”Jeg mener generelt, at det er rigtigt fint, at der kommer nye tilbud om biosimilære lægemidler til insulin. Det kan være med til at presse prisen," siger Filip Krag Knop, professor i klinisk endokrinologi.

Biosimilær og billig insulin rykker for alvor ind i Danmark

Semglee, som er en look-a-like til en af historiens allerstørste insuliner, Lantus, har fået generelt tilskud. Dermed åbnes der op for kvalitetsinsulin til stærkt reducerede priser. Lantus er mindst 30 procent dyrere end Semglee - og Novo Nordisks superinsulin, Tresiba, over 60 procent dyrere.

At Semglee, som er et af de første biosimilære lægemidler til insulinet Lantus, får generelt tilskud, er godt, fordi det er med til at presse prisen på insulin, som er for dyrt, mener eksperter på området. Det betyder store millionbesparelser for Danmark på insulinområdet.

De europæiske lægemiddelmyndigheder (EMA) vurderer, at lægemidlet er sikkert at bruge og i høj grad matcher Lantus´ egenskaber.

Danske eksperter er enige:

"EMA har undersøgt Semglee, og det virker ligesom Lantus. De fire vigtigste ting, som man undersøger er: Varigheden af insulinet, hvor fladt er insulinet, dag-til-dag-variation i optagelsen i blodet og om patienten danner antistoffer mod insulinet? Her har EMA konkluderet, at Semglee svarer helt til Lantus. Derudover har man undersøgt den blodsukkersænkende effekt ved Semglee og også den svarer helt til Lantus," siger Sten Madsbad, professor og overlæge, Endokrinologisk Sektion, medicinsk Enhed, Amager og Hvidovre Hospitaler og uddyber:

"Grunden til, at vi ikke har så mange biosimilære lægemidler til insulin er, at det er svært at lave peptidhormonerne i de biosimilære lægemidler, så de er rene nok. Her virker Semglee ligesom Lantus, så derfor ser jeg ingen alarmklokker ringe i forhold til lægemidlet," siger Sten Madsbad, som bakkes op af Filip Krag Knop, professor i klinisk endokrinologi ved Københavns Universitet samt forskningsleder og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen:

"Lantus, som Semglee er en ’kopi’ af, er et rigtig godt og derfor vidt benyttet insulin. Så en billigere version af et godt og sikkert insulin hilser jeg velkomment. Vi har desuden i flere år benyttet en anden Lantus-biosimilær insulin, Abasaglar, som også er billigere end Lantus. Det har mange af mine patienter haft stor glæde af,” siger Filip Krag Knop.

Reel biosimilaritet skal sikre optimal behandling

Med Lægemiddelstyrelsens beslutning om at give generelt tilskud til Semglee, og den ca. 17 procent lavere pris på Semglee sammenlignet med Abasaglar, som igen er ca. 15 procent billigere end original Lantus, vil jeg skyde på, at mange klinikere, når de lige har vænnet sig til Semglee, og hvis pennen er let at bruge, vil udskrive Semglee. Ligesom vi har set det med Abasaglar," fortæller Filip Krag Knop.

På trods af de mange positive tilkendegivelser fra eksperterne, så er der dog også plads til skepsis hos Filip Krag Knop:

”Disse positive ting er selvfølgelig fuldstændig afhængige af, at der reelt er tale om biosimilaritet, så vi kan stole på tilgængelige effekt- og sikkerhedsdata og dermed sikre optimal behandling af vores patienter,” siger han.

Filip Krag Knop mener i den forbindelse, at det er meget betryggende, at EMA skriver således om Semglee:

"Omfattende laboratorieundersøgelser, der sammenligner Semglee med Lantus, har vist, at insulin glargin i Semglee stærkt ligner det  i Lantus med hensyn til kemisk struktur, renhed og biologisk aktivitet. Yderligere undersøgelser viste, at Semglee absorberes i kroppen på samme måde som referencelægemidlet Lantus, og kan anses for at virke tilsvarende på blodglukose. Fordi Semglee er en biosimilær medicin, var der ikke behov for undersøgelser af effektivitet og sikkerhed, da disse har været veletablerede for insulin glargin. En supplerende undersøgelse af 558 patienter med type 1-diabetes viste, at Semglee, og Lantus virkede ens."

