Gunnar Gislason til den kommende regering: Flyt tyngdepunktet i indsatsen og prioriter tidlig forebyggelse

Når det handler om at forebygge hjerte-kar-sygdom, så er vores system fortsat primært indrettet til at gribe ind (for) sent i forløbet, mener professor og forskningschef Gunnar Gislason. Han håber, at en ny regering tør prioritere det, der ikke nødvendigvis kan ses på den korte bane – men som vil gøre den største forskel på den lange.

Af Gunnar Gislason, klinisk professor, overlæge i kardiologi, Herlev og Gentofte Hospital og forskningschef i Hjerteforeningen

Oprindeligt bragt på LinkedIn den 8. april 2026 

Flere risikofaktorer kræver tidligere handling – ikke senere behandling. Jeg har et ønske til en kommende regering.

Vi møder dem hver dag i klinikken. Patienter med ikke én, men flere samtidige risikofaktorer:

Forhøjet blodtryk, dyslipidæmi, rygning, overvægt, diabetes samt ofte også sociale eller strukturelle udfordringer, der gør forebyggelse vanskelig. Når risikofaktorerne akkumuleres, er konsekvensen veldokumenteret: Risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger markant og ofte hurtigere, end vi som sundhedsvæsen når at reagere på.

Alligevel er vores system fortsat primært indrettet til at gribe ind (for)sent i forløbet. Midt i forhandlingerne om en ny regering er der en oplagt mulighed for at tænke anderledes.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om bæredygtighed i sundhedsvæsenet, så kræver det politisk mod til at prioritere tidligere indsats:

– Styrket forebyggelse i almen praksis – med fokus på patienter med flere samtidige risikofaktorer.

– Systematisk brug af data til tidlig identifikation af højrisikogrupper.

– Målrettede indsatser mod ulighed i sundhed – hvor risikoen ofte er størst Incitamentsstrukturer, der belønner forebyggelse frem for aktivitet alene.

Vi ved, hvor udfordringerne ligger. Vi har data. Og vi har redskaberne.

Det, vi mangler, er at flytte tyngdepunktet i indsatsen.

I Hjerteforeningen arbejder vi for netop det: At flere danskere får et sundere liv – ikke gennem mere behandling, men gennem tidligere og bedre forebyggelse.

Mit håb til en ny regering er enkelt: At den tør prioritere det, der ikke nødvendigvis kan ses på den korte bane – men som vil gøre den største forskel på den lange. For spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at handle tidligere.

Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.