De svageste kræftpatienter bliver sjældnere henvist til forsøgsbehandling

Hvis de godkendte midler til kræftbehandling ikke længere virker, kan nogle kræftpatienter blive tilbudt at deltage i eksperimentel behandling. Men der er forskel på, hvem der får tilbuddet.

Patienter, der har lav indkomst, en kort uddannelse eller bor alene, har ifølge en ny undersøgelse kun omkring halvt så stor sandsynlighed for at blive henvist til landets største specialiserede enhed for eksperimentel behandling, Rigshospitalets Fase 1 Enhed, som deres medpatienter med højere løn, længere uddannelse eller status af samboende.

Det viser forskning, offentliggjort i Journal of Clinical Oncology.

"Resultaterne er endnu et eksempel på, at der er forskel i adgang til vores sundhedsvæsen. Her er det et eksempel på, at i takt med at behandlingerne bliver mere og mere komplekse, vokser risikoen for, at der er ulighed i, hvem der kan indgå i de nye tiltag. Hvis vi vil forhindre det, kræver det, at vi er opmærksomme på, at disse forskelle eksisterer og overveje om vi via tilbud om særlig hjælp og støtte til nogle patienter kan brede tilbuddet ud til flere patienter end nu," siger læge og ph.d. Katrine Toubro Gad fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

I den nye undersøgelse har Katrine Toubro Gad og hendes kolleger set på data fra alle kræftpatienter, der er henvist til Fase 1 Enheden på Rigshospitalet. Fase 1 er betegnelsen for tidlige eksperimentelle forsøg, hvor man afprøver medicin, der endnu ikke er godkendt, for at undersøge den optimale dosis, og om midlerne har bivirkninger.

Fase 1 Enheden på Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet til fase 1 forsøg, og forskerne har set på data fra alle de kræftpatienter, der er blevet henvist, siden afdelingen åbnede i 2005 og frem til 2016. Det blev til i alt godt 1.200 patienter, som er sammenlignet med en kontrolgruppe. 252 af de 1200 henviste kom med i forsøgsbehandling.

For hver af dem har forskerne set på en række sociale forhold: Længden af uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, om de var samboende, og om de havde hjemmeboende børn.

"En lang uddannelse kan eksempelvis betyde, at man har nemmere ved at orientere sig i sundhedsvæsenet, kan stille spørgsmål til den behandling, man får, og selv sætte sig ind i mulighederne for andre og nye behandlinger. En god indkomst er en fordel, hvis der bliver ekstra omkostninger ved at modtage behandling langt fra ens hjem. Om man har familie kan være afgørende for, om man eksempelvis har en til at køre sig til behandling eller stå for det praktiske derhjemme, mens man er i behandling," siger Katrine Toubro Gad.

Når først patienterne er henvist til Fase 1 Enheden, ser forskerne ikke nogen forskel i den sociale og geografiske baggrund blandt dem, der bliver inkluderet i et forsøg og dem, der ikke bliver inkluderet.

 


Om Fase 1 enheden

Fase 1 Enheden gennemfører de allertidligste forsøg med nye kræftlægemidler. Nye og komplekse behandlinger startes i fase 1 enheden inden en senere bred implementering i klinikken og på andre kræftafdelinger i Danmark.

Patienter med meget sjældne kræftformer og patienter med hyppigere kræftformer, hvor al dokumenteret behandling er afprøvet, kan henvises til Fase 1 Enheden.

Tags: Kræft, ulighed

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os