Vaccineekspert: Muligt, at man på sigt vil tilføje skoldkoppe-vaccination til det danske børne-vaccinationsprogram

Andre lande i Norden indfører eller overvejer at indføre skoldkoppe-vaccination i deres børnevaccinations-program. I Danmark har man endnu ikke taget stilling – men det er forventningen, at man inden længe vil tage diskussionen i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg, fortæller afdelingslæge i Statens Serum Institut.

Vaccination mod skoldkopper er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Men hvert år udvikler nogle børn og voksne alligevel komplikationer til sygdommen – eksempelvis helvedesild. Et til to børn bliver årligt ramt af særligt alvorlige komplikationer i form af en blodprop i hjernen.

Island indfører fra januar 2020 skoldkoppe-vaccination i deres børnevaccinationsprogram, og i Sverige er man i øjeblikket i gang med at udarbejde en MTV (medicinsk teknologi vurdering) med henblik på at tilføje vaccinen til børnevaccinationsprogrammet. I Danmark har man endnu ikke haft diskussionen på nationalt niveau i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg, fortæller afdelingslæge i Statens Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidimologi og Forebyggelse, Peter Henrik Andersen – men det vil man formentlig have inden længe. Også for at diskutere de data, som er at finde i et dansk ph.d-studie fra 2018, som har vist, at nogle børn udvikler komplikationer efter en skoldkoppe-infektion – og nogle få af dem endda alvorlige og invaliderende.

”Vi holder naturligvis øje med, hvad man gør i de lande, som vi omgiver os med – men er bevidste om, at argumenterne og udgangspunktet for at tilføje vacciner vil være forskelligt fra land til land. I Danmark indfører vi normalvis vacciner ud fra alvorlighedsgraden – altså hvor alvorlig er en sygdom for den enkelte. I eksempelvis Finland er udgangspunktet derimod, at en vaccine bør indføres, hvis der kan opnås en økonomisk besparelse på samfundsmæssigt niveau," siger han og fortsætter:

"Inden man eventuelt indfører en vaccination mod skoldkopper i Danmark, vil man derfor først og fremmest skulle have en overordnet diskussion af hyppighed og alvorlighed – men naturligvis også af omkostninger for samfundet forbundet med sygdommen – eksempelvis i form af forældres tabte arbejdsdage i forbindelse med deres børns sygdom. Og i en tid, hvor sundhedsbudgetterne er under pres, vil en vurdering af, hvor man får mest forebyggelse for pengene naturligvis også være i spil.”

I USA indførte man allerede skoldkoppe-vaccination i børnevaccinationsprogrammet i 1990’erne – og man har fulgt programmet tæt, blandt andet fordi man var usikker på, om et vaccinationsprogram til børn kunne påvirke hyppigheden af helvedesild senere i livet.

Men ifølge Peter Henrik Andersen har der ikke været registreret en stigning i antallet af personer,  som har udviklet helvedesild.  Den tilstand skyldes nemlig en reaktivering af skoldkoppe-virus, som ligger latent i nervebanerne hos alle personer, som har haft skoldkopper:

”Når den naturlige cirkulation af skoldkoppe-virus falder, var frygten, at det ville påvirke hyppigheden af helvedesild negativt – men det har altså ikke været tilfældet,” forklarer Peter Henrik Andersen.

Gravide, som ikke har haft skoldkopper, har en højere risiko for at udvikle svær virusbetinget lungebetændelse i forbindelse med skoldkopper. Gravide, der har været udsat for smitte vil derfor få en forebyggende behandling med antistoffet VZIG, fordi der er en lille risiko (en procent) for fosterskader ved skoldkopper, især i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella syndrom), fortæller Peter Henrik Andersen:

”Langt de fleste danske kvinder – omkring 98 procent – er immune overfor skoldkoppe-virus, men der er en del indvandrerkvinder fra tropiske områder, som eksempelvis ikke har haft skoldkopper som barn.” 

 

 

”Vi holder naturligvis øje med, hvad man gør i de lande, som vi omgiver os med – men er bevidste om, at argumenterne og udgangspunktet for at tilføje vacciner vil være forskelligt fra land til land," siger Peter Henrik Andersen.

 

Fakta om skoldkopper

Skoldkopper er oftest en mild sygdom, men komplikationer som for eksempel hud- og øvre luftvejsinfektioner kan opstå. Der ses sjældent komplikationer som lungebetændelse og hjernebetændelse. Risikoen for komplikationer er højere hos voksne end hos børn, samt hos personer med nedsat immunforsvar.

Helvedesild (Herpes zoster) viser sig oftest ved et smertefuldt udslæt med blærer i et afgrænset område på huden tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Blærerne er typisk kun lokaliseret til et område i den ene legemshalvdel. Der vil være smerter i de inficerede områder i to-tre døgn, før udslættet viser sig. Efter blærerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder eller endda år (postherpetisk neuralgi). Betændelse i øjets hornhinde (Keratitis) ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. Der kan også ses hjernebetændelse i forbindelse med herpes zoster.

Skoldkopper og Herpes zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af Varicella Zoster virus (VZV), som er et Herpes virus.

Skoldkopper opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i nerverne og giver dermed grundlag for, at man senere kan udvikle helvedesild. Immuniteten efter skoldkopper aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig, hvis immunsystemet svækkes for eksempel på grund af alder eller sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det hudområde tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Reaktivering kan i sjældne tilfælde også være lokaliseret til hjernens blodkar og kan da resultere i neurologiske symptomer.

Kilde: Statens Serum Institut

Tags: vaccination, skoldkopper

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os