Allan Flyvbjerg.

Steno Diabetes Center Copenhagen får ny klinikchef efter ledelsesflugt

Direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, Allan Flyvbjerg, har travlt med at fylde huller efter den nylige ledelsesflugt, hvor både klinikchef og ledende oversygeplejerske sagde op.

Han har netop ansat speciallæge i endokrinologi og intern medicin. Anne Mette Rosenfalck, som klinikchef. Hun begynder 1. april.

Som Sundhedspolitisk Tidsskrift skrev for en måned siden, så sagde både ledende overlæge Tina Vilsbøll og oversygeplejerske Kirsten Engelhard Nielsen op i januar, og Allan Flyvbjerg erkendte, at det skyldtes tiltagende uenighed.

”Baggrunden er helt officiel. Der har været en tiltagende uenighed om, hvordan vi skal få vores strategi implementeret,” sagde han.

Anne Mette Rosenfalck.

”Det er klart, at det giver dønninger i en organisation, når en klinikledelse stopper brat, og det skal jeg som øverste chef ikke bagatellisere. Det har da givet usikkerhed og uro internt, og det er noget, vi er ved at håndtere både for organisationens og de ansattes skyld. Vi har en konstitueret ledelse, der sammen med mellemlederne, medarbejdere og jeg selv sørger for, at vi kommer videre, og det er vi godt på vej til,” sagde han.

Siden har Mette Glindorf været konstitueret som ledende oversygeplejerske og forskningschef Birgitte Brock som klinikchef.

Men nu afløser Anne Mette Rosenfalck altså Birgitte Brock på den post 1. april.

Anne Mette Rosenfalck fik sin ’diabetesopdragelse’ som reservelæge på det daværende Niels Steensens Hospital og Steno Diabetes Center – forgængerne for SDCC. Siden har hun tilegnet sig erfaring bl.a. gennem en overlægestilling på Gentofte Hospital, hvor hun var med til at opbygge diabetesskolen, ligesom hun har haft en række lederstillinger i den farmaceutiske industri.

Frem til efteråret 2018 har hun været Vice President i Medical and Scientific Affairs, Diabetes & Obesity hos Novo Nordisk A/S i USA. 

For at finde den helt rette kandidat til den vigtige post som klinikchef på SDCC, har ansættelsesudvalget været bredt og tværfagligt, fortæller Steno Diabetes Center Copenhagen i en pressemeddelelse.

I udvalget var der enighed om at pege på Anne Mette Rosenfalck til stillingen.

”Klinikken er – lige som resten af SDCC – i en stor og dynamisk udvikling. Anne Mette har netop den brede erfaring, der skal til for at have et helhedsorienteret syn på klinikkens såvel som SDCC’s strategiske mål, og hun har samtidig en åben og tydelige ledelsesstil med fokus på inddragelse, problemløsning, mål og det gode samarbejde,” siger centerdirektør Allan Flyvbjerg.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: ledelsesflugt

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os