Kæmpestudie viser klar sammenhæng mellem stress og hjerte-kar-sygdom

Har man fået diagnosen stress, har både kvinder og mænd en kraftigt øget risiko (37 procent) for at udvikle en hjertekarsygdom sammenlignet med befolkningen generelt. Især hvis man er yngre, dvs. under 50 år.

I den hidtil mest omfattende registerundersøgelse af slagsen har islandsk-svenske forskere set på data fra 137.000 svenskere diagnosticeret med stress og sammenlignet dem med deres 172.000 søskende og med 1,4 mio. fra befolkningen generelt – alle uden stress. De er fulgt i 27 år.

Efter at have kontrolleret for familiebaggrund, fysiske og mentale lidelser, alder, køn, indkomst og andre faktorer, fandt forskerne, at en person med stress havde 29 procents større risiko for at udvikle hjertekarsygdom end sine søskende uden stress – og altså 37 procents større risiko end befolkningen generelt. Risikoen er størst i det første år efter stress-diagnosen er stillet – her er tallene hhv. 64 procent større end i søskende-gruppen og 71 procent større end i befolkningen generelt.

Størst risiko for hjertesvigt og blodpropper

Førsteforfatter Huan Song fra Islands Universitet påpeger, at man i studiet kun har set på mennesker med akut stress, men at den øgede risiko for hjertekarsygdom også gælder mennesker med depression, angst og andre mentale lidelser.

”Vores resultater tyder på, at den øgede risiko gælder alle hjertekarsygdomme, men at sammenhængen i det første år efter stress-diagnosen er stærkest i forhold til hjertesvigt og over længere tid i forhold til blodpropper,” siger han og tilføjer, at resultaterne giver god grund til en øget klinisk opmærksomhed på fysiske symptomer hos mennesker med en nylig stress-diagnose, samt en øget monitorering og eventuel tidlig intervention.

Studier har tidligere vist, at stress spiller en rolle i udvikling af hjertekarsygdom. Evidensen stammer primært fra studier med veteraner og soldater med PTSD. Størrelsen af alle hidtidige studier er dog beskeden, hvilket betyder, at data er begrænsede. Andre observationsstudier har tydet på, at oplevelsen af alvorlig følelsesmæssig eller fysisk stress kan få akutte kardiovaskulære konsekvenser, i form af et hjertetilfælde og pludselig hjertestop, selv hos tilsyneladende sunde mennesker. Det islandsk-svenske studie støtter alle disse fund, i en meget større skala.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os