Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Region opretter eget tolkecenter

Region Syddanmark er som landets første region godt i gang med at etablere eget tolkecenter.

Tolkene skal stå for tolkning på regionens sygehuse, og arbejdet med at etablere centeret er nu nået dertil, at de første tolkestillinger er slået op i Region Syddanmarks jobportal. Tolkene skal fortrinsvis tolke via video, som regionen i forvejen har gode erfaringer med.

Tolkecenteret ligger på Sygehus Lillebælt i Kolding, og formålet med tolkecenteret er at forbedre kvaliteten af tolkningen for at undgå fejlbehandlinger eller forsinket diagnostik på grund af sproglige misforståelser.

Regionsrådet besluttede at oprette tolkecenteret i kølvandet på, at Region Syddanmark i 2016 måtte annullere en aftale med firmaet Tolke Danmark Aps, der ellers skulle have stået for tolkningen i regionen.

I forbindelse med ansættelsesprocessen skal kandidater gennemføre en sprogtest i dansk og på tolkesproget.

De skal desuden undervises i tolkning i sundhedsvæsenet, som blandt andet indeholder tolkeetik, professionel tolkeadfærd samt basalt kendskab til sundhedsvæsenet og de mest almindelige sygedomme.

Tags: tolke