Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Regioner: Vi er klar til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet

Danske Regioner tager kampen op mod den kommende sundhedsreform og den usagte trussel om at nedlægge regionerne. Det sker i et nyt udspil ’Trygt, nært, nemt’, hvor regionerne erklærer sig klar til at løse den næste bølge af udfordringer: Sammenhæng, tryghed og tilgængelighed.

I sin åbningstale til Folketinget i tirsdags sagde Lars Løkke Rasmussen, at regeringen vil oprette 21 nye ”sundhedsfællesskaber” over hele landet. Han løftede dog ikke sløret for, om sundhedsfællesskaberne er en afløser eller et supplement til regionerne.

De nye sundhedsfællesskaber skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse rundt om i landet og vil i gennemsnit kunne dække fire-fem kommuner. De skal bygge bro mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger. Statministeren kom flere gange i sin tale ind på, at sundhedsvæsenet i dag mangler nærhed, sammenhæng og tryghed for den enkelte. 

Men alt det er Danske Regioner klar til at løfte. I et nyt charmeoffensiv under overskriften ’Trygt, nært, nemt’ erklærer regionerne sig klar til at klare både sammenhæng, tryghed og tilgængelighed.

Strategien skal sikre, at regionerne fortsætter arbejdet med at skabe nye løsninger.

"Vi kan præstere kortere ventetider, markant bedre overlevelse på både hjerte- og kræftområdet, samt et styrket akutberedskab. Alligevel er vi hver dag nødt til at lægge os i selen for at løse nye udfordringer. Verden flytter sig og sundhedsvæsenet må følge med - og det er vi klar til. Sundhedsvæsenet skal være trygt, nært og nemt," siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. 

Med strategien forpligter politikerne sig på et løft af sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet sikre færre regionale forskelle, en styrket forebyggelsesindsats, nem adgang til sundhedsvæsenet og mere digital dialog via én digital indgang, bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune med en brobyggersygeplejerske og én indgang til akutte tilfælde.

 

Det ønsker regionerne 

Sundhed

• Vi skal fortsætte den gode udvikling i ventetider og behandlingsresultater og sikre alle på tværs af landet rettidig adgang til den højeste kvalitet i udredning og behandling.

• Vi skal drive udviklingen af personlig sundhed, så vi bliver bedre til at tilbyde målrettet og individu-aliseret behandling.

• Vi skal behandle sygdom, men også fokusere på befolkningens sundhed, satse mere på forebyg-gelse og sætte ind over for sygdom i de tidlige stadier, hvor det er lettere at behandle.

• Vi skal se det hele menneske, inddrage patientens viden og så vidt muligt indrette behandlingen ef-ter den enkeltes ønsker og behov. Og vi skal sikre, at borgere med flere sygdomme oplever sammenhæng i deres forløb.

• Vi skal sikre, at hospitalerne er i stand til at give borgerne den rigtige specialistbehandling. Det kræver tilstrækkelig kapacitet og ekspertise på vores hospitaler til at tage imod et stigende antal patienter med alvorlig sygdom og behov for spe-cialiseret behandling.

• Vi skal samtidig gøre livet nemmere for borgerne ved at flytte de opgaver ud af hospitalerne, som kan løses i borgernes nærmiljø gennem digitale og virtuelle løsninger i borgerens eget hjem, hos egen læge eller i det lokale sundhedshus.

Sundhed

• Vi skal sikre, at borgerne føler sig trygge ved kva-liteten af de sundhedstilbud, som leveres fra hospitalet, den praktiserende læge, kommunen m.v.

• Vi skal sikre, at patienten og den pårørende op-lever en god koordination og overlevering af oplysninger mellem afdelinger på hospitalet og mellem sektorer. Patienten skal ikke selv være budbringer.

• Vi skal sikre, at patienter og/eller pårørende altid har let adgang til oplysninger om aftaler og be-handlingsforløb og altid ved, hvem der kan kon-taktes, hvis der er spørgsmål.

• Vi skal sikre, at borgere med lange eller komplek-se behandlingsforløb og kontakter flere steder i sundhedsvæsenet kan få hjælp til at skabe sam-menhæng i forløbet, herunder ikke mindst ved overgang fra hospital til plejehjem eller kommunal akutplads.

Tilgængelighed

• Vi skal sikre, at borgerne nemt og enkelt kan kom-me i kontakt med sundhedsvæsenet og få svar på spørgsmål eller afklaret et muligt behandlingsbe-hov.

• Vi skal sikre, at patienter og/eller pårørende har let adgang til oplysninger om aftaler og behand-lingsforløb og altid ved, hvem der kan kontaktes, hvis der er spørgsmål.

• Vi skal sikre, at de relevante sundhedsoplysnin-ger følger patienten rundt i de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og at borgeren nemt kan kontrollere, hvordan de anvendes – og af hvem.

• Vi skal sikre en nem og ensartet indgang til akut-systemet i hele landet gennem ét fælles telefon-nummer for ikke-livstruende akutte behov.

• Vi skal sikre, at borgerne – uanset hvor de bor i landet - har mulighed for at vælge tilbud, der spa-rer borgeren for unødige hospitalsbesøg, f.eks. hjemmemonitorering af kronisk sygdom, hjem-mekemo, hjemmedialyse m.v. Det kan også være en virtuel konsultation med egen læge frem for fysisk fremmøde.

Del artikler