Sygeplejerske: ”Patienterne ’vokser’ af at komme i hjemme-dialyse”

På Kolding Sygehus har de i øjeblikket 12 patienter i hjemme-hæmo-dialyse. Der er langt flere fordele end ulemper ved hjemme-dialyse, og personalet får mange positive tilbagemeldinger fra patienterne. Men det er aldrig ligetil at være kronisk syg - og der er også nogle udfordringer. 

En del nyre-patienter kan godt lære selv at håndtere deres hæmo-dialyse derhjemme, fortæller sygeplejerske Gitte Sønderskov fra Kolding Sygehus. Hun har siden 1999 arbejdet med oplæring af patienter i selvbetjent hæmo-dialyse eller hjemme-hæmo-dialyse. Det er dog ikke helt så nemt at lære som periotoneal-dialyse, hvor der ikke er blodadgang, men adgang gennem et dræn i bughulen:

”Man skal først og fremmest ville det, for det kræver lidt overvindelse at stikke sig selv. Dernæst skal man kunne se rimeligt - og også gerne have lidt fingersnilde, fordi man skal håndtere nåle.” 

Mange bliver ’bidt af det’

Nogle gange kommer patienterne selv til personalet med ønsket om at blive oplært i at håndtere deres hæmo-dialyse. Andre gange er det sygeplejerskerne, der kan se et potentiale hos patienterne, fortæller Gitte Sønderskov:

”Så tager vi dem med ned på vores træningsstue, for at de kan lære procedurerne. Mange bliver faktisk ’bidt af det’ og vil gerne have maskinen med hjem – men for andre patienter, kan det synes som for stort et skridt. De har så den mulighed, at de fortsat kan komme til dialyse på centeret, men de kan selv kan lære at starte og opsætte maskinen, stikke sig selv og i øvrigt håndtere dialysen uden hjælp fra en sygeplejerske. Vi er i nærheden, og det kan for nogle patienter føles som en ekstra tryghed.”

Mere frihed – men også udfordringer

Som oftest er patienterne begejstrede for at kunne dialysere sig selv i hjemmet. Det giver dem en helt anden frihed i hverdagen:

”De får typisk pludselig langt mere indhold i livet end tidligere, fordi deres sygdom fylder mindre. Hidtil har det været sygdommen, som fyldte mest.”

Men der er altså også patienter, hvor der tilstøder komplikationer, som gør, at de ikke kan håndtere eller overskue dialysen derhjemme længere, understreger Gitte Sønderskov.

”Sygdommen forsvinder jo ikke, fordi man er i dialyse derhjemme frem for i centeret. Nogle patienter synes, at det, at de pludselig skal håndtere deres sygdomme derhjemme, kan give nogle udfordringer i familielivet. Der er nogle indbyrdes forventninger, som skal pludselig skal afstemmes. Andre patienter fortæller, at de føler sig ensomme derhjemme, fordi de ikke længere møder de andre patienter tre-fire gange om ugen. Men det er som regel kun indtil de finder ud af at udnytte deres genvundne frihed til at komme ud blandt andre og lærer at disponere over deres tid og at dialysere, når det passer ind i deres hverdag," fortæller hun. 

Patienterne vokser med opgaven

Der er dog ingen tvivl om, at det at sende så mange patienter hjem som muligt, er den rigtig vej at gå, mener Gitte Sønderskov:

”Patienterne vokser i den grad med opgaven. De lærer det, klarer det, overvinder det og får styr på det. Det i sig selv viser, at det også er den rigtige løsning – i hvert fald for nogle patienter. For mig betyder det, at det giver rigtig god mening at gå på arbejde hver dag. Det er ikke alle sygeplejersker, der er så heldige.”

 

Antal patienter i dialyse

Pr. 31. december 2017

  • 1735 patienter i center hæmo-dialyse
  • 167 patienter i hjemme-hæmo-dialyse
  • 530 patienter i hjemme-peritoneal dialyse
    Kilde: Dansk Nefrologisk Selskabs årsrapport

 

Fakta om hæmo-dialyse og peritoneal-dialyse

  • Der findes to typer af hjemmedialyse – hæmo-dialyse (bloddialyse) og peritoneal-dialyse (bugdialyse.)
  • Hæmo-dialyse sker ved, at en maskine pumper blod ud af patienten, fjerner affaldsstofferne i et filter og fører blodet tilbage til patienten.
  • Peritoneal-dialyse sker ved, at steril væske pumpes ind i bugen, affaldsstofferne vandrer derefter over i den rene væske og efter et stykke tid kan væsken med affaldsstoffer trækkes ud af bugen.
  • De to typer dialyse har forskellig virkning på patienten – og ikke alle patienter kan dialyseres ved begge metoder. Men begge metoder kan udføres hjemme, da det er relativt enkelt at betjene maskiner og pumper. (Dog er hæmo-dialyse en del vanskeligere selv at foretage end peritoneal-dialysen.)
  • Mange patienter vælger at tilkoble sig maskinen ved sengetid (nat-dialyse). De sover således, imens dialysen foregår og er typisk godt renset næste morgen.
  • Hvis patienterne ikke ønsker at køre dialysen hjemme, tilbyder flere hospitaler i Danmark nu, at patienten selv kan lukke sig ind på klinikken og foretage dialysen der.
    Kilder: Baxter og overlæge Kjeld Erik Otte, Kolding Sygehus

Tags: hjemmedialyse, dialyse

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk