Immunterapi til lungekræftpatienter skal gives længe

Behandlingen med immunterapi  skal fortsætte, ellers får patienterne med lungekræft det dårligt. Og det øger omkostningerne til behandlingen.

”Vi havde nok alle sammen håbet og troet på, at studiet ville vise, at man godt kunne stoppe behandlingen efter et år, men det gjorde det ikke. Studiet konkluderer, at man skulle fortsætte, for det gik patienterne dårligere, når man stoppede behandlingen. Studiet er ikke helt korrekt designet, men hvis det havde vist, at man kunne stoppe behandlingen, var man nok gået videre med det. Så spørgsmålet står desværre stadigt åbent,” siger Tine McCulloch, overlæge på Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Tine McCulloch.

Der er ingen tvivl om, at immunterapi stadig er det altdominerende tema på lungekræftområdet, og er et felt, hvor der konstant tilføres ny viden. Den ny viden åbner op for mange nye spørgsmål, som endnu ikke er besvaret, fortæller Tine McCulloch.

”Nu har vi haft immunterapi inden for døren siden 2015, hvor det første immunterapeutiske stof til lungekræft, Opdivo (nivolumab), blev godkendt. I praktisk dagligdag har vi altså haft det i hænderne i to år, så vi er ved at have nogle erfaringer. Vi mangler dog stadig svar på en række spørgsmål, blandt andet, hvor lang tid man skal behandle med immunterapi,” siger Tine McCulloch og fortsætter:

”Den information mangler vi virkelig som klinikere. Firmaerne har ikke så stor interesse i at finde ud af det, fordi de naturligvis ønsker, at behandlingen skal fortsætte så længe som muligt. Hvis nogen skal finde ud af det, bliver det nok et akademisk studie,” siger hun.

Det er i den grad i sundhedsvæsnets interesse at finde ud af, om man skal blive ved med behandlingen, mener Tine McCulloch.

Ud fra den viden, der efterhånden er kommet om behandling med immunterapi til palliative patienter, ved vi, at mange patienter heldigvis har gavn af behandlingen i lang tid. Aktuelt bliver behandlingen givet, indtil patienten får progression eller uacceptable bivirkninger. I og med, at behandlingen hos nogle varer længe, vil der også være øgede omkostninger ved at give behandlingen.”

En del af problemstillingen omkring, hvor længe man skal behandle med immunterapi, handler om, at man endnu ikke ved ret meget om, hvad der sker, når patienter får immunterapi i længere tid.

”Sentoksicitet ved immunterapi er en af de ting, vi ikke ved noget om. Vi har nogle patienter, vi har behandlet uafbrudt med immunterapi i omkring to år nu, så på den konto er det rigtig vigtigt, at de studier, der kører, også laver follow-up på lang sigt. Vi har set, at det er en behandling, patienterne tåler ret godt, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på at fange i tide. Det er vigtigt, at immunterapien bliver givet et sted, hvor man har erfaring med at give behandlingen,” siger Tine McCulloch.

Et andet spørgsmål, som også mangler at blive besvaret, er, hvordan patienter bedst selekteres til immunterapi, påpeger hun:

”Vi har biomarkøren PD-L1, som alle lungekræftpatienter bliver testet for, lige så snart de får taget biopsi. Men vi ved, at det ikke nødvendigvis er en særlig god markør i og med, at ikke alle patienter, der har en høj ekspression af PD-L1, har gavn af behandlingen. Der er andre ting, der gør sig gældende, som vi ikke ved helt nok om endnu. Det, håber jeg snart, vi får mere viden om, så vi bedre kan målrette behandlingen til patienterne.”

Generelt glæder hun sig over, at man er ved at skabe en erfaring med immunterapi, og at der hele tiden kommer nye indikationer for immunterapi.

”Vi har lært meget om immunterapi de sidste to år og ved at være at være trygge ved det. Det er godt eftersom, at det fra kun at være en mulighed for palliative patienter, er ved at rykke frem i rækken, så det også er til dem, der skal have kurativ kemostråling. Måske kommer det på sigt også til at blive givet til dem, der skal opereres – det er helt sikkert noget, man snart kommer til at se på,” siger Tine McCulloch.