Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Alarmerende bog, man får ondt i hjertet af

BØGER: Man får ondt i hjertet af den nye bog "Veje til en Værdig Psykiatri for Alle”. Den indeholder 400 sider med breve fra patienter, pårørende og sundhedspersonale til politikerne med forslag til, hvordan psykiatrien kan forbedres, og er reelt en enestående hvidbog om forholdene i psykiatrien på regionalt og kommunalt plan. En alarmerende hvidbog, som alle med den mindste form for interesse i sine medmennesker bør læse – ikke kun politikerne.

Det er aktivistgruppen #VærdigPsykiatriForAlle med dens over 5.000 medlemmer, der står bag bogen "Veje til en værdig Psykiatri for Alle", som tirsdag den 22. oktober vil blive overrakt til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, i forbindelse med en landsdækkende happening på Christiansborg Slotsplads kl. 14:20-16:00. Bogen vil også blive overrakt til medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg torsdag den 24. oktober.

Forfatter Karin Dyhr, som har stået for udgivelsen, siger:

”I bogen får den enkelte mulighed for at blive hørt, og der er repræsentanter for såvel forskere som forskellige former for behandlere, pårørende og mennesker ramt på sindet. Diversiteten i holdninger og oplevelser viser et stort behov for, at der lyttes til den enkelte."

Overlæge, psykiater og regionspolitiker Mikkel Rasmussen tog i foråret initiativ til at danne aktivistgruppen #VærdigPsykiatriForAlle. Han mener, at jo mere viden og erfaring, at gruppens medlemmer kan give videre til Folketinget, desto bedre lovgivning og retmæssig økonomisk prioritering på området kan man håbe på, skriver han i sit bidrag til bogen:

”Vi skal have en værdig psykiatri nu! Hvad skal der så til? Helt kort er svaret tid nok, hænder, sengepladser og fokus på det enkelte, unikke menneske. Mennesket er til forskel fra maskiner eller sten på vejen afhængige af relationer.”

Og at der i oprørende grad mangler hænder, senge, kompetencer, nærvær, tid og omsorg for psykiatriske patienter, fremgår lysende klart af "Veje til en Værdig Psykiatri for Alle" i en grad, så man som læser får ondt i hjertet, når man således konfronteres med, hvor alvorlige konsekvenser, disse mangler er for patienternes muligheder for at få et bare nogenlunde godt liv fremfor i armod og pinsler.

I bogen lyder det f.eks. sådan her:

”Der er brug for, at du som politiker medvirker til en øget lighed i sundhedsvæsenet. Psykiske sygdomme er lige så uforskyldte som somatiske lidelser, men det afspejles ikke i behandlingstilbuddene og opfølgningen," står der i brevet som fortsætter:

”Det koster, men det koster mere at lade være. Så se det som en investering i fremtiden. Velbehandlede patienter er fantastiske bidragsydere til vores fælles samfund”.

Bogens bidragydere er ikke en flok jammerkommoder, som bare gerne vil have mere for at optimere et måske i virkeligheden kun småkritisabelt kvalitetsniveau. Det er derimod dybt alvorlige og for et humanistisk velfærdssamfund pinagtigt forargelige mangler, som her afdækkes og sættes i perspektiv:

  • Alvorligt syge patienter, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, men som alligevel rutinemæssigt smides ud af hospitalssenge og direkte på gaden på grund af overbelægning.
  • Alarmerende mangel på mindst 400 akutte sengepladser på landsplan.
  • Ingen mulighed for behandling udover medicinering på grund af mangel på personale, kompetencer og tid, hvorved indlæggelser bliver til ren opbevaring uden mulighed for samtaler med behandlere.
  • Manglende tagen hånd om bivirkninger.
  • Diagnostiske førstegangssamtaler på kun 10 minutter og mange fejldiagnoser.
  • Fravær af såvel somatisk som psykiatrisk diagnostisk udredning, fordi sådanne forløb kræver tværfaglige ekspertiser og medicinsk udstyr, som ikke findes på matriklen.
  • Graverende overgangsproblemer mellem den regionale og kommunale sektor, og hvor ikke mindst den kommunale sektor alt for ofte er karakteriseret ved en blanding af omnipotens og en himmelråbende uvidenhed om psykisk sygdom.
  • Ringe muligheder for ambulante behandlinger for den gruppe af patienter, der har brug for hjælp, men ikke er så dårlige, at de nødvendigvis skal indlægges i de senge, som alligevel ikke er til rådighed
  • Iilde fungerende jobcentre, som gør patienterne endnu sygere 

...er blot nogle af de problemer, som gang på gang bedes løst i brevene.

