Fra Asien til Danmark: Resistente svampe kan skabe epidemi, advarer professor

Behandlingen af ringorm bliver sværere og sværere, fordi svampen bliver mere resistent over for den medicin mod svampeinfektioner, lægerne normalt bruger. Et nyt studie viser, at disse resistente svampe nu findes over hele verden. Derfor er det vigtigt at være mere opmærksom på og forebygge problemet, hvis vi vil undgå en epidemi i Danmark.

Sådan lyder budskabet fra professor i dermatologi, Ditte Marie Saunte, der er læge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for den europæiske hudlægeforening EADV’s taskforce for mykologi (studiet af svampe). Hun mener, at det er vigtigt, at læger bliver mere opmærksomme på tilstedeværelsen af resistente svampe:

”Der er antimykotisk resistens for hudsvampe. Og har patienterne en meget udbredt infektion eller responderer den ikke på behandlingen, skal man overveje, om de har en resistent svampeinfektion. Det lyder logisk, men det er faktisk ikke ret mange, der tænker over det, fordi vi har været vant til, at hudsvampe ikke var resistente,” siger hun.

Udbredt i hele verden 

Ditte Marie Saunte har gennem mange år været optaget af og bekymret for udviklingen i resistente svampe, som engang blev betragtet som en umulighed. For en del år siden konstaterede hun det for første gang selv hos egne patienter og senere bekræftede europæiske kolleger, at de oplevede det samme.

I Indien kæmper man med en reel epidemi af ringorm.

Siden er udbredelsen af resistens taget voldsomt til. Det gælder især i Indien, der i dag kæmper med en reel epidemi. Ditte Marie Saunte har derfor fortsat forskningen i emnet. Nu har hun sammen med kolleger fra England udgivet et spørgeskemabaseret studie, der har haft som formål at kortlægge, hvor i verden udover Europa, der findes resistente svampe.

I studiet, der er publiceret i Journal of The European Academy of Dermatology & Venereology, blev dermatologer fra 38 forskellige lande spurgt, om de havde oplevet tilfælde af ringorm, der ikke kunne behandles med førstelinjebehandling. Det svarede næsten samtlige dermatologer ja til, og Ditte Marie Saunte og hendes kolleger kunne dermed konkludere, at resistens i dag findes over det meste af verden.

”Kun to steder svarede de nej, men jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, før de vil se det,” siger Ditte Marie Saunte, der har en klar forventning om, at problemet med resistens kun vil vokse i hele verden.

Ny global overvågningsdatabase 

Det nye studie kan sammenlignes med at ”stikke en finger i jorden og undersøge: Er der noget om det?”, siger Ditte Marie Saunte og fortæller, at de nu vil gå dybere ind i at dokumentere og forebygge udbredelsen:

”Min strategi har været først at vise, at nogle patienter har svampeinfektioner, der ikke responderer på antimykotisk behandling i klinikken. Det har vi nu blandt andet gjort med det nye studie, og det næste er så at vise, at de svampeinfektioner, som ikke reagerer på behandling, også har nedsat følsomhed overfor det samme antimykotikum i laboratoriet,” siger hun og fortæller, at det konkret betyder, at europæiske dermatologer nu sender prøver til Statens Serum Institut i Danmark, hvor de bliver testet for resistens. 

Derudover skal forebyggelsen af resistente svampe hjælpes på vej med en systematisk overvågning af udbredelsen. Det foregår ved hjælp af en overvågningsdatabase, der er lavet i et samarbejde mellem American Academy of Dermatology (AAD), og International League of Dermatology Societies (ILDS). Her kan dermatologer over hele verden indrapportere nye tilfælde.

Rettidig omhu i Danmark

Mens resistens i Indien har nået et epidemisk niveau, er udbredelsen i Danmark langt mindre. Resistensen er dog i vækst, siger Ditte Marie Saunte. Hun fortæller, at dermatologer herhjemme kan støde på to typer resistente svampe: Den ene er de svampe, vi har kendt til længe, som efter behandling med antimykotika udvikler resistens. Og så er der en ny art af hudsvamp kaldet Trichophyton indotineae, der er mere aggressiv, og som vi kan importere fra højendemiske områder som Indien. Den skal vi være mere opmærksomme på:

”Hvis folk har været ude at rejse i Asien, kan de tage en resistent infektion med hjem, og derfor skal man altid overveje, om hudsvampen kan være den nye art, som er kendt for sin terbinafin-resistens. Det gælder derfor om at få den behandlet hurtigt og vælge det rigtige antimykotika. Hvis man har patienter, der ikke responderer på behandlingen, skal man overveje at skifte medicinklasse eller øge dosis, og meget gerne inden, de når at smitte andre,” siger Ditte Marie Saunte, der mener, det er nødvendigt med mere fokus på forebyggelse herhjemme:

”Selvfølgelig bor vi ikke lige så tæt som i Indien, men vi risikerer en epidemi, hvor flere smitter hinanden, og mange får infektioner. Det er ikke slemt herhjemme lige nu, men vi frygter, at det spreder sig,” siger hun og nævner som eksempel Trichophyton rubrum, der er årsag til cirka 90 procent af alle tilfælde af neglesvamp. Det er et eksempel på, hvor meget en svamp kan brede sig, hvis den får lov. En svamp, der før Første og Anden Verdenskrig ikke var særlig almindelig i Europa:

”Så blev den importeret af soldater fra Asien til Europa, og i dag er det en af de hyppigste hudsvampe overhovedet, så det er altså dét, vi gerne vil forebygge. Det handler om rettidig omhu – og det er nu,” siger hun.