicinrådet og dets sekretariat, fagudvalget for migræne og en indkaldt ekspert mødtes for at undersøge området og forsøge at komme med et kvalificeret bud på antallet af migrænepatienter, der falder ind under kriterierne. Men det har ikke været muligt.

“Man kan sige, at vi ikke er blevet klogere på antallet, og det er stærkt beklageligt,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

“Men vi får nu samlet data ind på de første 100 patienter, der er blevet behandlet i et år med de nye midler. Det forventer jeg vil ske inden sommerferien. Dansk Hovedpinecenter har en velfungerende database, hvor data kan indsamles og bearbejdes, og om trekvart år kan vi få en afrapportering fra fagudvalget på, hvordan det går, og om data giver anledning til overvejelser om, hvilke patienter man skal sætte i behandling, og hvornår man skal stoppe behandlingen igen. Samtidig får vi forhåbentlig en bedre fornemmelse af, hvor mange patienter, der er, som har behov for denne behandling,” siger han.

Årsagen til, at det er så svært at få overblik over, hvor mange migrænepatienter, der er i målgruppen, er, at migrænepatienter ikke kun følges på hovedpineklinikker og på hospitalerne. De fleste følges hos praktiserende læger og privatpraktiserende neurologer. I dag kan de praktiserende læger og neurologerne ikke udskrive CGRP-hæmmere, men de kan henvise patienterne til hovedpineklinikkerne, som i dag har 1,5 års ventetid. 

“Min egen vurdering er, at ca. 3000 migrænepatienter falder ind under kriterierne. Det bliver ganske mange patienter, som skal afprøve midlerne. Og det skulle ikke undre mig, om det kommer til at koste ca. 100 millioner kroner om året. Men hvis denne behandling kommer til at virke, så skal man tænke på, at selv om det er en betydelig udgift for regionerne og for hospitalerne, så vil det betyde, at en række patienter får det meget bedre og i mindre grad er sygemeldte, og det vil uden tvivl give en stor besparelse på de kommune budgetter,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Denne besparelse er dog ikke med i beslutningsgrundlaget, da Medicinrådet ikke må lægge vægt på, om folk er på arbejdsmarkedet eller ej.

“Jeg opfordrer hele tiden til, at vi i Medicinrådet får det store samfundsregnskab tydeliggjort: At udgifter til medicin et sted kan give afledte besparelser et andet sted. Men det er der ikke den store lyst til i Medicinrådet, og det ærgrer mig, og jeg synes, at det er forkert,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

 

Fakta: Medicinrådets anbefaling om hvem, der kan få Ajovy

  • Medicinrådet anbefaler fremanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum, som et alternativ til behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den værdi, som lægemidlet tilbyder for denne population. Medicinrådet har desuden lagt vægt på den enklere administration i form af subkutane injektioner med fremanezumab sammenlignet med de intramuskulære injektioner ved behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet anbefaler ikke fremanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med episodisk migræne med mindst fire migrænedage pr. måned uanset eventuelle tidligere behandlingssvigt med andre forebyggende behandlinger.

 

Fakta: Medicinrådets anbefaling om hvem, der kan få Aimovig

  • Medicinrådet anbefaler erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst et blodtrykssænkende præparat og ét antiepileptikum, som et alternativ til behandling med btox.
  • Medicinrådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population. Medicinrådet har desuden lagt vægt på den enklere administration i form af subkutane injektioner med erenumab sammenlignet med de intramuskulære injektioner ved behandling med botox.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med episodisk migræne med mindst fire migrænedage pr. måned uanset eventuelle tidligere behandlingssvigt med andre forebyggende behandlinger. 

 

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

  • CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
  • CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
  • CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
  • En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mener, at blokering af CGRP nok vil kunne bruges som middel mod migræne.
  • Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

  • Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere.
  • Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere.
  • Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018.
  • Eptinezumab, fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Forventes godkendt i USA og Europa i 2020.
     

En halv million danskere har migræne

  • Studier viser, at mellem 24-32 procent af alle danske kvinder og mellem 5-17 procent af alle danske mænd oplever migræne mindst én gang i deres liv.
  • Patienforeningen Migræne Danmark anslår, at det er cirka 500.000 migrænikere, og en ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 dage om måneden med hovedpine/migræne.
  • Kun ca. 5000-6000 af dem behandles på de danske hospitaler.
  • De fleste migrænikere er ikke i forebyggende behandling, og forebyggende behandling udfører heller ikke mirakler - med den hidtil eksisterende forebyggende migrænebehandling som faktisk ikke er beregnet til migrænikere, f.eks. blodtrykssænkende medicin, vil mindre end halvdelen af migrænepatienter opleve en 50 procent reduktion eller mere i migræneanfaldshyppigheden.

Tags: migræne

Del artikler