Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Læger og sygeplejersker: Økonomiaftale giver ikke det nødvendige løft

Den milliard kroner, som er afsat i den nye aftale om regionernes økonomi for 2019, er langt fra tilstrækkeligt til at sikre sundhedsvæsenet mod overbelægning, nedskæringer og pres i de kommende år. Det mener både Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

Den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner giver regionerne et økonomisk løft på en mia. kr. Heraf er 200 mio. kr. afsat til psykiatrien. Med aftalen afskaffes også produktivitetskravet permanent.

Lægeforeningen finder det positivt, at der efter nogen magre år igen tilføres lidt flere midler til sundhedsområdet. Men det er ikke nok til fortsat at give det stadigt stigende antal ældre og kroniske patienter den behandling, de har brug for, mener lægerne.

”Mange afdelinger kæmper med overbelægning og et stort pres fra det stadigt stigende antal patienter. Vi ser også kræftpatienter, som ikke får behandling til tiden. Alt sammen tegn på et sundhedsvæsen, som er gevaldigt under pres. Den mia. kr. er ikke tilstrækkeligt. Hvis befolkningen ikke skal opleve, at sundhedsvæsenet bliver ringere i takt med, der bliver flere ældre, der kommer nye behandlingsmuligheder og mere velstand i resten af samfundet, så er det nødvendigt med et markant større løft”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Heller ikke formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er begejstret.

"Den ekstra milliard til sundhedsvæsnet, som regeringen og Danske Regioner har aftalt, dækker kun de udgifter, som regionerne på forhånd har sagt, at de allerede har i regionerne. Det kommer ikke til at styrke sygeplejen og behandlingen på sygehusene, siger hun i en pressemeddelelse.

”Med de her små penge bliver der ikke råd til at gøre noget ved de alvorlige bemandingsproblemer, som vi så i forhandlingerne om nødberedskaber under de netop afsluttede overenskomstforhandlingerne. Patienterne og sygeplejerskerne ud på sygehusene kommer ikke til at mærke bedre vilkår”, siger Grete Christensen.

Ny styring er positivt

Regeringen og regionerne har aftalt at afskaffe det omstridte produktivitetskrav og aktivitetspuljen permanent. I stedet indføres der to nye styringsformer – et teknologibidrag og en såkaldt nærhedsfinansiering. Afskaffelsen af produktivitetskravet er både lægerne og sygeplejerskerne glade for. 

”Jeg er rigtig glad for at produktivitetskravet er lagt endeligt i graven, og jeg er enig i retningen og intentionerne bag nærhedsfinansieringen om, at langt flere patienter skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Det er et markant og rigtigt skift i tænkningen, at mindre aktivitet nu også kan være den rigtige vej at gå på nogle sygdomsområder”, siger Andreas Rudkjøbing.

Og Grete Christensen istemmer:

"Det er rigtigt godt, at der er blevet lyttet til vores kritik af 2-procents kravet. Og vi er spændte på at se, hvad den nærhedsfinansiering indeholder. Det er fint at flytte aktiviteter tættere på borgerne, men det er afgørende at det ikke samtidig er en besparelse på sygehusene, som sniges ind ad bagdøren, siger Grete Christensen”.

Også Andreas Rudkjøbing har vært at gennemskue nærhedsfinansieringen. Og om den  konkret bidrager til at sikre bedre sammenhæng mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen.

Lægeformanden er skeptisk overfor teknologibidraget.

”Modellen giver måske lidt mere metodefrihed for sygehusene, end vi så med produktivitetskravet. Men det er langt fra givet, at ny teknologi altid fører til effektiviseringer. Hvis vil man virkelig vil noget med teknologi i forhold til at forbedre behandlinger, så kræver det tværtimod ofte investeringer. Hertil kommer at teknologi reelt fylder meget lidt i de konkrete effektiviseringer, som aftalen beskriver regionerne skal opfylde”, siger Andreas Rudkjøbing.

 

Fakta om økonomiaftalen:

I økonomiaftalen for 2019 er regeringen og Danske Regioner blevet enige om dette:

  • De regionale sundhedsudgifter løftes med 1.000 mio. kr. i 2019. De regionale sundhedsudgifter udgør i alt 114,4 mia. kr. i 2019. 
  • Det regionale udviklingsområde løftes med 50 mio. kr. Udgifterne til regional udvikling udgør i alt 3,1 mia. kr. i 2019. Bl.a. tages højde for Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, der indebærer en opgaveomlægning for regionerne på erhvervsfremmeområdet.
  • De regionale anlægsudgifter udgør 7,36 mia. kr. i 2019.
  • Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,45 mia. kr. i 2019 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr. i 2019. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2019. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2019.
  • Det nuværende produktivitetskrav på 2 pct. på sygehusområdet afskaffes fra 2019. En ny styringsmodel for sundhedsområdet betyder en ny nærhedsfinansiering, der er betinget af, at regionerne leverer på konkrete mål for styrket sammenhæng og omstilling af behandling fra de specialiserede sygehuse.
  • Der er enighed om at igangsætte en analyse af regionernes it-drift.

- Kilde: Finansministeriet

 

LÆS OGSÅ:

{article 1038}

[image-fulltext]
[cat_name] | [created]

[link][title][/link]

[text limit="100" strip="1"]

{/article}

Tags: økonomiforhandlinger, oko18

Del artikler