Studie fastslår: Kvinder får flere skadelige KOL-relaterede effekter af rygning end mænd

Kvinder er mere modtagelige for de skadelige effekter af rygning i relation til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end mænd. Det slår et nyt dansk studie fast og afmonterer dermed den årelange tvivl. Fundene bør få indflydelse på udredningen og behandlingen af KOL, siger studiets førsteforfatter Yunus Çolak.

Debatten har verseret længe. Over en årrække har man mistænkt, at kvinder får flere skadelige KOL-relaterede effekter af at ryge end mænd, men forskningsresultaterne har ikke været entydige. I de nyeste internationale anbefalinger fra Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) efterlyser fagorganisationen således mere evidens på området, og flere profilerede KOL-forskere har ligeledes meldt ud, at de ser et behov for at blive klogere på de formodede kønsforskelle.

Et nyt dansk studie frembringer den efter­lyste evidens. Studiet viser med al tydelighed, at de skadelige effekter af rygning i relation til KOL sætter sig mere igennem hos kvinder end hos mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd er tydelig og går igen i alle centrale måder at måle KOL på.

”Vi har længe haft en antagelse om, at kvinder var mere modtagelige for de skadelige KOL-relaterede effekter af rygning end mænd. Studiet bekræfter, at der var hold i denne antagelse. Vi ser, at blandt kvinder og mænd, som eksponeres for rygning i samme omfang, er de skadelige effekter af rygningen størst hos kvinderne. Det er noget, vi skal være opmærksomme på i udredningen og behandlingen af KOL fremover,” siger Yunus Çolak, læge, ph.d. og dr.med. på Lunge­medicinsk Sektion på Afdeling for Medicinske Sygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital og førsteforfatter til studiet.

”Det overraskede Shoaib Afzal (studiets sidsteforfatter red.) og mig, at forskellen i outcomes mellem kønnene var så stor, som den var – og den kunne måles ved alle de kliniske endemål.”

Resultaterne harmonerer med tidligere forskning, som har vist, at kvinder oftere end mænd får mere alvorlig KOL tidligere i livet, samt at deres sygdom forløber anderledes.

Rykker ikke ved fundene

Forskerne har brugt data fra i alt 105.037 tilfældigt udvalgte personer, heraf 47.231 mænd og 57.806 kvinder, som deltog i Herlev-Østerbro-undersøgelsen. For at måle, hvor meget deltagerne havde røget gennem livet, brugte forskerne begrebet pakkeår, som betyder, at man har røget 20 cigaretter om dagen i ét år.

Først undersøgte forskerne sammenhængen mellem rygning og tegn på KOL ved at se på deltagernes helbred på ét bestemt tidspunkt. Analysen viste, at jo mere deltagerne havde røget, jo dårligere var deres lungefunktion, altså lungernes evne til at optage og udskifte luft. Samtidig var der større risiko for forsnævrede luftveje, kronisk bronkitis med vedvarende hoste og slim samt svær åndenød, hvor selv let aktivitet kan gøre det svært at trække vejret. For alle disse tegn på KOL var sammenhængen tydeligere hos kvinder end hos mænd.

Forskerne fulgte også deltagerne over tid. Ved en opfølgning efter op til 15 år, i gennemsnit knap ti år, så man, at de personer, der havde røget mest, havde øget risiko for alvorlige forværringer af KOL, som krævede indlæggelse, flere tilfælde af lungebetændelse samt højere dødelighed. Risikoen for at dø af en lungesygdom var også forhøjet. Igen var sammenhængen klarere hos kvinder end hos mænd, hvilket viser, at de langsigtede konsekvenser af rygning rammer kvinder hårdere end mænd.

”Vi er gået meget grundigt til værks, og vi har justeret for en lang række confounders såsom rygestatus, BMI og socioøkonomisk status, som ellers kunne tænkes at have påvirket resultatet. Uanset hvad vi har justeret for, så står resultaterne til troende,” siger Yunus Çolak.

”Alt peger på, at rygning – også i små mængder – inducerer større skade hos kvinder end mænd. Det betyder, at det især er vigtigt for kvinder at stoppe med at ryge for at forebygge eller bremse udviklingen af KOL. Som praktiserende læge er det vigtigt at være ekstra opmærksom på kvindelige patienter, som ryger, og sørge for at få målt deres lungefunktion og tjekke for andre mulige symptomer på KOL.”