At man skal være overordentligt psykisk og fysisk robust for at komme levende igennem vores miserable psykiatriske system, er der således ingen tvivl om. Eller man skal være heldig og havne i en af de få, ikke totalt udsultede lommer af afdelinger eller behandlingssteder, som der fortsat eksisterer hist og pis, og hvor man kan have en chance at møde en af de erfarne og empatiske ildsjæle blandt personaler, som endnu ikke har forladt den synkende skude på grund af afmagt og skam over de forhold, som patienterne bydes i et ressourcetømt system, hvor flere og flere patienter kommer til. Nogle få af de bidragende patienter hører rent faktisk til disse heldige, som har oplevet de former for hjælp og rammer, som bogens bidragydere opfordrer politikerne til at skabe for mange, mange flere.

Skulle man ikke blive overbevist om betydningen af de miserable forhold, som "Veje til en Værdig Psykiatri for Alle" afslører, så bliver man det i hvert fald, når man læser brevene fra disse heldige og meget taknemmelige patienter, som i dag lever gode og sygdomsfrie liv. Også selvom de tidligere har været endog meget syge. Flere af dem konstant og gennem mange år.

At det koster at opruste psykiatrien og således komme uligheden for somatisk og psykisk syge til livs lægger stifter af #VærdigPsykiatriForAlle, overlæge Mikkel Rasmussen ikke skjul på. Om hans og gruppens forslag siger han:

”Alt dette lyder måske i nogle ører meget dyrt og urealistisk. Men til det er der blot at sige, at psykisk sygdom koster samfundet ca. 55 mia. kr. om året, hvoraf kun ganske lidt er direkte omkostninger fra psykiatrien – resten afledte omkostninger for tabt arbejdsfortjeneste etc. Herudover kommer den enorme pris, vi alle betaler, når vi selv, vores nærmeste, kollegaer mv. rammes af psykisk sygdom. God psykiatri koster, men det koster uendeligt meget mere at lade stå til. Som finansiering kunne man måske skele over til jobcentrene, der aktuelt koster samfundet 13,5 milliarder kroner om året. En mere differentieret indsats, hvor man ikke bruger tid og ressourcer på dem, der kan selv, og de syge, eks. en stressramt medarbejder, der får hjælp til dette andetsteds, behøver ikke at blive indkaldt til diverse kontrolsamtaler, der i øvrigt kan betyde øget stress. Lagde man f.eks. 5 milliarder kr. fra jobcentrene over i psykiatrien og mental sundhed, er det vores påstand, at man vil få langt mere for pengene.”

En fremragende, fordomsnedbrydende, velskrevet øjenåbner af en bog, som forhåbentlig vil inspirere politikerne til at komme til lommerne og igangsætte nogle betydeligt mere intelligente, stringente og især humane behandlingstilbud for nogle af vores svageste og mest forpinte medborgere. Der skal tænkes større, end sundhedspolitikerne har for vane, når det handler om psykiatriske patienter, for de forskellige håndfulde millioner, som psykiatrien angiveligt er blevet tilskrevet et par gange gennem de seneste år, forslår tydeligvist som en skrædder i helvede - og i øvrigt er en del af dem mere eller mindre fiktive tilskrivninger. Så Thumbs Up for de patienter, læger og øvrige sundhedspersonaler, som her råber vagt i gevær, for tingenes tilstand kan vi simpelthen ikke være bekendt.  

 

 

LÆS OGSÅ:

Del artikler