Af Jakob Møller Hansen, MD, MSc, ph.d.
Speciallæge i neurologi
DEBAT. Danmark behandler migræne uden overblik og dokumentation – og det svarer til at sejle uden søkort med risiko for forlis. Sådan lyder kritikken fra speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen, tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, som kalder det “ret utroligt”, at en af de største folkesygdomme stadig mangler en landsdækkende klinisk database.
Hvem er Danmarks bedste til at behandle migræne? Hvilke migrænebehandlinger giver de fleste bivirkninger? Og de færreste? Er betablokkere bedre end botox? Kan det betale sig at bruge lidt flere ressourcer på nye migrænebehandlinger?
Det korte svar er: Det ved vi ikke.
Men hov: Det kan da ikke være rigtigt? Migræne er jo en anerkendt folkesygdom. Der findes nye og effektive behandlinger, og der har aldrig været flere læger ansat på sygehusene i Danmark – og den videnskabelige produktion (det hedder det!) når hvert år nye højder.
Hvad er så problemet? Problemet er, at vi stadig sejler i blinde. Vi aner ikke, om den indsats der dagligt gøres i sundhedsvæsnet mod migræne, hjælper. Vi ved ikke, hvor mange der har migræne – hverken i dag eller om et år (holder folk op med at have migræne, hvis de bliver optimalt behandlet?). Vi ved heller ikke konkret hvem, der har gavn af behandlingen, og vi ved ikke hvem, vi ikke hjælper. Vi ved ikke hvilke behandlere, der gør det godt – eller det modsatte. Vi mangler, at ny viden og moderne behandlinger bliver omsat til konkret og forbedret behandling.
Vi mangler, kort sagt, en plan og et overblik.
Med moderne og effektive behandlinger må vi forvente, at antallet af mennesker, der søger behandling for hovedpine, vil stige. Der kommer samtidigt nye, målrettede, men kostbare, lægemidler på markedet. Vores primære kilde til viden om disse nye behandlinger stammer fra industri-betalte undersøgelser. Små, spredte, tilfældige såkaldt real world studier på meget selekterede patientgrupper gør os ikke meget klogere på, hvordan vi skal forbedre patientbehandlingen i et bredere billede.
Vi har derfor brug for en national, landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase på hovedpineområdet. At vi ikke har det allerede er ret utroligt: Migræne er en af de hyppigste neurologiske sygdomme, og hovedpinesygdomme rammer samlet set næsten tre milliarder mennesker globalt. Hos kvinder i alderen 15–49 år er migræne den største enkeltårsag til funktionsnedsættelse.
Med en national klinisk database kan vi øge vores forståelse af et betydeligt folkesundhedsproblem, styrke forskningen og forbedre behandlingen.
Øget viden om migræne og hovedpine
En national database kan samle omfattende data om forskellige typer af hovedpine, deres hyppighed, varighed, og sværhedsgrad. Dette kan hjælpe med at identificere mønstre og tendenser i befolkningen.
Det er vigtigt, at en national klinisk database omfatter så mange mennesker med hovedpine som muligt. Der kan være mange gode grunde til at interessere sig for nye behandlinger eller sjældne sygdomme, men langt de fleste mennesker med hovedpine får altså ikke moderne behandlinger og har ikke sjældne sygdomme. Derfor skal en national klinisk hovedpinedatabase også rumme det almindelige, fordi det er overraskende nok her, at vi har mest brug for viden. Der er ikke tilkommet nogle nye behandlinger mod kronisk spændingshovedpine de seneste over 20 år, og vi har heller ikke særligt gode sammenlignende studier af de klassiske, forebyggende behandlinger mod migræne – kun de nye, som industrien har betalt. Vi ved med andre ord ikke nok om den standardbehandling, som de fleste mennesker med hovedpine modtager.
Bedre forskning
En landsdækkende database kan understøtte forskning ved at give forskere adgang til omfattende data, hvilket kan føre til nye opdagelser og bedre forståelse af hovedpine som sygdom. Med en national database vil der faktisk være tale om real-world data, fra den virkelige verden uden selektionsbias, som kan bruges til epidemiologiske studier og outcome-forskning.
Som en del af en national klinisk database kunne der etableres en platform til at følge op på effekten af behandlinger som et nationalt platformsforsøg. Herved kunne man også få afklaret, om en ny, og potentielt, kostbar behandling reelt er (kost)effektiv. En sådan platform vil i et unitært sundhedssystem som det danske kunne skabe unikke resultater.
Samtidigt kan det blive muligt at øge deltagelsen i klinisk forskning i hele landet. Det vil sikre, at vores viden om hovedpine ikke kun omfatter den del af demografien, som kan cykle hen til Rigshospitalet.
Ved at have adgang til en stor mængde data kan lægerne tilpasse behandlinger til individuelle patienter baseret på tidligere resultater og specifikke karakteristika ved deres hovedpine.
Forbedret behandling
Dataindsamling over tid kan muliggøre langtidsstudier af effekten af forskellige behandlingsmetoder og medicin, hvilket giver vigtige indsigter i, hvad der fungerer bedst for forskellige patientgrupper. Ved at analysere behandlingsresultater kan kliniske beslutninger forbedres. Læger kan lære af tidligere tilfælde og skræddersy behandlinger baseret på evidens og patienthistorik. En klinisk hovedpinedatabase kan også bruges til at overvåge og forbedre kvaliteten af behandlingen. Kliniske databaser kan integreres med elektroniske patientjournaler og give klinikere adgang til opdaterede resultater og guidelines baseret på faktisk praksis.
Verdensmester i hovedpine?
Hvis vi skal gøre Danmark til verdensmestre i hovedpinebehandling, kræver det en samlet strategi indenfor forskning, behandling og opfølgning. Det har vi ikke, og derfor opererer vi et næsten data-frit område. Det lyder måske meget afslappet og ferie-agtigt, men det betyder, at vi sejler uden søkort, Og det kan føre til forlis. I en tid med udbredt misinformation (eller endog direkte løgne) på sundhedsområdet, vil reelle hovedpinedata fra en bredest mulig kilde være en god forsikring for, at behandlingen af en folkesygdom som migræne bygger på bedst mulig evidens.
Ved at samle data om hovedpinebehandling i en national klinisk database kan vi få et samlet overblik over området og sikre kvalitet på alle niveauer af sundhedsvæsnet.
Hvem skal deltage? Det skal alle, som behandles for hovedpine: Med en app kan patienterne selv levere og se deres egne data. Alle, som behandler hovedpine, kan deltage. Det bliver en bred omgang: Hovedpine behandles på alle niveauer i sundhedsvæsnet, fra almen praksis til Rigshospitalet. Derfor er dette en opgave, som skal løftes af et samarbejdende sundhedsvæsen – meget passende lige i tide til lanceringen af Sundhedsreformen.
Med en national klinisk hovedpinedatabase kan vi finde ud af, hvordan vi i fællesskab kan lære at blive verdensmestre i hovedpinebehandling.
Hvem vil være med?
- Deltag i debatten – send dit indlæg sammen med et vederlagsfrit billede af dig selv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Debatindlæg: 2.000-6.000 tegn
- Kronik: 6.000-12.000 tegn
folketingsvalg2026
