Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter skifter fra klinikker til praktiserende læger

Region Hovedstadens to midlertidige praksisklinikker på Amager Hospital og Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden bliver nu nedlagt, og patienterne overgår til to praktiserende læger i lokaler på hospitalerne.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

De to midlertidige praksisklinikker på Amager Hospital og Frederiksberg Hospital har været i drift siden oktober 2018. De blev oprettet på grund af akut mangel på praktiserende læger. Klinikkerne blev oprettet for ét år, mens der er blevet arbejdet på at finde varige løsninger på lægedækningen i området i samarbejde med kommunerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO)-Hovedstaden. Det er nu lykkedes at forbedre lægedækningssituationen i områderne, og det er besluttet at overdrage de midlertidige praksisklinikker til praktiserende læger på almindelige overenskomstmæssige vilkår.

Patienter tilknyttet den midlertidige praksisklinik på Amager Hospital får pr. 1. oktober 2019 mulighed for at blive tilknyttet en eksisterende praksis beliggende i lokaler på Amager Hospital.

Patienter tilknyttet den midlertidige praksisklinik på Frederiksberg Hospital får pr. 1. november 2019 ligeledes mulighed for at blive tilknyttet en nyetableret praksis beliggende på Frederiksberg Hospital.

Formand for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng Qasam Nazir Ahmad (Å) er meget tilfreds med, at regionen nu er i en situation, hvor der ikke længere er behov for de midlertidige regionsklinikker for at sikre borgerne på Amager og Frederiksberg adgang til lægehjælp.

"Nu kan borgerne i stedet få en læge i en praksis, som drives på helt almindelige vilkår. Og jeg synes, at det er positivt, at begge læger ønsker at drive deres klinikker i lokaler på regionens hospitaler. Det giver en god og tilgængelig beliggenhed for patienterne, og giver mulighed for et tæt samarbejde med hospitalerne," siger Qasam Nazir Ahmad.

Formanden for de praktiserende læger i Region Hovedstaden, Karin Zimmer, glæder sig også over regionens beslutning.

"Jeg vil gerne rose Region Hovedstaden for et meget fint samarbejde om at sikre, at alle borgere i København og på Frederiksberg nu igen kan få deres egen praktiserende læge. Det, mener vi, er den bedste løsning for patienterne, " siger Karin Zimmer.

 

Fakta

  • Der er pr. 19. august 2019 1.989 patienter tilknyttet praksisklinikken på Amager Hospital og 2.002 patienter tilknyttet praksisklinikken på Frederiksberg Hospital.
  • I Københavns Kommune har 26 praksis åbent for tilgang af nye patienter, svarende til 13 pct.
  • I Frederiksberg Kommune har 5 praksis åbent for tilgang, svarende til 11 pct.
Del artikler