Flere mulige årsager

Studiet er ikke designet til at identificere mulige årsager til forskellen i modtagelighed for skadelige effekter af rygning mellem kønnene. Der er dog ifølge Yunus Çolak en række gode bud på, hvorfor det forholder sig sådan i KOL-litteraturen.

”CT-skanninger af lunger har vist, at volumen af luftvejene typisk er mindre hos kvinder end hos mænd. Det er formentlig en medvirkende årsag til, at rygning er mere toksisk for kvinder. Studier har også vist, at kvinder og mænd har forskellige vejrtrækningsmønstre. Kvinder bruger mest brystkassen, og får således mere luft ud i lungerne end mænd, som i højere grad bruger mavemuskulaturen, når de trækker vejret,” siger Yunus Çolak.

Til sidst peger forskerne også på hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder som en mulig forklaring. I et dyreforsøg med mus, der blev brugt som model for KOL, udviklede hunmus, som blev udsat for cigaretrøg, flere KOL-lignende symptomer end hanmus. Da forskerne fjernede hunmusenes ovarier, altså de organer der producerer kvindelige kønshormoner, forsvandt forskellen mellem hun- og hanmus. Det tyder på, at kvindelige kønshormoner kan spille en rolle for, hvor sårbar lungerne er over for skader fra rygning. 

Hvordan kan vi blive klogere på årsagerne til, at mænd og kvinder har en forskellig modtagelighed over for skadelige effekter af rygning i relation til KOL?

”Vi analyserer allerede for kønsforskelle, når vi laver kliniske studier i dag. Det skal vi fortsætte med at gøre, men vi skal nok i højere grad have fokus på at klarlægge nogle af de bagvedliggende mekanismer, som driver forskellene. Jeg håber, at vores studie kan blive et afsæt til at undersøge andre kliniske spørgsmål. Det vil for eksempel være meget relevant at undersøge, om effekten af et rygeophør har større effekt hos kvinder med KOL, end det har hos mænd,” siger Yunus Çolak.

Et stort britisk UK-Biobank studie har også for nylig etableret, at rygning påvirker kvinder mere negativt end mænd i relation til KOL. Desuden har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital for nylig igangsat et studie, som skal kortlægge forskelle i KOL-forløb mellem mænd og kvinder fra første forværring og frem til død. Studiet er ledet af professor og overlæge Ulla Møller Weinreich.).

Rygerelateret risiko 

Forskerne har også set på, hvor meget rygning øger risikoen for alvorlige forværringer af KOL og for at dø – både af lungesygdom og af andre årsager – sammenlignet med personer, der aldrig har røget.

Blandt kvinder, der havde røget svarende til 10 pakkeår, var risikoen for alvorlige forværringer af KOL omkring 360 procent højere end hos kvinder, der aldrig havde røget. Hos kvinder med et meget højt tobaksforbrug på 50 pakkeår eller mere var risikoen ekstremt forhøjet og mere end 4.000 procent højere end hos aldrig-rygere.

Hos mænd steg risikoen også med stigende rygning, men mindre end hos kvinder. Mænd med 10 pakkeår havde en risiko for alvorlige KOL-forværringer, der var omkring 120 procent højere end hos mænd, der aldrig havde røget. Ved 50 pakkeår eller mere var risikoen steget til cirka 2.300 procent sammenlignet med aldrig-rygere.

Når det gælder risikoen for at dø af en lungesygdom, viste resultaterne samme mønster. Kvinder med 10 pakkeår havde lidt over 100 procent højere risiko for at dø af en lungesygdom end kvinder, der aldrig havde røget. Hos kvinder med 50 pakkeår eller mere var risikoen omkring 1.000 procent højere.

Hos mænd var stigningen mindre. Mænd med 10 pakkeår havde kun en let forhøjet risiko for at dø af lungesygdom sammenlignet med aldrig-rygere, mens mænd med 50 pakkeår eller mere havde en risiko, der var omkring 470 procent højere.

Også risikoen for at dø af andre årsager end lungesygdom steg med stigende rygning. Hos kvinder var risikoen cirka 50 procent højere ved 10 pakkeår og omkring 250 procent højere ved 50 pakkeår eller mere. Hos mænd steg risikoen med cirka 60 procent ved 10 pakkeår og knap 200 procent ved 50 pakkeår eller mere.

Artiklen er en omskrevet versions af artikel, der har været bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin ´Specialisten´