Hver tredje med nyopdaget diabetes udvikler nyresygdom i løbet af 10 år

Op mod 36 procent af personer, der får konstateret type 2-diabetes, udvikler kronisk nyresygdom (CKD) inden for de første ti år. Det viser et nyt dansk studie, som også peger på lav fødselsvægt som en vigtig risikofaktor.

Det viser et nyt studie publiceret i Diabetologia, som bygger på data fra næsten 6.000 personer, som netop havde fået stillet diagnosen type 2-diabetes. Deltagerne blev fulgt i op til ti år, fra 2015 til 2024, og data stammer fra en stor dansk undersøgelse, hvor tusindvis af patienter med diabetes er blevet fulgt tæt gennem mange år.

Forskerne brugte blod- og urinprøver fra nationale laboratorier til at registrere, om deltagerne udviklede kronisk nyresygdom. Det blev defineret som enten to målinger med nedsat nyrefunktion (eGFR under 60 ml/min/1,73 m²) eller to urinprøver med forhøjet mængde æggehvidestof (UACR over 3 mg/mmol) – med mindst tre måneder og højst ét år imellem målingerne.

I alt udviklede 1.501 personer kronisk nyresygdom, svarende til en årlig forekomst på 42 tilfælde pr. 1.000 personer.

Når man ser på risikoen over ti år, var den:

– 36,0 procent hos personer med lav fødselsvægt (under 2.500 gram)
– 30,6 procent hos personer med normal fødselsvægt (2.500–4.000 gram)
– 33,1 procent hos personer med høj fødselsvægt (over 4.000 gram)

Lav fødselsvægt var forbundet med en lidt højere risiko for at udvikle nyresygdom. Risikoen var 23 procent højere end hos personer født med normal vægt, men resultaterne er ikke helt entydige. Til gengæld viste målinger, at jo lavere fødselsvægten var, desto større var tendensen til at udskille æggehvidestof i urinen – som er et tegn på begyndende nyreskade.

”Der er i princippet ikke en særlig grænse for, hvornår lav fødselsvægt spiller ind, men når man går under 2500 gram, bliver risikoen særlig fremtrædende,” siger førsteforfatter Aleksander Lühr Hansen, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studiet er første gang, at man har opgjort tiårsforløb i nyrefunktion hos personer med type 2-diabetes ved hjælp af longitudinelle laboratoriedata og gamle jordemoderjournaler, hvori fødselsvægten står.

”Det fede ved den her kohorte er blandt andet, at vi i samarbejde med Rigsarkivet har fundet de gamle originale jordemoderjournaler, som vi så har fået digitaliseret til kohorten.  Derfor har vi helt originale data på fødselsvægt. Egentlig fik vi sidste år – sammen med Rigsarkivet og Center for klinisk forskning Forebyggelse på Frederiksberg Hospital – et legat, der gør, at  alle de jordemoderjournaler, der ligger på alle danskere i Danmark fra cirka 1920 til 1988, får vi ved hjælp af en AI-algoritme digitaliseret til et stort register, som alle i Danmark så kan bruge til forskning fremadrettet,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Studiets vækker begejstring hos medforfatterne, der også ser resultaterne som et call-to-action.

“Én ud af tre med nyopdaget diabetes får nyresygdom over de næste ti år. Det skal bremses – vi har midlerne!,” skriver en af studiets to sidsteforfattere, Reimar Thomsen, på LinkedIn. Han er professor i epidemiologi på Aarhus Universitet.

Lav fødselsvægt er væsentlig faktor

Ifølge Aleksander Lühr Hansen kan der være flere årsager til, at barnet fødes med lav vægt, men lav fødselsvægt indikerer overordnet ringe omstændigheder for forsteret, hvilket igen kan have påvirket udviklingen af fosterets organer.

”Hvis vi kunne få præcise målinger fra fosteret og blodgennemstrømningen fra moderkagen under graviditeten og efter, så kunne det kaste lys over, hvad der sker helt konkret biologisk, siden at nogle fødes med lav fødselsvægt og øget risiko for diabetes og nyresygdom. Men det har vi ikke – og det er nærmest umuligt at få på store populationer. Så derfor bruger vi fødselsvægt som en proxy-markør for et dårligt føtalt miljø,” siger han.

Aleksander Lühr påpeger, at forebyggelsen af nyresygdom hos nydiagnosticerede personer med diabetes kan  være blevet bedre, end studiets data viser. Studiets data strækker sig nemlig fra 2015 og frem til marts 2024, hvilket betyder, at en del af dataperioden er fra før udbredelsen af SGLT-2-hæmmere, GLP-1-RA og aldosteronhæmmere.

Alligevel mener han, at studiets resultater har potentialet til at hjælpe forebyggelsen af diabetisk nyresygdom, men at det kræver yderligere forskning.

”Vi vil prøve at finde ud af, om der er nogen, der har behov for en mere intensiv behandling fra begyndelsen i højere grad end andre. Det er jo det, der er målet i hele min ph.d.-afhandling: Kan vi finde en population, som måske ikke har en speciel øget risiko for komplikationer, og som ikke behøver lige så intensiv behandling – og så er der andre, der måske er i risiko for at få et meget værre forløb, og de skal behandles meget mere intensivt,” siger Aleksander Lühr Hansen.