”Hvis man som læge - eller patient - gerne vil nærstudere de data på Semglee, som meldingen fra EMA bygger på, er de frit tilgængelige. Når det så er sagt, skal man som læge altid være særlig opmærksom på uventede bivirkninger, når man tager ny medicin i brug,” siger Filip Krag Knop.

Biosimilærbølge holder prisen på insulin i skak

At Semglee får generelt tilskud med virkning fra 31. december 2018 vækker grund til optimisme hos eksperterne, som vurderer, at det også vil blive en tendens, at efterhånden som patenterne på insulin forsvinder, vil man se flere biosimilære lægemidler til insulin. Det er positivt, fordi det er med til at holde prisen på insulin på et fornuftigt niveau, mener Filip Krag Knop:

”Jeg mener generelt, at det er rigtigt fint, at der kommer nye tilbud om biosimilære lægemidler til insulin. Det kan være med til at presse prisen og dermed øge muligheden for, at flest mulige patienter får glæde af relevant insulinbehandling. Specielt i udviklingslande er prisen på insulin et stort problem for mange patienter med diabetes; det gælder sådan set også mange andre lande som eksempelvis USA. I Danmark, hvor der typisk gives tilskud til insulinbehandling, udgør billigere insulin også et samfundsgode,” siger Filip Krag knop og uddyber:

”Man kan håbe, at biosimilærbølgen i fremtiden vil resultere i bedre medicin for mindre penge – more bang for your buck!,” siger Filip Krag Knop, som bakkes op af Sten Madsbad, der mener, at insulin er et dyrt præparat.

Om Semglee bliver et udbredt lægemiddel, hænger ud over prisen også sammen med andre faktorer, mener Sten Madsbad:

”Noget af det, der bliver afgørende for, hvor udbredt Semglee bliver, er, om det har et godt pensystem. Derudover er det afgørende for udbredelsen af lægemidlet, at prisen er lavere end Lantus. Og sidst, men ikke mindst kommer markedsføring af produktet også til at spille en stor rolle for, hvor udbredt det bliver. Insulinmarkedet er konservativt - også hos patienterne, som i mange år har fået insulin. De vil gerne have det insulin, de kender, og har tillid til. Hos nye patienter med type 1-diabetes, som skal opstartes på insulin, vil det igen være pensystemet, markedsføring og præparatets pris, som bliver afgørende for, hvor udbredt Semglee bliver" siger Sten Madsbad.

 

 

Priser, januar 2019

Semglee: Injektionsvæske, opl. I pen 100 E/ml: Pakning: 5 x 3 ml. Pris: 396 kr.

Pris pr. Defineret DøgnDosis: 10,56 kr.

Lantus: Injektionsvæske, opl. I pen 100 E/ml: Pakning: 5 x 3 ml. Pris: 523 kr. (Orifarm) og 526,20 kr. (Paranova)

Pris pr. Defineret DøgnDosis: Ca. 14 kr.

Abasaglar: Injektionsvæske, opl. I pen 100 E/ml: Pakning: 5 x 3 ml. Pris 460 kr.

Pris pr. Defineret DøgnDosis: 12,28 kr.

Tresiba: Injektionsvæske, opl. i pen 200 UML  (FlexTouch), pris: 781,10 kr. 

Pris pr. Defineret DøgnDosis: 17,36 kr.

Kilde: pro.medicin.dk

 

Solgte ’Defineret DøgnDosis’-enheder i 2017

Lantus: 6,4 millioner 

Abasaglar: 0,5 millioner

Tresiba: 5,2 millioner

Kilde: Medstat

 

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk